Mai i Vietnam

Sidste indlæg

2008-08-12T06:13:00.000-07:00

Det er nu halvanden uge siden, at jeg igen havde fødderne på dansk jord. Jeg fik en stor modtagelse i lufthavnen med flag og det hele... Det var meget rørende, selvom man var godt træt efter den lange tur! Jeg havde troed, at det kun ville være min kæreste, min mor og min søster der ville tage imod mig i lufthavnen. Men de havde samlet en masse mennesker; min fætter, min bedste veninde Lena, min storebror og hans kæreste og deres samboer...

Min kæreste der får et kæmpe kram.

Jeg hilser for første gang på lille Arn, som er nyt medlem af familien imens jeg har været væk.

Anne-Marie og lille Arn.

Det er virkelig befriende at være hjemme igen -til de mennesker jeg holder af og til den "verden" jeg kender og er vant til. Men selvfølgelig er det også helt vildt mærkeligt lige pludselig at være væk fra den dagligdag og de mennesker jeg har været vant til at omgås det sidste halve år...

Pludselig befandt jeg mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle tage mig til, fordi jeg ikke kunne huske hvad jeg egentlig foretog mig herhjemme i Danmark i dagligdagen... Det var en meget spøjs og skræmmende fornemmelse.

Min kæreste og jeg er flyttet ind i lejlighed i Roskilde, så man kan sige at jeg også kom hjem til et helt nyt "hjem" og det skulle man også lige vænne sig til. Men det er et virkelig dejligt sted og jeg er allerede begyndt at føle mig helt hjemme.

Soveværelse.

Stuen.

Køkkenet.

Gangen.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen :-) Lidt efter lidt føles det næsten som om, at man aldrig har været væk.
Men jeg er nu også sikker på, at når der er gået lidt tid vil jeg savne dele af Vietnam, fordi det jo trods alt er et halvt år, hvor jeg har levet i den verden og mødt mennesker, som jeg helt sikkert vil savne. Men indtil videre nyder jeg bare at være herhjemme og nyder de gode det danske land tilbyder.

Afsked med familien og "Famse"

2008-07-30T06:29:00.000-07:00

Så kom tiden, hvor vi skulle tage afsked med familien vi har lejet huset af! De har været så ufatteligt søde ved os og har bare hjulpet os med alt mellem himmel og jord... De gav os hver et lille Vietnam-maleri, hvor datteren bagpå havde skrevet en lille afskedshilsen til os hver! Vi gav familien en stor buket blomster og datteren Trang fik en halskæde, fordi hun bare har været helt fantastisk!

Fra ventre: Faren, Trang, mig, Lotte og Mie.

Derefter spurgte vi Trang om hun ikke kunne spørge "Famse", som er damen der bor lige overfor os, om ikke vi kunne få lov at tage et billed af hende! Og det måtte vi...

Fra ventre: Lotte, mig, Famse og Mie.

Klar til hjemrejse!

2008-07-30T06:23:00.000-07:00

Nu er min kæreste lige taget hjemad til Danmark og jeg er flyttet ind på Lottes værelse sammen med Mie. Kufferten er pakket og nu er der kun ventetid tilbage...

Jeg er ærlig talt fyldt op af Vietnam lige for tiden og glæder mig bare til at komme hjem -også selvom, at det at komme hjem også bliver noget helt nyt, da Runee og jeg har fået ny lejlighed og tingene derhjemme sikkert har ændret sig...

Men det bliver bare så rart at komme hjem... Og komme videre med livet, hvis man kan sige det sådan! Jeg kommer uden tvivl til at savne Vietnam og tit tænke tilbage på de gode tider vi har haft hernede! Men der er også mange ting jeg bestemt ikke kommer til at savne og jeg glæder mig f.eks. bare til at komme hjem til Roskilde og kunne gå ned af gågaden uden at blive råbt og fløjtet af, af diverse gadesælgere.

Jeg glæder mig til at se min familie, mine venner og min kæreste igen :-) Jeg ved godt han lige er taget hjem, men glæder mig til at se ham i Danske omgivelser og at vi sammen kan tage HJEM til vores nye lejlighed! Det bliver fantastisk...
Måske det også bliver lidt hårdt at komme hjem for der er pludselig helt andre ting som eksamener osv. som man skal tage stilling til...

Men det bliver dejligt :-) Ingen tvivl om det...

Nye studerende i Vietnam

2008-07-28T08:09:00.000-07:00

Så er to af de tre nye studerende kommet til Vietnam. Det er lidt mærkeligt pludselig at dele det hus der i et halvt år har været vores med nye mennesker der snart helt skal overtage huset... Men det er også lidt hyggeligt og mange af de nye indtryk de oplever lige pt. kan jeg så tydeligt huske fra da jeg lige var ankommet til Vietnam. Hvis nogle er interessede i, at læse om de nye studerendes oplevelser i Vietnam, står deres blogadresser nederst i højre side på min blog.

Runee på besøg!

2008-07-28T03:44:00.000-07:00

Endelig kom min dejlige kæreste på besøg!! Det var så fantastisk at se ham i lufthavnen og jeg kunne slet ikke lade vær med at græde lidt... Jeg havde været lidt nervøs for hvordan det ville være at se ham igen, når vi jo ikke havde set hinanden i 5 måneder, men da han endelig var her var det som om han aldrig havde været væk :-)

Mig og Runee.

Vi startede med et par dage i Hanoi. Jeg skulle lige have lavet det sidste på mit visum og jeg ville også gerne vise ham hvor jeg har boet og arbejdet og levet det sidste halve år.

Runee der spiser dejlig vietnamesisk mad på "Little Hanoi".

SaPa:
Der efter tog vi toget til SaPa. Jeg har godt nok været der to gange før, men jeg ville så gerne have at Runee skulle se den fantastiske natur der findes deroppe! Det sjove ved at have været der flere gange er, at nogle af de indfødte rent faktisk kan kende en igen og så er det helt fantastisk at se hvordan landskabet ændrer sig. Denne gang var alle rismarkerne fulde af risplanter...

Jge tror aldrig nogen sinde jeg kommer til at opleve en natur jeg synes er så smuk, som den i SaPa.

Runee i SaPa.

Mig.

Halong Bay:
Så tog vi til Halong Bay, hvor vi skulle overnatte ude på en båd. Selve turen var noget af en skuffelse. Guiden var pænt belastende og havde slet ikke styr på noget som helt og lod os vente hele tiden uden at sige hvad vi ventede på... Men da vi endelig kom ud på båden og så hvor fantastisk flot det så ud med øer der stak op af vandoverfladen alle vegne, glemte vi alt om guiden og al den ventetid vi havde haft.

Halong Bay.

Vi var inde og se en kæmpemæssig grotte. Jeg vil sige, at det man mest bemærkede var den kæmpe lange kø af turister man gik i og det ødelagde det lidt... Men grotten var uden tvivl fascinerende!

Det dejligste ved turen var at sidde oppe på dækket og bare nyde udsigten og vejret. Om aftenen sad vi deroppe til der var helt bælgmørkt og snakkede og drak øl...

Vi fik en fantastisk dejlig kahyt -det var bare så hyggeligt! Her ses udsigten fra kahytten.

Phu Quoc:
Fra Hanoi fløj vi til Saigon for at komme videre til øen Phu Quoc, som ligger lige ud for Cambodia. Vi var nødt til at overnatte en enkel nat i Saigon, men derefter tog vi en lokal bus ud til byen Rach Kia, hvor der gik en færge ud til øen. Turen i bus tog 6 timer, plus en lille færgetur. Da vi så kom til Rach Kia, gik der ikke flere færger den dag, så vi fandt et billigt hotel, hvor vi overnattede.

Endelig dagen efter kunne vi sætte kurs mod Phu Quoc. Ved et tilfælde havnede vi ved et lille hotel, som bestod af små bungalows nede ved stranden til kun 8$ pr. nat. Det var helt fantastisk...

Vores lille bungalow med udsigt over stranden. Hængekøjerne ude foran hytten blev flittigt brugt!

Stranden ved bungalowen.

Vi lejede en motorbike et par dage, for at udforske øen. Her står Runee og kigger på kortet over øen for at se om vi er hvor vi tror vi er.

Mig bagpå motorbiken ude foran en lille cafe på vejen.

På en af vores ture fandt vi en dejlig strand.

Skønt!

En af dagene brugte vi på at tage på en bådtur, hvor vi kunne komme ud og snorkle.

Mig der snorkler.

På bådturen lagde vi også til ved en dejlig strand, hvor vi kunne slappe af og bade.

Saigon:
Derefter tog vi flyet tilbage til Saigon, hvor vi blev et par dage. Vi var inde og se et krigs-museum om "krigs-forbrydelser" og derefter tog vi en tur ud til Cu Chi-tunnelerne, som VietCong brugte under krigen, for at gemme sig for amerikanerne.

Den tunnel vi var nede og kravle i var lavet næsten dobbelt så stor end de oprindelige, så turister kan komme derned. Og det skal siges, at det viiirkelig et småt!

Nha Trang:
Fra Saigon tog vi sovebussen til Nha Trang, som er en rigtig badeferie-by.

Runee i sovebussen.

I Nha Trang brugte vi tiden på at slappe af og ligge ved stranden.

Runee ved stranden.

Runee der får en "lille" drink...

Mens vi var i Nha Trang havde Runee fødselsdag. Vi fejrede den ved at tage i mudderbad og spise på rigtig god restaurant :-)

Hoi An:
Igen tog vi sovebussen, men denne gang var bussen ikke den samme kvalitet som den anden. Hvilket betød at vi lå 5 turister på en briks bagerst i bussen og Runee og jeg var så heldige, at ligge ved siden af en pige der lugtede en del!
Men frem kom vi og vi fandt et billigt og rigtig flot hotel inde i Hoi An by. Hoi An er en by, hvor det eneste der egentlig er at lave, er at være ved stranden eller få syet en masse skrædder-syet tøj.

Mig der får lavet mig en lille nederdel.

Runee der får lavet jakkesæt.

Runee og jeg har lige fået en lille lejlighed sammen hjemme i Danmark, så vi har også brugt lidt tid på at finde ting til lejligheden. Her finder vi lamper.

Desværre endte turen lidt trist, da Runee blev syg dagen efter vi var ankommet til Hoi An. Da vi kom tilbage til Hanoi, tog vi på hospitalet og fik at vide at det var en virus af en art, der går ind og påvirker hænder, fødder og mund og at det vil gå væk af sig selv. Heldigvis har han det nu allerede meget meget bedre :-)

Det har været så fantastisk at han er taget hele vejen herned for at besøge mig og for at se den verden jeg har levet i så længe... For selvom man forklare og forklare, så kan det bare ikke forklares så man helt forstår hvordan der er her i Vietnam. Det er bare nødt til at opleves!

Afskedsmiddag

2008-06-30T01:20:00.000-07:00

Søndag aften holdt vi afskedsmiddag, da det var den sidste weekend vi 4 fra Phô' Hô' Giam-huset, havde i hinandens selskab. Min kæreste kommer i aften og derefter er planen at vi skal rejse rundt en måneds tid og Tina tager hjem til Danmark om 2 uger.

Det er lidt sørgmodigt at tænke på at vi lige pludselig ikke skal bo sammen mere, når man har været vant til at være sammen hele tiden. Det har været rigtig hyggeligt og rart at bo sammen med de andre piger i et halvt år og vi har kunne bruge hinanden meget...

Jeg vil helt sikkert komme til at savne jer :-) Men så er det jo godt, at vi skal se en frygtelig masse til hinanden i Danmark!!

Parfume Pagoda

2008-06-28T21:29:00.000-07:00

Lørdag tog vi på en-dagstur til Parfume Pagoda, som er et område, hvor der ligger 15 buddistiske temlper. Det er et meget helligt sted for Vietnameserne og er meget besøgt på søndage og på helligdage, hvor Vietnameserne tager derop for at bede.

Det startede ud med okay vejr, men det varede ca. en halv times tid og så regnede det ellers stortset resten af dagen.

Vi startede med at sejle ned af en flod en times tid, for at komme hen til et sted, hvor vi skulle se to templer.

Vores lille, private båd.

Lotte og mig. Bagved sidder den lille mand som sejlede os. Mie og Tina.

Mie og Tina i regnvejr med deres smarte regnslag.

Lotte og mig med paraply.

Der var en rigtig flot udsigt. Med bjerge og grønne træer og så var der ingen larm fra biler eller noget der mindede om en storby... Dejligt :-)
For at komme op i bjergene til en af templerne skulle vi med en svævebane. Det var meget godt fordi vi kun havde klipklapper på og trapperne var meget meget glatte pga regnen.

Trappen ned til den ene pagoda. Umiddelbart ligner alle templerne her i landet meget hinanden. Denne var lidt anderledes fordi den lå inde i en mørk grotte fyldt med flagermus.

Jeg vil sige, at det ikke er en tur jeg har behov for at komme på igang. Templerne her i landet ligner i mine øjne hinanden alle sammen og derfor kan det godt blive lidt trættende i længden. Der var ikke så meget "parfume" over noget som helt -rent faktisk var der generelt en ret dårlig lugt af affald og kloak.

Visum-jagten!!

2008-06-27T08:11:00.000-07:00

Det burde være nemt at få forlænget sit visum... Jeg har indset, at det IKKE er tilfældet -ihvertfald ikke i Vietnam!!

Jeg tror jeg har forsøgt, at finde ud af hvordan jeg kunne få forlænget mit visum i en måneds tid nu... Først kontaktede vi immigrations-afdelingen og den danske ambassade og fik at vide at det var børnehaven som vores arbejdsplads der skulle forlænge vores visum for os.
Det forsøgte børnehaven så at finde ud af hvordan de skulle gøre, men de opgav hurtigt og sagde, at det kunne de ikke...

Jeg troed så, at Jysk Rejsebureau kunne hjælpe mig med visum'et. Til at starte med sagde de, at det kunne de sagtens. Derefter sagde de så at jeg skulle vente til der var en måned til mit visum udløbte og så kunne de forny det. Det ændrede de så til, at det kun var 2 uger før de kunne forny det... Hvilket jeg ikke kan da planen er, at jeg skal rejse rundt i Vietnam med min kæreste i en måned.

Derfter skrev jeg til den danske ambassade, for at høre om de evt. kunne hjælpe. Jeg fik det svar tilbage, at det er børnehaven der som min arbejdsplads skal hjælpe mig.

Så jeg gik til børnehaven igen og vores kontaktperson Ha, gik modvilligt med til at hjælpe mig. Det første der skal ske er, at der skal udfyldes et papir, som er dokumentation for at jeg overhoved arbejder i børnehaven. Det papir skal underskrives af 3 mennesker; rektør af børnehaven, rektør af College som ejer børnehaven og undervisningsministeriet som ejer College.
De to første underskrifter var okay nemme at få og så galt det bare undervisningsministeriet. Onsdag var Ha og jeg første gang ude på Undervisningsministeriet for at få papiret underskrevet. Her fik vi af vide af manden med stemplet, at der skulle bruges to kopirer af papiret og at det ikke bare kunne kopires fordi stemplerne skulle være i rigtig farve osv. Da jeg så spurgte om han ikke kunne skrive under på den blanke kopi vi havde med, som de andre ikke havde skrevet under på endnu... Så behøvede vi ikke at skulle derud igen, men det forslag var lige ved at give manden hikke af grin, så det... Det gik heller ikke!

Dagen efter tog vi så igen til Undervisningsministeriet og pludselig er manden med stemplet ude og rejse til mandag... Vi får at vide, at der måske er en anden mand der kan hjælpe os og sætter os til at vente på at han skal komme. Vi venter i halvanden time indtil frokostpausen og så må vi gå... Jeg spørg Ha om vi ikke godt kan tage derud dagen efter så, fordi det er min sidste dag i børnehaven og jeg gerne vil være i min klasse og sige ordenligt farvel. Og det aftaler vi så...
Men så kommer Ha i pausen og siger, at de har ringet fra ministeriet og sagt, at vi skal komme derind kl.14 samme dag. Vi køre så derind for at finde ud af at manden med stemplet stadigvæk ikke er der og pludselig kommer han først tilbage kl.17. Så vi er nødt til at tage tilbage til børnehaven igen. Vi efterlader så papirerne derinde, så de kan blive underskrevet når der dukker nogen op...

Ha har så været inde og hente de underskrevede papirer sent i eftermiddags og så går turen til Immigrations afdelingen på mandag... Er virkelig spændt på om de så overhoved vil forlænge mit visum, hvor mange penge de vil forlange og hvor lang tid de vil kræve... Min kæreste kommer på mandag og derfor vil jeg gerne have mit pas tilbage så hurtigt som muligt, så jeg krydser fingre for at det vil gå godt!

Men vil sige, at det dog virkelig har været en anstrengende kamp og der har tit været perioder hvor jeg troed at jeg aldrig ville få lavet det visum -nu er der ikke andet at gøre end at håbe!

Sidste dag i børnehaven

2008-06-27T07:45:00.001-07:00

Igår havde jeg min aller sidste arbejdsdag i børnehaven.

På en måde følte jeg lidt, at jeg allerede havde sagt farvel til de børn jeg havde lært at kende og har brugt tid på det sidste halve år, da de allerede er rykket videre til en anden klasse. Men jeg var et smut oppe i deres klasse for at sige rigtig farvel til dem, nu de ikke ser mig mere... Jeg tror mildest sagt man kan sige at de overfaldt mig med kram og kys imens de råbte "Cô Mai, Cô Mai!" (Cô betyder lærer.) På en måde var det sværeste, at sige farvel til disse børn. Fordi jeg føler, at jeg kom rigtig tæt på dem og lærte dem godt at kende...

Derefter var jeg rundt for at give gaver til køkkendamen og Mies lærer Hoa, som har været meget sød og hjælpsom overfor os.

I min klasse stilte vi skåle med slik på gulvet, som børnene kunne gå og ta' af. Jeg fik masser af kindkys og fik at vide "at hvis jeg kom til Vietnam igen ville de være glade for at se mig!"
Mine lærere virkede ret overraskede over at jeg gav dem gaver -jeg forsøgte at forklare dem at det bare var en lille gave til at sige farvel og tak for hjælpen. Er lidt bange for at de nu føler sig forpligtiget til at give mig en gave nu når jeg kommer på besøg i næste uge -selvom det ved gud ikke er nødvendigt... Den nye lærer i min klasse Thu var meget overrasket over at jeg gav hende en lille gave, når jeg kun havde kendt hende så kort tid, men jeg tror da hun blev glad :-)

Derefter mødtes vi alle i spisesalen for at give Ha en gave fra os alle sammen. Vi gav hende et gavekort til en "Spa og massage" til 500 danske kr. Det svare til over halvdelen af hendes månedsløn, så hun var meget meget rørt... Vi prøvede at fortælle hende, at det var for at takke hende for alt det hun har gjort for os og alt det hun har hjulpet os med.
Hun gav os hver en ramme med billeder i. På den ene side af min var der et billed af hende og mig og på den anden side havde hendes kæreste lavet et billed på computeren, hvor det ligner at jeg er på forsiden af "Vogue". Det var meget sjovt og sødt :-)

Jeg kan stadig ikke rigtig forstå at jeg er stoppet i børnehaven. Jeg tror først jeg rigtig indser det når de andre fra huset skal på arbejde på mandag...

Afskedsfest

2008-06-27T06:25:00.000-07:00

Onsdag aften holdt børnehaven afskedsfest for os. Da vi stopper på forskellige tidspunkter var det lidt svært for dem at finde ud af hvornår og hvordan de helt skulle gøre det, men nu blev det altså på denne måde :-)

Det var virkelig en flot fest og børnehaven havde gjort så meget ud af det! Vi fik blomster og gaver og selv Lotte der var med, blev præsenteret og fik blomster -de havde bare tænkt på det hele!

Mie der får blomster, gave og kram af rektor.

Os alle sammen! Sammen med Ha og Duang.

Så blev der sunget sange. Vi lærte en sang om en and der hopper i søen og plasker med vingerne. Og vi lærte dem "En lille and med vinge". Vi havde dog øvet dem om eftermiddagen, så vi kunne dem... Lidt!

Der blev leget forskellige lege. Her er det "Sæt halen på æslet."

Og en leg der gælder om, at få en blyant i en snor om maven ned i en coladåse.

Ballon-dans. Her står jeg med min lærer Hoa og er klar til at danse.

Mie og hendes lærer Hoa vandt.

Lærerne der sidder og kigger på al underholdningen.

Mande-flokken, bestående af Rasmus, pedellen og køkken-mændene.

Og naturligvis blev der sunget en masse Karaoke!

Det var en virkelig god fest. Føler mig helt beæret over, at de gider at bruge så meget tid og gøre så meget ud af at sige farvel til os. Det får mig til at føle mig helt velkommen og føle det lidt sørgmodigt pludselig at skulle sige farvel...

Selvom det på mange måder har været et hårdt og frusterende halvt år og jeg af og til har været ved at slå mine lærere ihjel... Så har det jo også på mange måder været et rigtig godt og lærerigt år! Man har på en eller anden måde været meget igennem her i børnehaven og derfor er det en mærkelig fornemmelse at skulle tage afsked -det er ihvertfald ikke helt gået op for mig endnu...

Besøg i Specialbørnehave

2008-06-27T05:56:00.000-07:00

Onsdag formiddag var vi med vores kontaktperson Ha ovre for at besøge en specialbørnehave, der ligger lige ved siden af børnehaven, hvor vi er i praktik. Vi havde kun set børn og forældre der kom og gik og vi var ret nysgerrig omkring hvordan specialbørnehaven så ud indvendig!

Vi blev vist rundt af en mandlig lærer på stedet. I børnehaven er der 37 børn, hvor af lidt over halvdelen af børnene er der på deltid -resten af tiden tilbringer de i normalinstitutioner. Klasselokalerne, undervisningslokalerne m.v. lå på 1., 2. og 3. sal -de andre etager bestod af kontorer og konsultationsrum.

Gymnastik-rummet.

På 1. sal kom vi hen til en form for gymnastik-rum, hvor der var cykler, en lille rutjebane m.m. Der var omkring 6 børn der legede inde i rummet og det så enormt hyggeligt ud! En dreng, som vi følges med i bussen hver dag var der og han kunne straks kende os -gav os alle sammen knus og smilede helt vildt.

Den glade dreng fra bussen.

Derefter gik vi op på 2. sal, hvor der var en masse små undervisningslokaler. Inde i et af dem sad en af børnene fra min gamle klasse, Dat. Jeg havde ikke set ham i en måneds tid pga. sommerferien og fordi han ikke har været i børnehaven siden. Derfor blev han helt genert og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv da han så mig.

Dat.

Mig der forsøger at snakke lidt med ham. Han var så genert, at han kun ville kigge på mig igennem en kikkert.

Det var en rigtig god oplevelse at se specialbørnehaven. Jeg synes det virkede som et rigtig rart sted. Der var en god stemning og børnene virkede glade.

Besøg på Sao Mai

2008-06-24T05:50:00.000-07:00

Idag tog Mie og jeg med Lotte på arbejde. Lotte er i praktik på et center for handicappede børn der hedder "Sao Mai Center".

Vi startede med at sætte os ind i den klasse Lotte er i og der gik ikke mange minutter før børnene kontaktede os, da de var ret nysgerrige... Det er vist ikke heeelt til at vide hvor gamle børnene i klassen er, men ca. 2-3 år.

Lotte med en dreng fra hendes klasse.

Mig der sidder med en dreng fra Lottes klasse og viser ham mit kamera.

Derefter skulle alle børnene sidde i en halvcirkel på stole og skiftes til at skulle op foran de andre børn og synge "velkomstsang". Det tog enormt lang tid og børnene blev urolige og mange af dem begyndte at græde. Der var to nye børn der startede idag og den ene af dem græd helt hysterisk og kastede sig rundt i skødet af mig fordi han ikke ville sidde på stolen...
Så tog vi op til talepædagogen for at se hvordan det foregår. Talepædagogen brugte forskellige redskaber, som f.eks. puslespil, sæbebobler og billeder til at lære pigen at udtale ordene.

Talepædagogen.

Så skulle Lottes klasse udenfor og lege og derefter gik vi ind i et gymnastikrum, hvor der også var andre klasser der legede.

En dreng i gymnastikrummet.

Da vi kom ind i klassen igen skulle børnene spise. Der var en pige der var faldet i søvn på gulvet og det var nærmest umuligt at vække hende igen.

Jeg forsøgte at vække hende, men det gik ikke så godt -som det nok kan ses på billedet.

Her hjælper Lotte nogle af børnene med at spise.

Selve spisningen gik faktisk ganske godt -havde lidt forestillet mig det værste... En af lærerne var ret hård overfor børnene og fodrede også den ene til han kastede det op igen. Men ellers forløb spisningen ganske godt, dog med lidt gråd...

Efter frokostpausen gik vi op for at være i en klasse med større børn. Her var børnene fra 7-14 år og størstedelen af dem havde så vidt jeg kunne se Down Syndrom.

Her lære Lotte at danse HipHop.

Fællesbilled, som en af drengene tog.

Et kys var jeg sørme også så heldig at få mig!

Jeg vil sige, at jeg synes det var lidt hårdt at være oppe i den store klassen. Der var 7 børn og kun en lærer og selvom læreren var virkelig sød var det ikke muligt for hende at være i klassen hele tiden. Derfor var børnene af og til efterladt til dem selv og her var det de største børn der bestemte og hvis der ikke blev gjort som de ville have blev det straffet med lussinger og spark.

Men jeg synes det var rigtig spændende at se Sao Mai og det var virkelig nogle søde børn!

Fødselsdag hos Tina

2008-06-22T07:23:00.000-07:00

Lørdag var vi inviteret til fødselsdag hos Tina. Vi kom kl.16 til lagkage og øl og tog derefter videre til en restaurant kaldet "Green Mango".

Tina hjemme på Kim Ma foran det danske flag.

Der bliver sunget fødselsdagssang (den med instrumenterne...)

Fødselsdagsbarnet :-)

"Green Mango" arrangerede et stykke kage med lys i imens de sang "Happy birthday" og derefter var der gratis is til os alle... Meget fornemt!

Derefter tog vi videre på Dragon Fly og festede videre indtil politiet kom og lukkede baren. Mie og jeg tog med Rasmus og Tue til noget havefest, men vi valgte hurtigt at smutte hjemad...

Da vi kom hjem blev vi mødt af 2 kæmpe kakelakker, som vi måtte jage ud af huset inden vi kunne komme i seng.
Dagen derpå blev bl.a. brugt på at sidde og hygge med film i min seng :-)

Inden hjemrejse

2008-06-20T23:16:00.000-07:00

Nu er mit ophold i børnehaven ved vejs ende. 5 måneder er gået og der er sket så usandsynligt mange ting i den periode, at jeg dårligt ved hvor jeg skal starte eller slutte…

Det har været en kæmpe oplevelse, at være i en Vietnamesisk børnehave. At komme tæt på en kultur der er så forskellig fra vores i Danmark. Og at komme så tæt på børn, at selvom man ikke kan kommunikere verbalt med dem kan man alligevel på mange mange måder forstå dem.

Undervejs i praktikken er jeg stødt på mange udfordringer og problemstillinger jeg har været nødt til at tage stilling til. Alle de ting jeg er stødt på undervejs er grundet den så anderledes kultur jeg er stødt på hernede, end den jeg har haft med i rygsækken.

En dagligdag med tvangsfodring, slag over fingrene, trusler, disciplin og ”gruppen frem for individet”-tankegang er så fjernt fra den dagligdag i en dansk børnehave, som jeg ellers kender. Det har været en stor udfordring for mig, at skulle være vidne til ting, som jeg selv synes er etisk forkert. Ligeledes har jeg været nødsaget til konstant, at reflektere over hvilket grundlag jeg har for at synes at de ting andre gør, er ukorrekt og har forsøgt at sætte mig ind i hvilke tanker der ligger til grund hos lærerne for at gøre som de gør.
Jeg er af den holdning, at der er en grund til alt det mennesker gør – selvom det ikke virker logisk for alle. Og derfor har jeg været opsat på at finde det der ligger til grund for de opdragelses-metoder der bliver brugt her i Vietnam.

Selvom jeg har været i en Vietnamesisk børnehave i et halvt år, synes jeg at jeg har lært ubeskriveligt meget om pædagogikken hjemme i Danmark. Fordi man hele tiden har været nødt til at tage stilling til hvordan man gør derhjemme og hvorfor det bliver gjort anderledes end her – hvilke refleksioner der ligger til grund. Den lærer i min klasse, som man tale engelsk, har været virkelig god til at stille spørgsmål der har fået mig til at reflektere over pædagogikken i Danmark. Som f.eks. ”Hvorfor slår I ikke børn i Danmark?” og ”Hvad gør I så hvis børnene har gjort noget forkert?” Det er umiddelbart ting som jeg tager som en selvfølge hjemme i Danmark, men når man skal sætte ord på handlingerne er man nødt til at reflektere over hvorfor vi gør selv de mest simple ting.

En af de ting jeg har syntes var sværest ved at være i børnehaven er ikke at kunne kommunikere med børnene verbalt. Man kan sagtens ved hjælp af kropssprog og fagter gøre praktiske ting forståelige, men noget af det jeg synes har været svært har været… At man ikke kunne sætte sig ned og læse en bog for børnene. At man ikke kunne trøste børnene når de var kede af det og snakke med dem om hvad de er kede af det over. At man når man siger ”nej” til noget ikke kan forklare hvorfor børnene får et nej (f.eks. hvis et barn slår et andet barn – at man ikke kan formulere hvorfor det er forkert at slå og hvilke metoder børnene ellers skal benytte.) Ingen tvivl om, at man kan komme utroligt langt med kropssprog, men der er bare nogle ting der mangler…

En anden ting mht. kommunikation der har været hårdt, er at man ikke ved hvad der sker omkring en. Lærerne kan sige et eller andet og pludselig fare alle børnene rundt og man har ikke en chance for at tage del i hvad end der foregår. Jeg synes det har været ret hårdt ikke at kunne snakke med nogen sådan en hel dag i børnehaven. At et fremmed sprog som man ikke forstår en lyd af er det eneste man hører en hel dag. Man bruger enormt meget energi på at forsøge at finde ud af hvad der foregår og hvad der bliver talt om. Det er måske ikke helt til at sætte sig ind i, men det er virkelig udmattende…

Jeg har snakket en del med min lærer om spisesituationen og tvangsfodringen… I starten af praktikken fik jeg helt ondt i maven af, at tænke på at frokosten nærmede sig og frygtede hvad jeg skulle være vidne til. Det er så væmmeligt at se børn blive proppet med mad imens de græder indtil de kaster det hele op igen. Det har været en del af kulturen jeg har haft enormt svært ved at forstå meningen med. Jeg tror også det har været svært for min lærer at skulle tage stilling til mine spørgsmål og mine bekymringer omkring fodringen, da jeg tror det er en stor del af den Vietnamesiske kultur – at sådan er det bare!
Men jeg vil sige, at det er blevet meget bedre i min klasse i den tid jeg har været der. Børnene kaster ikke længere op når de får mad, hvilket må tyde på at de ikke bliver fodret ligeså hurtigt. At børnene ikke fodre hinanden længere og bliver stoppet i det hvis de begynder på det. At lærerne sidder ned ved bordet når børnene spiser i stedet for at stå og betragte dem. Så selvom det har været en lang kamp og har været hårdt at være vidne til, er der alligevel kommet meget godt ud af det!

Jeg har lært ubeskriveligt meget om mig selv i løbet af opholdet i Vietnam. I starten oplevede jeg, at jeg har mange flere grænser end jeg egentlig troede. Men vil så sige, at mange af de grænser er blevet overskredet og rykket godt og grundigt til. F.eks. når det kommer til hvor tæt jeg kan lide at andre mennesker er på mig. Den grænse kunne jeg ligeså godt kaste ud af vinduet for jeg har aldrig oplevet mennesker der var så tæt på mig, som Vietnamesere er. Lærerne i min klasse elsker f.eks. at sidde helt tæt op af mig og hvile deres hoved på min skulder, røre ved mine arme og mit hår m.v. Også selvom jeg kun havde kendt dem en uge… Jeg skulle lige vænne mig til at have mennesker jeg ikke kender så tæt på mig, men her i slutningen af praktikken er det bare blevet en selvfølge.

Jeg har altid haft lidt svært ved at skulle tale om ting jeg synes var svære. Det vil jeg sige, at jeg har fået trænet her i Vietnam, fordi man netop er stødt på en del ting som der har været svære, men som man har været nødsaget til at snakke om. Ligeledes tror jeg også, at min selvtillid er blevet større, fordi jeg har været nødt til at argumentere for mine egne meninger og værdier og har derved måske egentlig fået en større forståelse for mig selv som person.

Det har til tider været virkelig svært for mig at være i et fremmed land, hvor alt er nyt og anderledes. Og jeg er sikker på at ikke alle de reaktioner jeg har i forhold til fremmede forhold er lige hensigtsmæssige. F.eks. kan jeg ikke lade vær med at reagere ved at blive sur når nogen springer mig over i en kø eller griner af mig. Fordi det er så fjernt fra den måde jeg synes folk burde behandle mig på og fra den måde jeg er vant til at blive behandlet på. Sådanne situationer har jeg haft enormt svært ved og har oftest reageret negativt. Jeg er sikker på, når jeg tænker tilbage, at andre metoder sikkert ville have været både rarere og givet bedre resultat end de måder jeg af og til har reageret på. Man bliver bare enormt frustreret når folk behandler en dårligt og man ikke forstår hvorfor…

Jeg tror godt, at jeg kan have gået hen og blevet lidt mere mistroisk, af at have opholdt mig i Vietnam i et halvt år. Hernede har jeg lært at det langtfra er alle mennesker man skal stole på og egentlig håber jeg ikke at det er noget jeg vil bringe med mig hjem til Danmark. For egentlig har jeg ikke lyst til at tænke sådan om andre mennesker – hernede har det bare været en nødvendighed.

Men denne tur til Vietnam har givet mig så meget, så det egentlig ikke kan beskrives. Jeg har lært så meget om mig selv og om min måde at reagere på forskellige ting på. Og mange ting har overrasket mig! Men det har været en fantastisk tur! Jeg har på ingen måde fortrudt, at være taget af sted…

2. Rejsebrev

2008-06-20T20:04:00.000-07:00

Nu er næsten 5 måneder gået af mit ophold her i Vietnam og alligevel kan jeg stadig fornemme de følelser jeg havde, da jeg først ankom her til landet, hvis jeg tænker tilbage på det. Alt var anderledes, koldt og mørkt… Lugtene var stærke (og for det meste ikke rare), trafikken var vanvittig og Hanoi by føltes stressende, uoverskuelig og farlig. Den første aften skulle vi ud og lede efter mad, vi vidste ikke hvilken retning vi skulle gå og vi havde ingen Vietnam Dong til at handle for. Det første der mødte os var en gigantisk vej med motorbikes og biler overalt, som vi skulle krydse. Vi kunne ikke finde mad nogen steder og ingen steder ville de tage vores US Dollars. Det var sådan en forfærdelig følelse og jeg mindes, at da jeg kom tilbage til det kolde, fremmede hus, at jeg bare satte mig ned og græd af frustration. På det tidspunkt tror jeg lidt, at jeg var i tvivl om, om jeg overhoved ville overleve mit ophold i Vietnam…

Men nu 5 måneder efter er alt anderledes… Huset på Pho Ho Giam er blevet et hjem for mig nu. Vi har sat vores eget præg på det nu og det føles varmt og trygt. Efter hver ferie vi har været på hernede længes jeg efter at skulle hjem til Pho Ho Giam. Her kender jeg gaderne, menneskerne omkring mig, hvor man kan handle ind, hvor de gode restauranter ligger m.v.
Selvom det nok tog et par måneder før jeg var klar over det, er Hanoi på sin vis også blevet til et hjem for mig. Faktisk er jeg også begyndt at kunne se den store, kaotiske by, som et hyggeligt sted at være.

Jeg er kommet til at tænke over, hvor meget man i virkeligheden kan vænne sig til. Når jeg tænker på hvor anderledes levevilkår man har her i Hanoi, sammenlignet med Danmark, synes jeg det er fascinerende, hvor hurtigt vi har vænnet os til den dagligdag vi har her.
Jeg er bestemt blevet meget mindre kræsen med mange ting. F.eks. hvor rent der lige er omkring mig, hvor meget der lugter, hvilken mad jeg spiser, at jeg drikker af et sugerør der lige er blevet skyllet af i koldt vand fra forrige restaurantgæst osv. osv. Jeg har vænnet mig til at folk stirre på mig og snakker om mig – faktisk så meget at jeg mere eller mindre ikke ser det mere.

Men der er også sider af Vietnam, som jeg aldrig tror jeg ville kunne vænne mig til. At folk snotter og piller næse hele tiden. At blive snydt. At blive sprunget over i køer i supermarkedet. At diverse gadesælgere, butiksejere, motorbike-taxier kaster sig over en konstant… ”You buy for me?”, ”Come into my shop”, ”Motorbike, Madame”, ”Buy Pinapple, Madame” osv… Det er en ting der kan irritere mig grænseløst (også selvom jeg virkelig forsøger at tænke over, at lade vær med at blive irriteret.) Det er nok primært fordi de ikke ”forstår” når man siger nej – de bliver bare ved og ved…

En rigtig vigtig del af opholdet i Vietnam har for mig handlet om, at opleve kulturen. At se forskellige steder af Vietnam, gå på museer og få en forståelse af f.eks. hvordan Vietnam-krigen har påvirket landet, at se hvordan mennesker agere overfor hinanden m.v. Alle de forskellige indtryk jeg har fået har gjort opholdet i Vietnam lettere for mig. Fordi man får en forståelse af den Vietnamesiske kultur, hvorfor mennesker gør som de gør og hvad der ligger til grund for det.
Det har af og til også været en lettelse at komme væk fra Hanois storbyliv og komme ud og opleve andre dele af Vietnam. Jeg synes jeg har fået en god forståelse for den Vietnamesiske kultur, selvom der altid vil være sider af den som jeg ikke forstår eller ikke kan sætte mig ind i.

Nu er der kun lidt over en måned til, at man skal hjem igen. Det føles lidt som om, at man lige har vænnet sig til at være her og så skal man hjem…
Det er lidt med blandede følelser, at jeg tænker på at skulle hjem. Jeg glæder mig, men det kan også virke lidt skræmmende til tider. På en måde føles det lidt som om, at jeg lidt har glemt hvordan ”hjem” er… Det er som om, at jeg ikke helt ved hvad det er jeg kommer hjem til. Måske er det også lidt fordi, at jeg har fået en ny lejlighed imens jeg har været væk, som jeg ikke har set. Så egentlig kommer jeg hjem til et ”hjem” som er nyt og anderledes for mig.
Men ingen tvivl om, at jeg også glæder mig helt vildt! Jeg kan ligesom mærke, at jeg snart er fyldt helt op af alle de indtryk man får. Jeg kan ikke rigtig rumme mere. Og så glæder jeg mig virkelig helt vildt til at skulle se min familie, min dejlige kæreste og veninderne igen :-)

Der er også mange sider af Danmark, som jeg aldrig har tænkt over før, men som jeg har savnet imens jeg har opholdt mig i Vietnam. At man bare lige kan gå til lægen eller tandlægen hvis behovet er der. At busserne ikke er proppet til randen og alle for det meste kan sidde ned. Grønne, bløde græsplæner og høje, grønne træer. At gå en tur. At handle ind uden ejeren af butikken står foran døråbningen og tigger dig om at købe noget. At sidde på en udendørscafe i solskin. At handle ind og kunne få kyllingefilet og hakket kød. At bilerne ikke dytter. At gaderne er rene m.v.
Jeg glæder mig til at komme hjem og opleve den luksus, som jeg før tog for givet!

Men lige nu må jeg indrømme at det, at min kæreste snart kommer på besøg, primært er det der fylder mine tanker! 5 måneder er ubeskriveligt lang tid, at være væk fra hinanden – det har i hvert fald til tider været hårdere end jeg havde forestillet mig det… Men nu er ventetiden snart forbi :-)

Selv om praktikken i Vietnam til tider også har været enormt hård og frustrerende ville jeg ikke lave noget om hvis jeg kunne! Jeg er overbevist om, at jeg har lært enormt meget -om pædagogik og ikke mindst om mig selv!
Alle der har muligheden og går og overvejer at tage i udenlandspraktik... Gør det! Det er en enorm chance og udbyttet er stort! Det kan ikke forklares med ord...

2. Workshop

2008-06-20T07:38:00.000-07:00

Så blev det tid til at afholde anden og sidste workshop i børnehaven. Dispositionen for denne workshop var:

Anerkendelse

FLOW-teorien

Harward Gardner's 7 intelligenser

Reflektioner:

Udendørs-aktiviteter
Fodtøj

Vi brugte denne workshop på at samle op på de ting vi snakkede om til sidste workshop og på at sætte lidt mere teori på. Derefter havde vi lidt reflektioner omkring arbejdet i børnehaven.

For at gøre det lidt mere spændende for lærerne brugte vi tegninger, diasshow, plancher og skuespil til at forklare teorierne med. Vi forsøgte at gøre det så simpelt som muligt. Vi havde også spørgsmål til lærerne og en lille øvelse til dem, så de også kunne deltage lidt.

Her har vi lavet en tegning om anderkendelse. Primært handler det om at være i børnehøjde og have øjenkontakt når man taler med børnene.

Skuespil der også skulle vise hvordan anerkendelse kan bruges.

Video fra et af de skuespil vi lavede om anerkendelse.

Derefter spurgte vi lærerne hvordan de synes vi brugtes anerkendelse i deres arbejde med børnene. Og der kom mange gode syn og tanker omkring emnet.

Dernæst viste vi billeder og film af hvornår vi i klasserne har set lærerne bruge anerkendelse.

Så snakkede vi om FLOW for at demonstrere, at hvis børnene f.eks. larmer eller er urolige er der muligvis en grund til det. Grunden kan bl.a. være, at de udfordringer børnene får ikke passer til de færdigheder de har.

Her viser Mie hvordan FLOW-modellen skal forstås.

Lærerne der lytter.

Dernæst var det Harward Gardner's 7 intelligenser der blev forklaret. Dette var for at give lærerne en forståelse af, at der er mange måder man kan være intelligent på.

Her vises en planche af en af intelligenserne.

Dernæst fik lærerne en opgave. At tegne noget, som de bare fik beskrevet, men ikke kunne se. I tegneundervisningen i børnehaven er det udelukkende efterligning af lærerens tegning, at børnene skal lave. Her gik øvelsen ud på, at lærerne skulle forestille sig noget bestemt som de skulle tegne.

Hoa der tegner.

Til sidst snakkede vi lidt om de reflektioner vi har gjort os omkring udendørsaktiviteter og omkring børnenes fodtøj. Derefter stillede lærerne spørgsmål, som vi besvarede.

Vi var så heldige, at det til denne workshop var Ha der skulle oversætte. Vi bruge formiddagen til at øve det vi ville sige med hende, så hun forstod helt præcis alt hvad vi sagde.

Til slut holdt rektør tale .

Det var en rigtig god workshop! Det gik virkelig godt, men jeg må indrømme at det også var rigtig rigtig rart at få den overstået...

Når det regner i Hanoi så regner det virkelig!!

2008-06-19T08:58:00.000-07:00

Forleden dag da vi skulle hjem fra børnehaven havde vejen forvandlet sig til en flod!

Det er helt ufatteligt så meget det kan regne! Har aldrig i mit liv oplevet noget lignende! Ikke engang på Roskilde Fedstivalen sidste år og det var eller ikke så lidt!!

Nye børn

2008-06-19T08:34:00.000-07:00

Efter sommerferien er børnene i min klasse rykket op i A-klassen og derfor er der kommet nye, små børn ind i min klasse. Det var helt mærkeligt at komme tilbage efter ferien og så var de børn man har lært at kende og er vant til at omgås med bare væk... I stedet var der en flok små, usikre, grædende børn...

De første par dage var virkelig mærkelige... De ord og fagter man før havde fundet ud af som kommunikation med den anden børnegruppe, kunne pludselig ikke bruges mere. Børnene føles virkelig små og der var en del gråd i starten. I starten turde børnene dårligt sidde ved siden af mig eller kigge på mig. Hvis jeg endeligt forsøgte at komme i kontakt med nogle af børnene ved hjælp af øjenkontakt f.eks. løb de fleste børn nærmest væk.
Og så er der kommet en ny lærer i min klasse, som dårligt kan et ord engelsk. Hoa, som er den af mine lærere der kan tale engelsk har været på College hele ugen til nogle eksamener, så jeg har tilbragt ugen sammen med to lærere som jeg ikke kan kommunikere med og børn der er bange for mig.

De første par dage savnede jeg virkelig børnene i min gamle klasse. Det føltes som, at skulle starte fuldstændig forfra -næsten som om de sidste 5 måneder slet ikke havde eksisteret!

Men jeg vil sige, at allerede efter to dage kunne jeg allerede mærke betydelig forskel på hvordan børnene havde det med mig. De er begyndt at "lege" lidt med mig, tale til mig, sidde på skødet, røre ved min næsepiercing m.v.
Jeg tror måske bare jeg havde glemt, hvordan det føltes at starte i børnehaven og det at børnene skulle vænne sig til, at jeg var der og at de ikke kan tale med mig.

Men det er nogle enormt søde børn! Ingen tvivl om det...

KOTO-afslutning

2008-06-19T07:45:00.000-07:00

Mandag var vores sidste aften med de unge fra KOTO. De havde arrangeret en fest for at byde velkommen til den nye klasse, klasse 13, der er startet og for at tage afsked med os danske frivillige.

De unge.

Endnu flere unge. Der var ret mange mennesker samlet på lidt plads.

Der var en masse form for underholdning i form af taler, sange, skuespil, drenge klædt i dametøj m.v. De havde også arrangeret frugt, drikkelse og så havde vi medbragt 4 store lagkager.

Aftenens værter.

Skuespil.

En mand i dametøj.

Endnu flere mænd i dametøj. Rent faktisk var der hele 12 af slagsen.

Naturligvis var vi jo også nødt til at lave et eller andet. Det foregik som vist ovenfor. Anh Vu og Elaine, som er de frivillige der arrangere KOTO-aftenerne sang imens vi dansede i baggrunden. Meget meget yndigt!

Efterfølgende fik vi gaver, som tak for at vi havde gidet bruge så meget tid sammen med dem. Jeg fik en vietnamesisk dukke klædt i tøj fra SaPa.

Farvel-sang.

Det var en super god aften! Og de unge havde virkelig gjort noget ud af det! Generelt forstod vi ikke særlig meget af det der foregik, men alligevel var det meget underholdende og hyggeligt!

Jeg er så glad for, at jeg fik mulighed for at tilbringe tid sammen med de unge fra KOTO og få et indblik i hvordan KOTO fungere og hvor meget godt de gør for de unge!

Hoi An

2008-06-15T04:15:00.000-07:00

Fra Saigon fløj Mie og jeg til Hoi An og mødtes med Tina og Lotte, som allerede var ankommet dagen før.

Stranden.

Mie og jeg der bliver lidt brune.

Imens vi ligger i bikinier er det her det kostume strandsælgerne har på for at beskytte sig mod solen. I over 30 graders varme!

Det gode ved Hoi An er, at man kan få syet en frygteligt masse tøj! Så det gjorde vi....

Her får jeg målt fødder til sko.

Her er der stof man kan vælge af.

Og diverse nederdele og kjoler.

Jeg fik lavet 3 par bukser, et par sko, 3 nederdele, en skjorte og en kjole...

Lotte der får sig en "lille" øl på stranden.

Vores yndlings strandsælger der synes det er enormt morsomt at sådan nogle små piger kan drikke sådanne store øl. Så det skulle hun også lige prøve med vores tomme flasker.

Her får hun os endnu en gang til at købe et eller andet.

Sådan er hun i aktion!

Selvfølgelig fik vi os også lidt øl om aftenen. Her spiller Lotte lidt pool.

Og så var vi inde på et børnehjem i Hoi An. Der var vist nok 76 børn på børnehjemmet fordelt på 9 værelser. Halvdelen af dem var handikappede. Det var frygteligt!

Et værelse bestående af 9 senge og et skab.

Et lille barn der lå og sov.

Et lille barn der knoklede for at lære at gå inde hos hvad vi tror var fysioterapeuten. Han var badet i sved og hans hjerte hamrede helt vildt, imens han hang op af Mie og stirrede ud i luften.

Vi var også inde et sted og se hvordan de får silke ud af silkeorme og hvilke slags typer silke man skal håndtere på hvilken måde.

Her fortæller en dame hvordan man trækker silketråde ud af ormens pubbe, når den har ligget i kogende vand.

Saigon

2008-06-14T22:55:00.000-07:00

Mie og jeg tog en lille smut-tur til Saigon for lige at se byen og se de ting man nu bør se der. Vi kom ved midnat onsdag aften og fandt et billigt hotel til 15 US dollar. Den første dag tog vi bare en tur rundt i byen.

Dengang franskmændene havde kolonier i Vietnam var der en del af dem der holdt til i Saigon (også kaldet Ho Chi Minh City.) Derfor er der meget af byen der er påvirket af den franske kultur.

Domkirken.

Posthuset.

Og så var vi på et museum kaldet "Museet for krigsforbrydelser", som omhandlede Vietnam-krigen. Der var nogle meget stærke og intense billeder taget af journalister under krigen.

Dette billed skulle vist nok være det mest kendte billed fra Vietnam-krigen. Billedet hedder "Girl in picture" og viser en 9-årig pige der løber nøgen og forbrændt ned af vejen forfulgt af Amerikanske soldater.

Selvfølgelig var der også lidt plads til at shoppe i Saigon :-)

Mig der kigger på sko.

Mig der spiser en bøf -det er ikke så tit det sker her i Vietnam.

Tina og Rasmus var også i Saigon samtidig med os, så dem mødtes vi med. En af dagene var vi ude og spise med en dansk-vietnameser de havde mødt kaldet Linh.

Hotpot.

Vi tog på tur til MeKong Deltaet, som er en stor flod hvor der er flydende marked. Vi var bl.a. inde og se hvordan man laver kokusmælk og hvordan man laver diverse former for slik på en af bredderne.

Guiden fortæller.

Der var også lidt tid til at slappe af. Her ligger Mie i en hængekøje det sted hvor vi har spist frokost.

Mie og jeg på en lille bådtur ned lands floden.

Bådturen.

Dagen efter tog vi på tur ud for at se et tempel Cao Dai og for at se Chu Chi Tunnelerne. Vi startede med at tage ud til et tempel, som er kendt for sin specielle religion. Det er nemlig hinduisme, buddisme, Cao Dai-religionen og kristendommen blandet sammen.

Templet.

Gudstjeneste i templet. De forskellige dragter symbolisere de forskellige religioner. Hvid: Cao Dai, Gul: kristendommen, Blå: Hinduisme og Rød: Buddisme.

Bagpå deres dragter var et billed af et øje. Det er symbolet for deres trosretning.

Derefter tog vi videre ud til Cu Chi Tunnelerne, som er nogle tunneler vietnameserne brugte under Vietnam-krigen for at skjule sig for fjenden.

En af de mange fælder.

En mand der kravler ned i et af hullerne.

Mie der forsøgte sig, men måtte opgive da hullet var for smalt.

Vi prøvede dog en tunnel der var lavet dobbelt størrelse, så turister kan få mulighed for at kravle i den. Jeg vil sige, at jeg slet ikke tør tænke på hvor lille den tunnel der ikke er gravet større er. For småt og trangt, det var der virkelig!

Far på besøg

2008-06-03T00:50:00.000-07:00

I denne uge har jeg haft min far på besøg. Han har brugt det meste af tiden i Hanoi på at hive mig med i alle tænkelige butikker, for at shoppe og shoppe...

Her står han ved busstoppestedet.

Jeg tog ham med til SaPa, fordi jeg ved at min far er glad for natur.

Her sidder han i togkopeen, som var ganske luksus og fin.

Vores guide hed Lan og var 22 år og fra Black H'mong-minoriteten.

Desværre var vejret anden dag ikke det bedste. Faktisk styrtede det ned hele formiddagen.

På et tidspunkt fulgtes vi med en ældre dame, som forlangte at holde en franskmand i hånden det meste af turen.

Min far havde det meste af turen dame-bekendtskaber på slæb, som forsøgte at sælge ham alt muligt og umuligt. Desværre for min far er han ikke specielt god til at sige nej.

Men selvom jeg havde været i SaPa før, var det stadigvæk et helt fantastisk syn og naturen havde forandret sig lidt. De var gået igang med at plante ris, så overalt på rismarkerne kunne man se små planter stikke op.

Her er de igang med at så risplanerne.

Flot det var det altså!

Fødselsdag i Vietnam

2008-06-02T23:56:00.000-07:00

Så kom dagen! Det var lidt en underlig fornemmelse at skulle holde fødselsdag hernede væk fra familien og den slags... Men min far var taget herned for at fejre fødselsdag med mig, så lidt familie var her dog :-) Og så må jeg sige, at pigerne i huset virkelig havde arrangeret en dejlig og hyggelig fødselsdag for mig!!

Det hele startede med, at jeg blev vækket med fødselsdags-sang og danske flag og blev bedt om at gå i bad og blive på mit værelse indtil jeg fik besked på andet. Der blev jeg så i 3 kvarters tid og pludselig kom Rasmus op for at sige tillykke og gik igen. Derefter måtte jeg komme ned og blev mødt af et morgenbord fyldt med kager og frugt.

Chokoladekagen, som jeg havde ønsket mig. Der står "Tillykke med fødselsdagen Mai."

Morgenbordet.

Og så havde pigerne arrangeret en overraskelse for mig. De havde inviteret Ha, som er vores kontaktperson fra børnhaven og min lærer Hoa. Jeg blev vældig overrasket må jeg sige! Det var virkelig hyggeligt og dejligt, at nogen sådan havde tænkt på at gøre det en god dag :-)

Ha fra børnehaven og mig der sidder og pakker gaver op.

Min lærer Hoa og hendes søn. Og mig der skærer kage for...

Det var virkelig hyggeligt! Af gaver fik jeg:

Bikini, nederdel og sko af min far, hans kæreste og min søster.

Øreringe fra Rasmus, Tina og Thuy.

Blomster fra min lærer.

Vedhæng til tasken fra Ha.

Sushitallerkener og skåle af pigerne i huset.

Og så havde min kæreste sendt en gave til mig, som desværre ikke var kommet frem. Til gengæld kom den et par dage efter fyldt med slik, billeder, sims-spil og et usb-stik med billeder, filmklip og musik af mig og ham :-) Det var fantastisk..

Tak til jer alle sammen for at gøre det til en dejlig dag for mig :-)

Tanker om børnehaven

2008-05-28T19:07:00.000-07:00

Nu har jeg faktisk kun 8 arbejdsdage tilbage i børnehaven. Grunden er, at vi har arbejdet rigtig meget i starten af praktikken og derfor har vi sparet en masse timer op. For at være ærlig er jeg glad for at opholdet i børnehaven snart er slut.

Jeg synes stadigvæk det er rigtig hårdt at være i børnehaven. En del af det er fordi mine lærere ikke er så gode til engelsk og derfor bruger de ikke tid på at sætte mig ind i hvad der sker i dagligdagen. Så jeg skal hele tiden spørge om alting, som f.eks. "Hvorfor sætter du borde op? Hvad skal der foregå?", "Hvorfor skælder du ham ud?", "Hvorfor griner I af hende når hun er ked af det?" osv. osv.

En anden grund til, at jeg synes det godt kan være svært er, at lærerne efter min overbevisning er meget hårde overfor børnene og gør mange ting som jeg synes er svære at se på, fordi jeg mener det er forkert. F.eks. hvis en af børnene ikke kan spise mere mad, har ondt i maven og græder... Så tager min lærer barnet med ud på gangen så jeg ikke kan se det og fodre barnet færdigt..."

Der er bare så mange ting, som jeg føler jeg har brugt meget tid på at snakke med mine lærere om og på at forklare dem... Men når det kommer til stykket kan de ikke sætte sig ind i min tankegang og derfor kan de ikke se, at de ting de gør f.eks. mindsker børnenes selvtillid (efter min overbevisning.)

Jeg f'øler ikke der er så meget mere jeg kan stille op i børnehaven, fordi mine læreres tankegang og min tankegang er så langt fra hinanden. Jeg har brugt meget tid på at forsøge at sætte mig ind i hvorfor de gør som de gør. For jeg ved jo godt, at der er en grund og at alt de gør, gør de fordi de mener det er bedst for børnene. Jeg har ingen forestilling om at de prøver at være onde eller noget i den stil. Men det jeg mener er godt for børn og det de mener er godt for børn er så fjernt fra hinanden på mange punkter. F.eks. så mener min lærer at det er forkert at græde (og det tror jeg er en generel vietnamesisk overbevisning.) Når et barn græder sker der derfor det, at mine lærere håner barnet og gør barnet til grin overfor de andre børn. Det er for, at vise at der ikke kommer noget godt ud af at græde, vil jeg tro (også selvom der er en god grund til det.) Men det kan bare være enormt hårdt at se på til tider... Og selvom jeg forsøger, at trøste børnene er de ikke vant til at blive trøstet og derfor vil de fleste af børnene ikke trøstes.

Men når alt kommer til alt synes jeg, at jeg har lært virkelig meget om mig selv og om børneopdragelse af at være i praktik i en vietnamesisk børnehave. Det har givet mig mange nye vinkler på forskellige ting og nye tanker. Så ingen tvivl om, at selvom jeg har syntes det har været hårdt, ville jeg ikke have byttet det for noget i verden. Og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog i udenlandspraktik :-)

Nha Trang

2008-05-27T22:46:00.000-07:00

Så blev der tid til lidt ferie igen! Denne gang tog Tina, Lotte, Mie og jeg en forlænget weekend til Nha Trang, som er en turistet by ud til stranden.

En motorbike mand fortalte os om et billigt hotel kaldet Nice Hotel og det tog vi så hen på. Det kostede 15 dollar for et dobbeltværelse og der var meget pænt og rent, så det var fantastisk!

Hotellet havde også en masse tilbud på ture man kunne tage på, så det gjorde vi!

Hotelværelset. Mie og jeg delte et værelse.

Første dag tog vi ud til en ø kaldet VinPearl. Ude på øen ligger et stort vandland med tilhørende strand og forlystelser. For at komme ud til øen skal man tage en form for svævebane, som går hen over vandet.

Svævebanen.

Jeg vil skyde på at der var omkring 20 vandrutjebaner og vi prøvede næsten dem alle.

Vandrutjebaner.

En af de forlystelser der var.

Og så var vi inde i et stort akvarium. Noget af tiden stod man på et rullebånd og blev kørt igennem en tunnel, med vand og fisk alle vegne.

Mie og jeg der står på rullebåndet.

En kæmpe skildpadde.

Dagen efter tog vi på heldags-bådtur, hvor vi sejlede rundt og så forskellige øer og snorklede og var på stranden. Det var en virkelig god og frisk guide vi havde og resten af besætningen på båden var også virkelig søde.

Den flydende bar. Det var vældig hyggeligt!

Noget af besætningen spillede musik for os. Jeg vil skyde på at drengen har været omkring 13 år og ejede et temmeligt sølle trommesæt, men faktisk lød det overraskende godt.

Vi var også på en tur ud til et mudderbad. Det var lidt svært at gennemskue helt hvad man skulle, for stedet var ikke så turistet, men vi fandt da et kar som blev fyldt op med tyndt mudder. Jeg synes det var en ret sjov oplevelse. Derefter skulle man gå igennem nogle stærke vandstråler (massage-agtigt) og så skulle man sidde en halv time i meget varmt mineralvand.

Mudderkar.

Vi fik taget nogle billeder, men de var jo ikke elektroniske så kunne ikke få dem på computeren. Men tog et lille billed af det, for at vise hvordan det så ud. Det var meget hyggeligt.

Og så var vi på tur ud til en abeø. Jeg vil sige at det var noget af en skuffelse. Først skulle vi ud til en ø og se nogle strudse og nogle hjorte. Derefter gik turen ud til en anden ø, hvor man kunne ride på strudse og elefanter (elefanterne var på tur den dag vi var der). Og så var der et eller andet form for dyrecirkus med små bjørne klædt i nederdele, som skulle gå på to ben osv. Derefter kom vi så ud på abeøen og blev nærmest overfaldet af en stor flok aber der ville have mad. Det var ikke nogen særlig god oplevelse, vil jeg sige.

Nogle af aberne.

En lille abeunge.

På en af øerne sad vi lige og slappede af i skyggen.

Men til gengæld var udsigten fantastisk!

Efter den tur var jeg en anelse træt.

Og derudover brugte vi resten af ferien på bare at slappe af, være på stranden og drikket et par drinks...

Stranden.

Der er ufatteligt mange strand-sælgere. Jeg tror næppe der går 2 min imellem at de kommer forbi.

Meget fin strand.

Mie der ligger og læser.

Og mig der får mig en lille drink.

Det var en meget dejlig og afslappende tur :-)

Endnu en tosset bytur

2008-05-27T06:13:00.000-07:00

Så skete det igen at vi tog i byen og først kom seeent i seng. Jeg havde ellers sagt til mig selv, at jeg kun skulle have en øl... Men sådan gik det vist ikke helt! Vi tog på Dragonfly, som er vores (eller ihvertfald mit) nye yndlingssted her i Hanoi.

Det var mægtig sjovt!

Mig, Anders (Lottes fætter), Rasmus og Lotte der får os en lille øl.

Lotte og Mie der danser vildt og voldsomt.

Lotte og Mie der forsøger at ønske vores nye yndlingssang "Lucky, lucky" -de var ikke vildt begejstrede efter at spille den.

Og så har vi været inde ved Hoan Kiem Lake og finde papkasser til alle de ting vi skal have sendt hjem til Danmark. Lige pludselig er der nemlig slet ikke så lang tid til at man skal hjem og når man skal have sendt ting afsted med båd tager det omkring 3 måneder... Så vi har pakket og pakket.

Og slæbt og slæbt... Puha!

Min kasse kom til at veje omkring 18 kilo og kostede hvad der svare til lidt under 200 danske kr. Så det var slet ikke så galt :-) Men det var lidt af en kamp at få fat i en stor taxa og få dem på posthuset... For ikke at tale om alle de papirer man skal udfylde for at få lov til at sende ting ud af dette land. Vil skyde på at det tog en time mindst... Og i 33 graders fugtig varme uden aircon... Puha!

Udflugt til Litteraturtemplet

2008-05-19T05:37:00.000-07:00

Fredag formiddag var min klasse på udflugt til Litteraturtemplet, som oprindeligt var det første universitet i Hanoi.

Vi blev proppet ind i en lille minibus -36 børn, 3 lærere og en håndfuld forældre... Så gik det ellers derud af med råd og skrig og sang for fulde drøn.

Jeg blev en anelse skuffet, da jeg opdagede at turens primære formål var at forældrene kunne tage en masse gruppebilleder af børnene med forskellig baggrund. Her blev børnene stillet op foran en bygning og skulle folde hænderne, så det så ud som om de stod og bedte.

I Litteraturtemplet er der opstillet en masse tavler med navne af tidligere studerende, hvor der forneden er et hoved af en skildpadde. Rygtet vil sige, at hvis man klapper skildpadderne på hovedet giver det lykke.

Et af de masse gruppebilleder. Jeg vil ikke sige, at børnenes viden blev forøget den dag... Men de fik en tur ud i det fri, hvilket ikke sker særlig tit. Og så fik de en masse gode billeder...

Edderkop!!!

2008-05-14T05:50:00.000-07:00

Så skete det, som jeg havde bedt til ikke ville ske! Vi kom hjem fra KOTO graduation mandag aften kl.22 og jeg havde lige sat mig foran computeren for at tjekke mail... Og så så jeg ud af øjenkrogen en stor, sort plet på min væg! Den havde lange sorte ben og i starten troede jeg ikke mine egne øjne! Jeg kaldte på de andre og så gik den vilde jagt igang!

Selv er jeg egentlig ikke bange for edderkopper derhjemme, men når de er i denne størrelses-klasse er det en helt anden sag! Jeg turde dårligt nok gå ind i rummet... Også fordi, man ikke ved om de er farlige eller hvad.

Til sidst endte det altså med, at Mie og Tina gik ud på gaden og fandt en fremmed mand, som kom og slog den ihjel! Han skræmte den ud fra under skrivebordet, gav den et karaktehug og smadrede den med en træplade... Så var den godt og grundigt MÆT AF DAGE!!

Redningsmanden.

KOTO graduation

2008-05-13T06:19:00.000-07:00

Mandag aften var vi inviteret til graduation for 9 og 10 klasse fra KOTO-projektet. Kort sagt uddanner KOTO unge gadebørn indenfor restaurant-branchen og giver dem et arbejde og et sted at bo imens de er under uddannelse. Denne gang var det så klasse 9 og 10 der var færdige med uddannelsen og nu skulle ud og stå på egne ben.

Jeg ved ikke helt hvad vi havde regnet med at arrangementet egentlig skulle gå ud på, men da vi blev sat af på adressen uden for et meget meget fint hotel og blev modtaget af KOTO-elever klædt i pæne bukser og skjorte, var jeg pludseligt glad for at jeg havde taget nederdel på. Vi kom derefter ind i velkomsthallen, hvor vi skulle finde vores navneskilte og først der opdagede jeg, hvor stort et arrangement det egentlig var... Der var lange rækker af navneskilte og mange ambassadører iblandt.

Derefter kom vi op i en hal, hvor der blev serveret drikkevare, diverse pindemadder, is m.v. Ligeledes var der levende musik og det var bare helt ubeskriveligt flot.

Vi får os en lille drink.

Og efterfølgende pindemadder.

Da klokken var 19 startede showet i et tilstødende lokale. Jeg vil uden at vide det skyde på at der var over 500 mennesker tilstede og det var virkelig et stort show... Der var diverse taler, diasshows, filmoptagelser, teaterstykker, sange m.v. Alt sammen omhandlede hvad projektet KOTO egentlig handler om, hvordan det er startet, hvad det skal gøre godt for, hvordan det ændre de unges liv og hvordan de unge selv opfatter deres ophold på KOTO.

Det var en meget rørende aften... Fuld af tåre og smil. Der blev holdt en del taler, der var prisudrækkelser, diplom-overrækkelser m.v.

Der blev sluttet af med, at alle KOTO-eleverne sang en fællessang og trak den grædende KOTO-"ejer" op på scenen.

Efterfølgende gruppekram.

For at skitsere hvordan deres liv havde været før de blev KOTO-elever, brugte de unge teater. Det var meget emotionelt for dem, da de selv skulle spille hovedpersoner i deres egne historier.

Jeg synes det var en fantastisk aften! Jeg havde slet ikke indtryk af, at KOTO var sådan en stor og velfungerende organisation og det var sjovt at få et indblik i KOTO's historie og hvad præcis de gør for de unge.

Tiden går så hurtigt

2008-05-11T01:12:00.000-07:00

Lotte og Tina er allerede kommet hjem fra deres ferier og jeg havde fuldstændigt glemt at skrive om nogle af de ting Mie og jeg har lavet imens vi var alene hjemme...

Vi synes det var så hyggeligt at være i biografen, så det var vi selvfølgelig lige nødt til at gøre igen. Denne gang så vi en rigtig tøsefilm "27 dresses" -meget forudsigelig. Og denne gang havde vi god tid til både at få cola, slik og popcorn.

I mandags var vi på KOTO som, som sagt, er en organisation der hjælper gadebørn i Hanoi. Denne gang var lidt anderledes end de foregående gange, da vi blev inviteret hjem til det sted, hvor de unge bor, til middag.

Vi blev ført igennem mange små, snoede gader og kom til sidst til det sted, hvor KOTO har arrangeret at de unge kan bo. Vi blev mødt af omkring 50 unge der sad på sivmåtter udenfor og spiste. Maden bestod af ris, forskellige former for kød, grøntsager, tofu, muslinger m.v.

Ejeren af KOTO var også til stede og han fortalte os, at de er ved at arrangere det sådan, at de køber huse i Hanoi, hvor de unge kan bo med en voksen i hvert hus, så de får en større følelse af at være en del af en familie og så der kan være bedre opsyn med dem.

Boligerne var ligesom rækkehuse med små kollegieværelser.

Her ses et pigeværelse, hvor der bor 5 piger. Sengene består af træplader med en sivmåtte overnpå, hvilket er meget almindeligt i Vietnam.

Et tilhørende lille køkken. Til højre på billedet ses døren ud til toilettet.

Tømmermænd i Vietnam

2008-05-10T23:47:00.000-07:00

Ja, man kan jo spørge sig selv, om det overhoved er muligt at få tømmermænd i et land, hvor alle barer og diskoteker officielt lukker ved midnat... Det kan jeg så informere om, at det kan man!

Igår tog Mie og jeg ud til Kim Ma (som er det område Tina, Rasmus og Thuy bor i) og spiste sushi. Derefter tog vi hjem til Tina, Rasmus og Thuy som havde omkring 20 gæster på besøg til aftensmad fra "Peace-house". Peace-house er et hus, hvor frivillige fra organisationer verden over kan bo (for dyre penge, skulle jeg hilse og sige!)

Hos Thuy, Rasmus og Tina var vi så mange mennesker at vi sad på sivmåtter på gulvet. Meget Vietnamesisk...

Klokken 10 gik vi ud for at finde en taxa, som kunne køre os til Dragonfly, som er en ret stor bar inde ved Hoan Kiem Lake. Tina, Mie og jeg tog en taxa sammen og Tina var lige ved at skræmme den stakkels taxa-mand fra vid og sans med meget høje krav om musik og hurtigere hastighed m.v.

Tina der sidder og prøver at forklare den stakkels Taxa-mand, hvor det er vi vil hen.

På Dragonfly mødtes vi med de andre og festede lige indtil de lukkede klokken 3. Når klokken bliver midnat forsøger mange steder hernede nemlig at holde længere åben ved at mørklægge vinduerne, skrue ned for musikken osv. -og dette sted er ingen undtagelse! Derefter tog vi ud på diskoteks-båden ude i Red River, men de var også ved at lukke. Så tog vi videre hen til et hotel, hvor der skulle være en slags uofficiel bar på et af hotelværelserne, men den havde også lukket... Så var der ikke andet for end at vende hjemad, men der var klokken også blevet 4 og trætheden kunne da også mærkes da vi endelig var hjemme...

Tina og Thuy der nyder en lille drink på Dragonfly.

Tja... Vi mødte nogle tvivlsomme bekendtskaber i løbet af aftenen, hvis man kan sige det sådan! Hvad der lige præcis er sket her siden manden har smidt trøjen er for mig uvidst! Men en af de andre mænd havde taget ham på numsen og det blev han godt og grundigt kærlig af!

Lidt senere på aftenen var der nogen der var blevet lidt trætte.

Men hvad kan jeg sige... Sjovt, det var det!

Det var en ufatteligt sjov aften... Men jeg må sige, at dagen derpå er knap så sjov. Det er lang tid siden jeg mindes at have haft sådanne tømmermænd. Men så er det godt, at der også her i Vietnam, findes ting og sager der kan hjælpe på sådanne tømmermænd... F.eks...

Mig der ligger og er ynkelig i Mies seng.

PIZZA!!!

Tina var så ufatteligt sød, at bestille pizza til Mie og jeg og få det pragt lige hjem i sengen... Det var det bedste der overhoved kunne ske!

Forældremøde

2008-05-10T02:16:00.000-07:00

Idag har jeg været til forældremøde i min klasse i børnehaven. Kl.8 om morgenen på en lørdag... Ja, det ville aldrig være gået i Danmark!

Generelt så forstod jeg jo ikke hvad der blev snakket om, men stemningen til mødet var god og der var ingen sure forældre. Rektor af børnehaven havde besluttet at det var min lærer Hoa der skulle snakke til mødet, selvom Hoa fortalte mig at hun ville ønske at lærerne kunne deles om alt snakken, så man ikke skulle stå og snakke helt alene... Men lærernes medbestemmelse i børnehaven er meget minimal -for ikke at sige helt manglende, så de har ikke noget at skulle have sagt!

Men det gik rigtig godt, Hoa fortalte om hvad der er sket i årets løb og hvad børnene har lært. Derefter snakkede forældrene, forældrebestyrrelsen og stillede diverse spørgsmål til læreren. Og bagefter var det så min tur til at sige lidt om mit ophold og om børnene.

Bagefter inviterede mine lærere mig med ud og spise på en restaurant tæt på børnehaven, ved navn "Paris". Der var ikke meget Paris over den, men maden smagte glimrende...

Det er ikke meget jeg kan snakke med mine lærere om, da den ene lærer kun kan lidt engelsk og skal oversætte alt hvad jeg siger for den anden lærer. Men det var skam meget hyggeligt, trods alt!

Doktor-besøg

2008-05-07T08:10:00.000-07:00

I børnehaven havde vi igår besøg af doktoren som målte og vejede børnene. Det er nemlig en vigtig del af bedømmelsen af børnene, hvordan deres ydre ser ud. Der hænger et skema ude foran døren til klassen der omtaler hvor meget børn skal veje og hvor høje de skal være i 4-års-alderen.

En vietnamesisk skole

2008-05-04T01:26:00.000-07:00

I fredags tog vi med børnehaven ud for at besøge en skole. De store børn fra A-klasserne skal nemlig starte i skole om en måned og derfor havde børnehaven arrangeret det sådan, at børnene kunne komme ud for at se hvordan det var at gå i skole.

Klassen bestod af et lokale, der stortset ikke indeholdt andet end alle skolebordene og der var ikke meget plads imellem. Forrest havde læreren et skrivebord og ved siden af det stod et skab og et tv.

Der var omkring 50 børn i klassen, så da 20 børn fra børnehaven lige blev proppet ind i lokalet var det mildt sagt trængt. Derefter sad børnene og remsede nogle digte op, som både børnene i skolen og i børnehaven kendte. Derefter skulle nogle af børnene op foran hele klassen og fortælle et eller andet, som jeg ikke kunne gennemskue hvad var...

I klassen var en vanddunk og tilhørende 5 kopper -jeg går ud fra at det er til hele klassen.
Noget de går ekstremt meget op i hernede er skriftlig orden. Jeg troed det var løgn, da de fortalte at det her var skrevet af et 7-årigt barn. Jeg var stensikker på, at det var en lærer. Det er nok lidt svært at se her, men det er skrevet med kugleben, med flotte skrå-skrift bogstaver og uden en eneste fejl.

Her viser skolebørnene deres bøger frem for børnene fra børnehaven.

Det var første gang jeg var med på tur i børnehaven og en stor del af tiden gik på at stille børnene op i lige rækker. Jeg forstod ikke umiddelbart meningen...

Det var ret interessant, at se en vietnamesisk skole og se hvad børnene når de er færdige med børnehaven skal videre til.

Waterpark

2008-05-03T21:48:00.000-07:00

Mies lærer havde inviteret os med i "Waterpark", som er et stort vandland der ligger oppe ved West Lake i Hanoi.

Vi var nødt til at tage hjemmefra kl.7.30 lørdag morgen af den simple grund, at vietnamesere ikke kan lide at få sol og derfor skulle det være før solen var alt for stærk. Vi tog en motorbike ud til vandlandet og mødtes med Mies lærer Hoa og vores kontaktperson Ha.

Derefter stod den på 3 timers vandplasken!

Vi fik lige en mand til at tage et billed af os alle. Fra venstre: Ha, mig, Hoa og Mie.

Ha, mig og Hoa der står nedenfor nogle af de vandrutjebaner vandlandet havde. Mig og jeg havde besluttet os for at vi skulle prøve dem alle, men da vi havde startet med at prøve dem, som så "blide" ud til at starte med kunne vi godt se at vi ikke havde lyst til at kaste os ud i de mindre blide rutjebaner... For blide er bestemt et forkert ord at bruge om dem! Det gik meget meget stærkt, vil jeg sige...

Der var også andre slags forlystelser, bl.a. en svævebane, hvor man skulle lade sig svæve ud og så hoppe ned i vandet.

Det var en enormt hyggelig dag og vi skal helt sikkert ud til det vandland igen en dag!

Lommetyve i Hanoi!!

2008-05-02T08:25:00.000-07:00

Så er det sket!

Nu har vi været i Hanoi i 3 måneder og er ikke på noget tidspunkt stødt på lommetyve eller noget i den stil. Men idag var vi på aftenmarked og jeg havde lige købt et par sandaler og havde fundet mig en fin t-shirt... og så da jeg skulle finde mine penge frem opdagede jeg, at min taske var flænset op og min lille håndtaske med min pung i var pist forsvundet!

Det heldige er, at både mit digitalkamera, mine telefoner, mine nøgler og mit buskort var der stadig... Og heldigvis havde jeg ladet mit hævekort og den slags blive derhjemme! Så det var kun min pung, hvor der ca. var 300 kr i... Så det er jo ikke så galt igen!

Alene med Mie

2008-05-02T00:49:00.000-07:00

Både Tina og Lotte er på ferie lige for tiden, så Mie og jeg har hele hytten for os selv :-) Og derfor har vi besluttet os for, at der skulle hygges godt og grundigt!

I mandags tog vi ned på KOTO, som er en organisation for gadebørn, hvor vi er frivillige. Men vi fandt hurtigt ud af at vi var de eneste der dukkede op og da vi kom hjem fandt vi en mail om at det var aflyst... Ret ærgeligt, men vi fik en rask, lang gåtur og det er jo ikke dårligt!

Vi har i denne uge været 2 dage i børnehaven og jeg må jo indrømme at det virkelig var dejligt at se de skønne børn igen! Men så fik vi pludseligt at vide, at der var helligdage både onsdag og torsdag… Så det besluttede vi os for at nyde i fulde drag!

I hverdagene bliver vi jo proppet med ris i børnehaven, så det er virkelig dejligt når man har fri, at den står på lidt mad som man kender derhjemmefra og som mætter på en anden måde end ris gør.

Mie med dejlig pizza og øl... Vi havde jo ferie :-)
Endnu engang pizza og øl. Her på et af vores foretrukne steder "Le Bar".
De efterfølgende drinks...

Mums!

Vi tog ud til vores ynglings-sushibar og fik dejlig mad og derefter tog vi over i biografen. Vi havde ikke lige tjekket hvilke film der gik og derfor var udvalgtet betydeligt lille på det tidspunkt vi var der på. Så vi valgte at se en børnefilm kaldet ”Nim’s Island”. Vi kunne selv vælge pladser men da tavlen man ser vender modsat af hvad den gør derhjemme kom vi til at sidde på aller forreste række –det var faktisk nærmest som at være med i filmen, så tæt på var det! Hehe… Men jeg må sige, at det var en rigtig hyggelig, sjov og god børnefilm :-)

Mie på Sushi-baren. Inde i midten af lokalet står kokkene og tilbereder maden og rundt om dem er en form for bar, hvor al sushi'en køre rundt på et bånd. Og det er betydeligt billigere end hjemme i Danmark. Jeg tror vi gennemsnitligt betaler 70 kr pr. person og så er jeg virkelig mæt!

Mig foran filmplakaten til den film vi var inde og se.

Vi besluttede os for at tage en motorbike hjem. Mie fik lige et hurtigt billed af os, inden vi farede afsted.

Ja, smarte ser vi jo ud!

Og så brugte vi bl.a. vores anden fridag på at tage ind til Hoan Kiem Lake og få massage.

Mie der sidder i venteværelset.

Mig der ligger og venter på massagen.

Da vi så kom hjem besluttede vi os for at vi ville smutte op med al vores skrald –vi havde nemlig brugt morgenen på at ryde op i vores køkken og smidt en masse gammelt skrammel ud. Så mødte vi ”Famse” udenfor. Famse er den ældre dame der bor overfor os med sine to små børnebørn. Da hun så alle vores skraldeposer blev hun så henrykt og ville straks have dem.
Så gik vi ind i huset, lukkede døren og slukkede lyset og stod der i mørket og så på Famse der bar alle poserne ind i sit hus, satte sig på hug og gik dem nøje igennem… jeg vil sige, at Famse sjældent er en person der smiler, men jeg er sikker på at jeg kunne se julelyset i hendes øjne, da hun så alle de gode ting hun havde fået. Hun må helt sikkert have tænkt ”de er gale, de hvide mennesker!”, fordi vi bare sådan smider kopper, kander og lignende ud...

Alt i alt en rigtig hyggelig og afslappende uge!

Om kulturen i Vietnam

2008-04-26T23:52:00.000-07:00

Den vietnamesiske kultur er så anderledes fra kulturen i Danmark, at det virker helt uoverskueligt hvor man skal starte eller slutte. Og jeg er kommet frem til den konklusion at selvom jeg boede her i Hanoi de næste 10 år ville der stadigvæk være mange sider af den vietnamesiske kultur jeg ikke ville forstå. Nu har jeg været i Vietnam i 3 måneder og lige når jeg tror at snart har jeg forstået et eller andet angående de ting der sker omkring mig sker der noget nyt, som forvirrer mig endnu mere. Det er bare alt der er anderledes; hvordan man behandler hinanden, hvordan man snakker til hinanden, manere, humør, traditioner, hvilke ting man vægter i livet, hvordan man holder fester osv. osv. osv.… Jeg har pludselig fået et helt andet syn på hvor svært det egentlig er f.eks. at være flygtning og komme til et fremmed land. For det er langt fra bare sproget der er en barriere for at blive integreret i et fremmed land. Alt er anderledes… Og selvom man måske lære nogle ting, er der bare så mange ting der er så anderledes fra ens egen tankegang at det kan være virkelig svært for ikke at sige umuligt, at sætte sig ind i.

Trafikken i Hanoi er så voldsom når man kommer fra et lille land som Danmark. Selvom jeg jo havde hørt at Hanoi var enormt trafikeret og at man bare skulle gå over vejen med lukkede øjne og håbe på at overleve, kunne jeg umuligt have forberedt mig på hvad der mødte mig da jeg ankom. Man kan roligt kalde mig chokeret og skræmt fra vid og sans, da jeg stod der foran en kæmpe vej med knallerter, biler og busser farende forbi. Jeg ville have påstået stædigt, at jeg aldrig nogen sinde ville lære at gå over en vej, for slet ikke at tale om at vænne mig til alt dytteriet og larmen. Men jeg tror der gik lidt under en uge og så tager jeg pludselig mig selv i at gå over en stor og trafikeret vej imens jeg skriver sms’er.
Det er umuligt at forklare hvor voldsom trafikken i Hanoi er, fordi man på ingen måde kan forestille sig det. Der er ingen regler, få trafiklys og fodgængerfelter som sjældent bliver overholdt. Man er hele tiden nødt til at have overblik og man er også bare nødt til at kaste sig ud på vejen og tage et skridt af gangen, for ellers kommer man aldrig over…

En anden ting der er helt anderledes hernede er, at det ikke er de samme manere der gælder. Her piller folk næse, smasker og snotter hvor det passer dem. Man kan stå og snakke med den venligste dame og lige pludselig begynder hun bare at pille næse helt vildt og voldsomt mens hun fortsat snakker til en.
Til gengæld gør de meget ud af at tage skoene af før de går ind nogle steder og har andre manere som virker mærkelige for mig, f.eks. at de når de renser tænder skjuler deres ansigt i hænder, bag gardiner og hvad ved jeg…

Noget jeg blev godt og grundigt provokeret af lige da jeg ankom til Vietnam var at folk springer over i køer, som hvis man f.eks. står i en kø i et supermarked. Til at starte med troede jeg, at de gjorde det fordi vi var hvide og at de følte sig bedre end os. Men senere fandt jeg ud af, at de også springer hinanden over i køer, så køkultur er ikke noget der er vigtigt at overholde i dette land.

En ting der stadigvæk kan provokere mig, er at hvis man er hvid hernede bliver man snydt hvad angår priser. F.eks. kom min mor og jeg ind på et apotek for at købe noget myggebalsam, hvorefter damen piller prisen af varen og siger en højere pris end den oprindelige. Og sådan er det bare alle vegne; når man køre i taxa, når man skal købe tøj, når man vil købe flybilletter m.v. Og det er ligesom noget andet hvis man bare er på ferie hernede, men det her er vores hjem og vi skal bo her i et halvt år og derfor er det enormt svært bare at acceptere at alle prøver at snyde dig.

Et sted, hvor vi oplever den vietnamesiske kultur tydeligt er i bussen. Busserne er altid proppet til bristepunktet med mennesker så man står ubeskriveligt tæt op af fremmede. Og at skubbe og mase er heller ikke dårlige manere hernede – det virker som om at mennesker hernede på en anden måde end derhjemme tænker på egne behov frem for andres. Hvis man står lige foran døren og kan se at der er trykket på knappen og nogle andre skal ud, så flytter man sig heller ikke – selvom man bliver skubbet.
Her må jeg også lige sige, at det nok virker som egoisme for mig fordi jeg har svært ved at se andre grunde til den måde folk opføre sig på. Men det er jo igen fordi jeg ser det som dårlige manere og det har jeg ikke fornemmelsen af at de gør hernede.
Hvis der kommer ældre mennesker ind i bussen er folk hurtige til at rejse sig op så de ældre kan komme ned og sidde. Og hvis de ikke har set det, skal de ældre mennesker nok få de unge mennesker væk i en fart. Nogle gange synes jeg ikke de ”ældre” mennesker der kommer ind i bussen og forlanger en plads ser særligt gamle ud, men måske er reglen at den der er ældst har krav på siddepladsen – jeg ved det ikke helt… Men ved de meget ældre mennesker er folk gode til at holde dem i hånden, gøre plads og følge dem ud af bussen så de ikke skal vælte.

Selvfølgelig er der mange andre sider af kulturen jeg kunne fortælle om, men så kunne jeg blive ved i en uendelighed. Det er bare sådan et stort emne, at det næsten er umuligt bare sådan at skrive ned. Men nu har I fået et par af mine synspunkter på de forskelle der er imellem Danmark og Vietnam og jeg håber at det gav lidt forståelse for hvordan vores hverdag er her i Hanoi.

Om kulturen i børnehaven

2008-04-26T23:39:00.000-07:00

Mange af de ting der står i denne beskrivelse har jeg skrevet ned før, så derfor gør jeg det rimelig kort noget af det. Ligeledes er alle beskrivelser udfra observationer af hvordan jeg tolker situationer i min klasse. Dvs. at ikke alle ting der står her er ens for alle klasser i børnehaven og der er mulighed for at nogle ting er misforståede.

De forældre der har deres børn i børnehaven er fra overklassen eller den rigeste middelklasse – af den simple grund, at det er forholdsvist dyrt at have sit barn i børnehaven.

De har et par helligdage og en masse mærkedage, som de fejre her i Vietnam. Bl.a. var der Women’s Day, som børnehaven fejrede og snakkede om en hel uge og afsluttede ugen med modeopvisning og sang for forældrene og en stor fest for personalet. De går enormt meget op i de højtider der er og har f.eks. julepynt hængende overalt hele året rundt og ligeledes hører de også julemusik selvom det er juni måned.

I børnehaven har vi også været med til et par fester, som f.eks. afskedsfesten for de Singaporeanske studerende der var her. Festen startede med at der blev taget et hav af fællesbilleder og gruppebilleder med forskellige baggrunde – det tog meget lang tid. Derefter fik vi mad, som vi dårligt nåede at spise inden karaoke-anlægget blev sat til og alle begyndte at synge og danse helt vildt. Under aftenen var der en masse lege og aktiviteter der blev sat i gang.
Det jeg synes der er særligt anderledes fra Danmark ved sådan en fest er, at det kun er mændene der drikker. Mændene drikker ren vodka (hjemmebrygget) imens kvinderne ingenting drikker…
Da klokken blev 21 havde alle stort set pakket sammen og var taget hjem, så man kan sige at det er nogle korte fester de holder.

Forældre-inddragelsen i børnehaven er sparsom. Når børnene starter i børnehaven bliver der holdt et møde for alle forældrene, hvor de får at vide hvad dagligdagen i børnehaven går ud på m.v. Forældrene kommer aldrig ind i klasserne, men står i døren ved aflevering og hentning. Her får forældrene at vide om barnet har opført sig dårligt i løbet af dagen og her er der også mulighed for at forældrene kan spørge ind til hvad børnene har lært og hvad de har lavet.

Det er ledelsen i børnehaven der bestemmer og kontrollere at tingene bliver gjort korrekt. Viseinspektøren går af og til rundt med en lille sort bog og notere ned hvis hun ser nogle af lærerne gøre noget forkert. Det er også hende der tjekker om klasselokalerne er ordentligt rengjorte og hvis hun ikke er tilfreds må lærerne blive udover arbejdstid og gøre rent.
Den dagsorden ledelsen sætter for børnehaven er udfra retningslinier, som undervisningsministeriet og det college der ejer børnehaven har bestemt.
Hver uge holder ledelsen møde med lærerne, hvor de bestemmer hvilket tema børnenes undervisning skal have for den følgende uge. Her sørger de også for at få inddraget de 7 punkter (vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed), som undervisningsministeriet har besluttet, så de sikre sig at børnene udvikler og lære det de skal.

Lærerne er konstant bange for at gøre noget forkert, da de hvis det sker, bliver trukket i løn hvilket er en hård straf, da de i forvejen ikke tjener meget. Det kan f.eks. være hvis et barn falder og slår sig – så bliver lærerne trukket i løn, da de jo ikke har passet ordentligt på barnet.
I starten var jeg meget undrende over, at der kun var ”pige-aktiviteter” i børnehaven – med pige-aktiviteter mener jeg stillesiddende lege. Hvis børnene gør tiltag til at løbe rundt bliver de stoppet. Men efter jeg har fundet ud af, at lærerne bliver trukket i løn hvis børnene kommer til skade, giver det pludselig mening hvorfor børnene ikke får lov til at løbe rundt og lege vildt.

En måde at undervise på og opdrage på hernede er ved at ”mobbe” de børn der svare forkert eller gør noget forkert. Lærerne griner af børnene og får også de resterende børn til at grine med. Ligeledes hvis børnene bliver kede af det bruger lærerne mobning af denne art, for at vise børnene at det er forkert at græde. De efterligner børnenes grædelyde og griner af dem.
Hvis børnene i min klasse gør noget forkert (f.eks. hvis de har sloges med hinanden.) har mine lærere 3 måder at takle det på; 1. De kan true børnene med, at hvis de gør det igen vil de aldrig nogen sinde lege med dem mere. 2. De kan finde på at slå børnene over fingrene. 3. De kan stille børnene i skammekrogen – f.eks. blev en dreng på et tidspunkt stillet op af væggen med armene oppe over hovedet og der skulle han stå i 5 minutter. En dreng blev også engang sat i et hjørne med en dukke i hånden, så alle de andre børn kunne grine af ham m.v.

Hygiejne er ikke noget de lægger stor vægt på i børnehaven. Børnene må gerne vaske hænder, men der er ingen sæbe og de bliver ikke opfordret til at gøre det. På et tidspunkt lærte børnene i min klasse at vaske hænder, men det foregik i en rundkreds på gulvet uden vand og sæbe og det der var det vigtige var, at børnene lærte de rigtige bevægelser i den rigtige rækkefølge.

En ting jeg har undret mig over er, at lærerne tit overskrider børnenes grænser for fysisk kontakt. Børnene bliver tvunget til kram og kys og bliver holdt fast, selvom man tydeligt kan se at de ikke bryder sig om det.
I forhold til mig er børnene i min klasse langt tættere på mig fysisk end jeg har været vant til at børn er hjemme i Danmark. En dreng fra min klasse synes f.eks. det er sjovt at gnide hans næse imod min og generelt føler jeg, at de søger en langt tættere fysisk kontakt end jeg før har prøvet.
Ligeledes er lærerne i min klasse også utroligt tæt på mig fysisk, hvilket også er noget helt andet fra hvordan man er i forhold til mennesker man ikke kender så godt i Danmark. Mine lærere sidder helt tæt op af mig, lægger hovedet på min skulder, piller mig i håret, mærker på mine arme m.v.

En anden ting der har undret mig meget ved kulturen i børnehaven er mad-situationen. Min lærer fortalte mig den første uge jeg var i børnehaven, at børnene i klassen spiste så godt og hurtigt selv, at der var ingen grund til at fodre dem. Men efter et par uger begyndte de alligevel på at fodre børnene og selvom jeg virkelig har forsøgt at finde logikken er jeg ikke blevet klogere på hvad grunden til fodringen er. Jeg tror det er en kultur-ting og at det er noget de altid har gjort, så det bliver de ved med. Hvis jeg spørg til grunden har de intet svar. Men det kan godt virke meget voldsomt at være tilskuer til, da fodringen nogle gange kan gå så stærkt at børnene kaster op af det…

Alle de ting jeg skriver i denne beskrivelse er min opfattelse af kulturen i børnehaven er skrevet udfra observationer og de svar jeg har fået fra mine lærere når jeg har spurgt. Det kan derfor godt være, at ikke alt er helt korrekt i forhold til hvorfor lærerne gør som de gør… Men jeg har udelukkende skrevet ned hvad jeg har set og tolket udfra det.

1. rejsebrev

2008-04-26T00:07:00.000-07:00

Min hverdag i Vietnam kan man godt kalde triviel. Jeg står op kl.5.50 om morgenen, går i bad og spiser morgenmad sammen med Mie og Tina. Vi tager derefter bussen der ca. går fra Litteraturtemplet mellem 6.50-7.10.

Klokken 6.30 møder jeg i børnehaven. Jeg klæder om til uniform og går ind i min klasse. De børn der er kommet sidder på gulvet og leger med LEGO, imens den ene lærer står i døren og tager imod børn og forældre og den anden lærer ordre praktiske ting, som f.eks. rengøring. Det sker at en af lærerne spørg om jeg vil hjælpe med noget praktisk, men primært sidder jeg på gulvet sammen med børnene og leger med LEGO.

Resten af dagen er også ret ensformig. Jeg deltager i børnenes morgengymnastik og derefter er der undervisning, som lærerne står for. Her iagttager jeg og tager evt. billeder eller filmklip.
Til frokost hjælper jeg til med at øse op til børnene og sidder ved et af bordene sammen med børnene der spiser.

Til frokost har jeg en del bøvl med mine lærere. De er klar over at jeg ikke bryder mig om at de fodre børnene og de bryder sig ikke om at jeg stiller spørgsmålstegn ved dette. Derfor forsøger de på alle mulige måder at få mig til at forlade lokalet, så jeg ikke ser at børnene bliver fodret. De kan f.eks. finde på at få de børn der er færdige med at spise, til at komme og hive fat i mig og pege ud af klassen, for at jeg skal gå med dem ind i et andet værelse.

Efter frokosten skal gulvet vaskes og madrasser lægges ud som børnene skal sove på. Af og til hjælper jeg her til med gulvvasken, men primært hjælper jeg nogle af børnene med at lægge madrasser ud, eller er inde og lege i et andet rum med de resterende børn.

Derefter går jeg op og mødes med de andre danske studerende, hvor vi spiser frokost sammen med vores kontaktperson Ha og med køkkenpersonalet.
Efterfølgende har vi halvanden times middagslur, som jeg enten bruger på at gå tur, snakke med de andre eller til at sove i… Primært vælger jeg 3. løsning!

Så går jeg igen ned i min klasse. Her skal madrasserne samles sammen, tæpperne lægges sammen og på plads og pigernes hår skal sættes. Her vælger jeg primært at hjælpe til med at sætte pigernes hår.

Herefter er der igen mad og derpå bliver børnene igen undervist eller leger i ”hjørnerne” (for mere information se ”institutionens pædagogik” under ”krav fra seminariet”.)
Efterfølgende leger børnene igen med LEGO og bliver hentet en efter en… Her sidder jeg enten og observere hvordan børnene leger sammen eller deltager.

Generelt er dagen i børnehaven meget skemalagt og lærernes primære fokus er på de praktiske ting og på undervisning i form af matematik m.v.
Selvom jeg nu har været i børnehaven i lidt under 3 måneder, synes jeg stadigvæk det er svært at finde min egen rolle i børnehavens dagligdag. Jeg prøver så vidt muligt, at hjælpe til med de praktiske ting for at blive en del af hverdagen og ellers bruger jeg min tid på at lege med børnene eller iagttage.

Hvis jeg spørg om jeg gerne må lave en aktivitet for børnene er lærerne meget åbne overfor det, selvom det godt kan tage lidt tid før der er plads til nye aktiviteter i skemaet. F.eks. har jeg lavet et diasshow, hvor jeg viste børnene billeder fra min familie og mit land. Her var min lærer meget hjælpsom og oversatte for børnene og oversatte de spørgsmål børnene måtte have.

Kl.16.45 har jeg fri fra børnehaven og følges hjem i bussen med Tina og Mie. Bussen i sig selv er noget af en oplevelse. Her kan man nemt komme til at dele håndtag med 3-4 mennesker og oftest er bussen så tætpakket, at det kan være umuligt at komme af der hvor man skal – især fordi folk har en tendens til ikke at flytte sig når man skal ud. Vi er blevet ekstremt gode til at skubbe, mase og har vænnet os til folk der stirre og snakker om os – hvide mennesker i en offentlig bus er sandsynligvis meget anderledes og spændende for vietnameserne.

Da vi er kommet hjem spiser vi aftensmad bestående af sandwich – ingen af os er særligt glade for at lave mad og når man kommer hjem efter sådan en lang dag er man helt færdig. Her sidder vi sammen og snakker om dagen der er gået og går efterfølgende hver til sit. Jeg går ind på mit værelse –skriver blog, e-mails, snakker med familie og kæreste og så er den dag gået og jeg skal i seng…

Selvfølgelig er det ikke alle dage der ser ud som denne, men størstedelen. Af og til er der også forskellige arrangementer i hverdagene, som vi deltager i. F.eks. KOTO-aften, som er hver mandag og ”dansker-aften” på den danske ambassade, som er første tirsdag i måneden.

I weekenderne sker der oftest en masse. Vi kan tage på forlængede weekender for at se andre dele af Vietnam, som f.eks. SaPa.
Ellers tager vi ud og spiser alle dagene i weekenden, tager i byen, mødes med de andre danske studerende, udforsker byen, shopper eller hygger derhjemme. De praktiske ting, som f.eks. indkøb er også noget vi bruger weekenden på. Søndag kommer rengøringsdamen og imens hun er her sidder vi primært alle sammen og skriver blogindlæg.

Jeg synes det er vildt at tænke på, at vi allerede har været her i 3 månederne. På den ene side føles det som om det er en evighed siden man sidst var i Danmark, men alligevel er tiden bare gået helt vildt stærkt.

Jeg synes det var en rigtig hård start at komme her til Vietnam… Her var virkelig koldt og gråt, alle stirrede på en og trafikken var så voldsom at ord ikke kan beskrive det. Kulturchok, tror jeg er det rette ord.
Jeg synes også starten i børnehaven var rigtig hård –man vidste ikke hvad man skulle stille op med sig selv og halvdelen af de ting der skete og de ting lærerne foretog sig forstod man slet ikke logikken i.

Når jeg tænker på hvordan jeg havde det lige da vi ankom til landet, synes jeg der er sket usandsynligt mange ting på de måneder. Jeg troede aldrig jeg skulle vænne mig til at bo i denne by, skulle vænne mig til trafikken, til folk der griner af en og snyder en osv. Generelt er der bare så stor forskel på Danmark og Vietnam og på menneskerne og kulturen, at det er svært at beskrive det med ord. Men efter at have været på ferie kan jeg virkelig mærke, at det er her er blevet mit hjem… Jeg glæder mig til at komme hjem til mit hus og mit værelse, til at kigge ud over søen fra mit vindue og til at færdes på veje og gader man kender og er vant til. Det er enormt mærkeligt at man kan vænne sig til en hel anden tilværelse så hurtigt og at man faktisk kan savne det bare man er væk i 2 uger… Men egentlig er det en rigtig rar følelse – at føle sig hjemme…

Samtidigt er det også helt vildt hårdt at være væk fra de mennesker man elsker og holder af. At være så lang tid væk fra min kæreste er virkelig langt hårdere end jeg havde forestillet mig – jeg vidste godt det til tider ikke ville være særligt sjovt, men… Havde nok når det kommer til stykket ikke forestillingsevne til at forestille mig hvordan det egentlig ville være.

En ting jeg er glad for er at mine forældre og min kæreste kommer herned og besøger mig. Det er nemlig på en måde som om man har levet i en helt anden verden end den i Danmark og det er umuligt at forklare om hvordan det er at leve hernede… Det skal ses, høres, føles og opleves!

I den tid jeg har været hernede er jeg helt sikker på at jeg har ændret mig en del. Jeg kommer nok først rigtigt til at bemærke det når jeg kommer hjem, men det at tage i udenlandspraktik er uden tvivl en personlighedsudvikling og selvom jeg ikke har været i praktik i en dansk børnehave har jeg lært enormt meget om hvordan og hvorfor vi gør som vi gør i Danmark når det kommer til pædagogikken. Når man oplever noget hernede i børnehaven kommer man hele tiden til at reflektere over hvordan det er i Danmark og hvorfor vi egentlig gør og opdrager som vi gør. Pædagogisk synes jeg selv, at jeg har fået mange nye synsvinkler og perspektiver til mit fremtidige arbejde som pædagog.

På ferie med mor!

2008-04-25T00:32:00.000-07:00

Fredag d.11 fløj mor og jeg til Da Nang. Derfra troede vi så at vi kunne finde en bus ud til Hoi An -som er kendt for deres dygtighed til at sy tøj og som er en lille hyggelig og turistet fiskerby. Efter at have gået omkring 7 kilometer for at finde et busstoppested opgav vi og tog en taxi.

Da vi ankom til Hoi An var det mørkt og derfor uoverskueligt at få et overblik så vi fandt et værelse det første og billigste sted vi kunne finde. Næste dag blev vi vækket kl.5 om morgenen af højtalere der fortæller nyheder og spiller musik... Så vi stod op og kig ud for at finde et hotel der lige var os -det skal lige siges at min mor og jeg elsker luksus :-) Efter et par timers vandren op og ned af stranden fandt vi det! Agribank Beach Resort -det er umiddelbart en stor bank her i Vietnam der altså har invisteret penge i et hotel.

Vores hotelværelse.

Mig der lige får en lille slapper i poolen.

Der var ikke mange mennesker på vores hotel da vi ankom så vi havde stortset det hele for os selv. Her ligger jeg ved stranden og læser.

Egentlig brugte vi her primært tiden på at ligge ved poolen og slappe af og læse og tog ind til Hoi An by og udforskede den.

Hoi An er indtil videre mit ynglingssted her i Vietnam! Det er virkelig en hyggelig, lille by. Der ligger et væld af butikker, hvor man kan få skræddersyet tøj til ingen penge og byen er meget turistvenlig. Jeg har fået syet lidt tøj, men det er helt sikkert et sted jeg skal hen igen inden jeg forlader Vietnam.

Mie og hendes forældre var i Hoi An samtidig med mig og min mor, så en dag tog vi på tur sammen til My Son. Desværre var det ikke en specielt god guide der var med, så jeg fik for at være ærlig ikke fat i så meget... Men vi så altså på nogle ruiner og fik ikke lige fat i hvornår de var fra... Men i turen går til Vietnam står der, at nogle af de ruiner der ligger i My Son er helt tilbage fra 600-tallet og at det blev brugt som begravelsesplads.

Derefter blev vi sejlet tilbage til Hoi An og det kan man roligt sige var noget af en oplevelse. Jeg tror måske vi var omkring 30 turister der blev presset sammen på en meget lille båd. Og vi var blevet lovet frokost og nedenunder kan I se buffeten:

Stegte ris med dåsekød og dåsegrøntsager.

Her sidder vi i båden på vej hjem til Hoi An.

Efter en uges ferie i Hoi An tog vi videre med toget til Nha Trang. Det tog 9½ time.

I toget. Overfor os sad to ældre vietnamesere.

Da vi ankom til Nha Trang var det ligeledes blevet mørkt så vi skulle bare finde et hotel for natten. Men vi behøvede ikke lede længe for da vi kom ud på perronen kom en mand hen og sagde at han havde billige hotelværelser til 10 dollars. Så vi tog med ham... da vi havde fået vores værelse gik vi ned for at finde noget mad. Det var sent og derfor havde de ikke mad de fleste steder... Vi fandt en bar med piger i små hotpants og små toppe der vartede ældre hvide mænd op. Da vi havde spist et temmeligt ringe måltid der var vi meget enige om, at det ikke lige var et sted for os...
Dagen efter forsøgte vi igen at finde et hotelværelse nede ved vandet, men vi kunne slet ikke finde noget... Da vi stortset havde opgivet mødte vi en taxichauffør der kunne tale engelsk. Han fortalte os om et sted en times kørsel fra Nha Trang, som lå helt øde og lige ud til vandet... Vi var ikke lige helt sikre på hvad det lige var vi sagde ja til, men vi takkede ja til at blive kørt derud.

Og sikke et held! Paradise Resort, hedder det og er ejet af en 81-årig mand oprindeligt fra Kroatien der har giftet sig med en meget yngre vietnamesisk kvinde og har to små børn med hende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at ejeren af stedet specielt ikke var min kop the.

Men hotellet var fantastisk!

Hotellet set nede fra stranden. Det store hus i midten var der min mor og jeg boede øverst oppe.

Der var oppe ved loftet åbent ud til altanen, så inde i værelset sov man med myggenet. Oppe under loftet fandt vi ud af at der boede en stor flagermuse-familie... Jeg var så uheldig at en af dem en dag tissede på mig.

Udsigten fra vores altan.

Endnu mere udsigt fra altanen. Da vi kom sad vi lige og fik en lille velkomstøl.

Jeg må indrømme at jeg ellers ikke er til strand og sand, men denne her strand var helt anerledes end andre strande. Sandet var hårdt som asfalt... Meget specielt. Her ligger jeg lige og soler mig i vandkanten.

Alle 3 måltider var inkluderet i prisen og alle gæsterne spiste sammen ved et stort bord. Det var lidt specielt, men rigtig hyggeligt og vi mødte en masse søde mennesker.

Køkkenet. Der var ansat en del søde, unge piger, som lavede mad og gjorde rent m.v.

Ejeren af hotellet sagde at når kokusnødderne i palmerne blev for tunge var de nødt til at få dem ned for at der ikke var nogen der skulle komme til skade når de faldt ned af sig selv... Jeg var dybt imponeret af en af de ansatte der uden hjælpemidler bare klatrede op i de ca. 8 meter høje palmer og skar kokusnødderne ned.

Han var virkeligt højt oppe!

Og så fik vi lov til at smage det friske kokus!

Og drikke kokusmælket, eller hvad det nu hedder...

Jeg er ikke helt vild med smagen, men jeg må sige at det er dejligt friskt.

Fra altenen så vi nogle af de flotteste solopgange jeg nogen sinde har set. Hver morgen vågnede man klokken lidt over 5 fordi det blev lyst og så kunne man lige snige sig ud på altanen og nyde udsigten.

Det var helt fantastisk.

Det har virkelig været en dejlig og afslappende ferie! Men mærkeligt nok glædede jeg mig også helt til at komme hjem til Hanoi igen... For tro det eller lad vær... Efter 3 måneder her er det virkelig blevet til et "hjem".

Imens jeg har været væk i de her 2 uger er noget af mit tøj mugnet. Jeg havde aldrig forestillet mig at luftfugtigheden kunne være så høj, at tørt tøj mugner. Men så blev jeg klogere...

Her er mine cowboybukser med mug-pletter på.

Og mit jakkeærme.

Kan man andet end at holde af dem??

2008-04-09T07:12:00.000-07:00

I denne uge har jeg været ude og købe lidt legetøj for nogle af de penge der blev doneret af studerende fra seminariet... Jeg købte 30 legetøjsbiler, men vil ikke sige det er den aller bedste kvalitet. Men børnene elsker dem simpelthen bare og det er jo helt klart det vigtigste!

Hoa Thuy Tien Kindergarten's pædagogik

2008-04-08T06:46:00.000-07:00

Her i Vietnam findes pædagoguddannelsen ikke, som vi kender den derhjemmefra. I vietnamesiske børnehaver bliver der lagt vægt på undervisning og læring og derfor er det lærere der er ansat.
Alle lærerne i børnehaven har en 3-årig grunduddannelse fra college. Derefter kan de vælge at tage weekend-studie på universitetet som tager 2 år.
Lederen af børnehaven har efter hun gik på universitetet taget en masteruddannelse i ”educational management”.

De aktiviteter der er i børnehaven er meget nøje gennemtænkt. Undervisningsministeriet tildeler retningslinier og en plan til børnehaven som de følger. Denne plan indeholder 7 punkter, som lærerne skal sørge for bliver opfyldt; Vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.
Lærerne laver hver uge en ugeplan i samarbejde med ledelsen om hvad ugens indhold skal være, så de sikre sig at de 7 punkter bliver en del af deres undervisning. Alle aktiviteterne er nøje planlagt udfra tanker omkring hvad børnene får ud af aktiviteterne, så lærerne hele tiden sikre sig at børnenes udvikling er i fokus.
Hver uge er der ligeledes et tema, som f.eks. kunne handle om blomster. I den uge er al undervisning planlagt udfra dette tema, så børnene på forskellige måder og udfra forskellige aktiviteter lære om dette emne. Nogle gange er temaet ens for alle klasserne, andre gange er de forskellige – det kommer an på hvad der er passende for de enkelte børnegrupper. Temaet kan vælges udfra børnenes behov eller udfra særlige mærkedage og det er lærerne der bestemmer hvad temaet skal være. Ligeledes fokusere lærerne også på hvor begejstrede børnene er for temaet – sådan så temaet kan vare over en uge, hvis lærerne ser et behov for det.

Hver formiddag bliver klassen delt op i to grupper, som skiftes til at få undervisning i f.eks. at lære en sang, matematik m.v. Undervisningsmetoderne der oftest bliver brugt er ”efterligning”. Lærerne gør noget og børnene efterligner, f.eks. som i tegneundervisning, hvor læreren tegner en tegning og alle børnene skal tegne efter.
Når børnene har fri leg i klassen er det også en del af deres undervisningsplaner. Klassen bliver her delt ind i 4 hjørner; ”Dramatic area”, ”Block area”, ”Arts area” og ”Learning area”. Børnene kan selv vælge hvilket hjørne af klassen de har lyst til at lege i og hjørnerne bliver så vidt muligt påvirket af det tema ugen har, så der f.eks. bliver tegnet blomster i ”Arts area” og bliver plantet blomster i ”Learning area”.

"Dramatic area"

"Block area"

"Arts area"

"Learning area"

Forældresamarbejdet kan man godt kalde for sparsomt. Kommunikationen mellem lærere og forældre sker ved til – og afhentning og ellers skriftligt ved hjælp af bog og tavle. Når hver uge er gået får de børn der har fortjent det et klistermærke med hjem, så forældrene kan se at børnene har været dygtige. De børn der ikke får klistermærker med hjem er primært børn der har været oppe og slås med hinanden.
Forældrene har stor magt over hvad dagligdagen i børnehaven indeholder. Det er forældrene der bestemmer hvor mange positioner mad børnene skal have og lærerne siger selv at forældrene har mange ”ordre” og spørgsmål når de henter deres børn omkring hvad børnene har lært, hvordan de spiser, hvordan de sover m.v. Hvis forældrene er utilfredse beklager de sig til kontoret.

Børnehavens primære mål er at børnene skal få en god opvækst og få udviklet deres personlighed, færdigheder og selvværd. Deres holdning er at jo mere undervisning børnene får (dvs. jo mere de lærer) jo mere udvikler de sig verbalt og psykisk.
Ligeledes lægger børnehaven også vægt på at gøre børnene skoleklar. Dvs. at der bliver fokuseret på disciplin og gruppeaktiviteter i form af fælles morgengymnastik og opremsning af digte i kor. Børnene skal vænne sig til disciplin, fordi det er sådan skolesystemet fungere. Derfor lære børnene f.eks. at stå på lige rækker og gøre som der bliver sagt.

Sko bliver sat pænt på lige rækker.

Børnene står pænt på lige rækker. Her i forhold til Kung Fu-undervisning.

Lærerne har ikke særligt mange økonomiske ressourcer og derfor er de meget kreative i deres undervisning af børnene. De er gode til at genbruge ting, som gamle kalendere og computerskrevne papirer og bruge dem til andre ting (tegnepapir, blancher m.v.) Børnene har f.eks. fået undervisning i hvordan et simpelt stykke papir kan lave mange forskellige lyde – når man banker på det med en finger, når man krøller det, river det i stykker osv.

Hvis et barn falder og slår sig bliver læreren fra klassen straffet med nedskæringer i lønnen. Derfor har de i børnehaven ikke på samme måde som i Danmark fokus på betydningen af ude-leg og ”vild” leg. Lærerne er bange for at børnene kommer til skade og derfor bliver der ikke opfordret til at børnene skal løbe rundt – det bliver stoppet.

Når børnene har gjort noget forkert, som bl.a. at slås bliver skammekrogen brugt. Her kan børnene tænke over hvad de har gjort. Der bliver umiddelbart ikke snakket med børnene om hvad der er sket og oftest bliver de resterende børn indviet i hvad børnene har gjort.
Når børnene svare rigtigt på spørgsmål i undervisningen bliver de mødt af tilråb og bifald, men svare de forkert reagere lærerne ved at grine af dem eller ryste på hovedet. Her indvier læreren også de resterende børn, så de også skal grine af fejlen.

En dreng der er blevet sat i skammekrogen.

Dagsrytmen i børnehaven:

07.15 Børnehaven åbner og børnene begynder at komme.
Børnene leger med klodser (oftest lego.)
07.50 Morgengymnastik for alle børnene i skolegården.
08.10 Børnene sidder i rundkreds.
Børnene drikker et glas mælk.
08.30 Undervisning; klassen bliver delt i to hold som skiftevis får undervisning i f.eks. Matematik eller lærer en ny sang.
Eller
Hjørne-leg.
10.15 Middagsmad; bestående af ris, kød/tofu og suppe.
11.15 Middagslur.
14.00 Børnene bliver vækket.
14.30 Snack – oftest bestående af en form for ris.
15.00 Undervisning; f.eks. i Kung Fu, dans, tegning eller musik.
Eller
Hjørne-leg.
16.00 Børnene leger med klodser.
Forældrene begynder at komme og hente.
17.00 Børnehaven lukker.

(selvom børnehaven lukker kl.17 bliver nogle af lærerne i børnehaven og passer på de børn der bliver hentet endnu senere af deres forældre.)

Morgengymnastik.

Middagsmad.

Undervisning i matematik.

Middagslur.

Mor på besøg!

2008-04-05T23:09:00.000-07:00

Så har jeg fået besøg af min mor! Hun kom i lørdags sammen med en veninde og lige pt bor de her i vores hus. Hun havde fyldt tasken med gode ting og sager til mig :-) Som f.eks. lakridser... Slet ikke dårligt sådan at få besøg.

Jeg havde dem med ude på besøg i børnehaven i mandags og for det første så synes de jo det var ustyrligt morsomt med min flotte uniform...

Og så synes min lærer Hoa straks at min mor skulle synge en sang for børnene... Men det synes min mor bestemt ikke at hun skulle, så det endte med at vi i stedet legede en leg.

Kort sagt handler legen om at den der sidder inde i midten af rundkredsen skal kravle ud til en person i cirklen og gætte hvem vedkommende er.

Heldigvis gættede jeg rigtigt!

Og så var fredag i denne uge sidste dag for de studerende fra Singapore, så hvad vi ikke har fået taget af diverse gruppebilleder i løbet af ugen... Jeg kan fortælle at det er noget der godt kan tage rigtig rigtig lang tid...

Min klasse B3. I alt er der 36 børn i klassen. Bagerst står mine to lærere They og Hoa og mig og den studerende fra Singapore Vei.

Vi skulle naturligvis have alle billederne med forskellig baggrund.

Fredag blev der holdt afskedsfest for de studerende fra Singapore og deres lærere. Der blev igen taget mange gruppebilleder og børnehaven havde lavet dejlig mad og sørget for underholdning.

Her er vi danske studerende med vores kontaktperson Ha. Alle kvinderne til festen var klædt i deres traditionelle dragter. Ha's dragt var naturligvis lyserød (hendes yndlingsfarve.)

Og så var der ellers underholdning! Her handler det om at hoppe igennem de lange pinde der bliver flyttet rundt i rytme -og det er denne lærer altså ikke specielt god til.

Og så var der da naturligvis kareoke for alle pengene!

Og så har min mor været så praktisk anlagt at medbringe et myggenet til mig, så jeg ikke skal stikkes alt for meget.

Og det er vist meget godt for de myggestik jeg har er ikke særligt rare, skal jeg hilse at sige!

Ja, så store er myggene altså hernede... Hehe! Av av...

Tina og jeg lokkede min mor og hendes veninde Lone med ud og spise sushi på en virkelig flot sushibar, som allerede er blevet mit favorit-spisested hernede. Det er meget meget lækkert... Og billigt :-)

Nederst til højre ses en skål med vandmand... Konsistensen var lidt spøjs, men det smagte skam ganske godt.

Lego

2008-04-02T06:50:00.000-07:00

Tina A har fået lego til at donere noget lego til børnehaven og det har vi så givet klasserne i denne uge. Selvom der jo ikke kunne blive så meget til hver klasse, er min klasse helt vildt glade for de nye ting.

Jeg fik lov til at sætte mig ind i musiklokalet med 6 børn fra min klasse og samle nogle af de ting lego havde givet os. Det var enormt hyggeligt.

Og så er vi jo så heldige at have fået vores arbejdsuniformer -og jeg må da sige at vi ser meget meget fine ud i dem!

Workshop 1

2008-04-02T05:47:00.000-07:00

Der er sket en del siden sidst jeg skrev! Faktisk har jeg været til hele 3 workshops.

Den første var de studerende fra Singapore der sammen med deres lærere havde stillet nogle spørgsmål op om kulturforskelle og miljø/indretning til diskussion. Spørgsmålene var f.eks. "Tror I at børnene nogle gange gør ting der gør jer sure med vilje?", "Bliver I nogen sinde sure på børnene?" m.v.

Egentlig synes jeg det var en lidt ubehagelig workshop, hvis jeg skal være ærlig. Folkene fra Singapore er meget gode til engelsk og der var mange ord som jeg ikke kunne forstå, så jeg tænker at der også var meget som Vietnameserne ikke forstod.

Ha oversætter for de vietnamesiske lærere.

Og så synes jeg godt nogle af spørgsmålene kunne føles som angreb imod de vietnamesiske lærere og det føltes som om dem fra Singapore følte sig meget overlegne i forhold til lærerne fra børnehaven... Men jeg spurgte min lærer hvordan hun havde oplevet det og hun synes det havde været en god workshop, så måske det bare er noget vi danskere følte.

I tirsdags var vi så til Workshop på Sao Mai, hvor Lotte og Thuy er i praktik. Først måtte vi lige sidde og vente et par timer fordi alle åbenbart troed at det først var kl.9 selvom der på skemaet stod kl.8 og så var vores lærer Lars fra seminariet blevet syg, så det kun var Thue og Morten der kom. Jeg synes det var en rigtig spændende oplevelse og de satte rigtig mange diskussionsspørgsmål op. De havde valgt 3 emner, som var: Struktur, madsituationen og bevægelse/fri leg.

Lotte der forklare.

Der var lidt misforståelser fra lærernes side af og til, men jeg synes både Thuy, Lotte og vores lærer fra Danmark Thue var rigtig gode til at forklare og forsøge at gøre sig forståelige når de situationer opstod.

Lærerne på Sao Mai der sad og lyttede... Nogle af dem ligner lidt nogen der er ved at fald e i søvn, men man kan da håbe de lyttede lidt.

I dag har vi så haft workshop i børnehaven. Lotte og Thuy var på besøg for at se og ligeledes var rektorerne fra det College der ligger ved siden af børnehaven... Der var også nogen fra nogle andre børnehaver for at høre og så var vores principals og en lærer fra hver klasse i børnehaven tilstede. Og så var vores 3 lærere fra Danmark jo også med og jeg må sige at børnehaven virkelig havde gjort noget ud af det!

Vores lærere fra Danmark der får gaver af rektor fra College og børnehaven. Det viste sig at være duge de havde fået.

Lærerne i børnehaven havde arrangeret at nogle af børnene fra børnehaven skulle optræde med et par engelske sange som en velkomst på Workshoppen. De havde så udvalgt en elev fra hver af vores klasser som var gode til engelsk og som skulle præsentere os som deres lærere. Det var meget sødt.

De havde lavet et skilt hvor vores emner for workshoppen stod på. De havde dækket bord med dug, blomster og vand til alle og i pausen havde de lavet frugtfade.

Her står vi under det fine skilt børnehaven havde lavet med vores temaer for workshoppen på.

Jeg må være ærlig og tilstå at jeg var ret nervøs. Jeg vidste slet ikke om jeg ville kunne få de ord ud på engelsk som jeg gerne ville have ud, men da vi først gik igang gik det bare som smurt... Jeg synes virkelig det gik godt og både vores lærere og de andre tilstedeværende virkede oprigtigt interessede og tog notater og nikkede...

Mie, Tina S og mig fremlagde om "at anerkende børn" og jeg synes det virkede som om at lærerne forstod og tog rigtig godt imod det. Vi havde for at gøre os så forståelige som muligt valgt at bruge en masse eksempler, filmklip og lave skuespil. Jeg synes det virkede rigtig godt!

Her snakker Tina, Mie og jeg om anerkendelse.

Og vi viser skuespil om hvordan anerkendelse kan bruges og hvad det modsatte af anerkendelse er.

Anine, Rasmus og Tina A talte derefter om "Store forventninger" i forhold til at undervise børnene og motivere dem.

Vi sluttede af med at vise dem hvordan man kan lege med kartoffel-mel blandet med vand (det gjorde vi i forhold til at Anine, Tina og Rasmus snakkede lidt om at lære igennem sanser)

Kartoffelmel blandet med vand giver en meget spøjs konsistens skal jeg hilse at sige. Lærerne synes det var meget sjovt.

Alt i alt synes jeg det var en meget vellykkede workshop og jeg tror ikke der var nogen sure miner eller noget :-) Så en succes, vil jeg sige!

Efterfølgene blev vi alle inviteret ud og spise på en dejlig restaurant :-)

Koto

2008-03-26T04:59:00.000-07:00

I mandags var jeg med Lotte, Mie og Tina til et arrangement for gadebørn der bliver arrangeret af organisationen Koto. Lotte, som jo er i praktik på Sao Mai arbejder sammen med en ved navn Anh og hun er en af de personer der står for Koto-aftenerne.

Kort sagt er Koto en organisation der sørger for at de unge gadebørn får et arbejde i deres restaurant og de sørger for at de får et sted at bo -og det er vist nok en Australsk Organisation så vidt jeg husker...

Koto-børnene er unge der ikke har mulighed for at bo hos deres forældre -enten fordi de kommer fra bjergene og er kommet til byen for at studere eller af andre forskellige grunde...

Hver mandag arrangere Anh sammen med nogle andre frivillige Koto-aftenener, som skal give de unge mulighed for at danne et godt socialt fællesskab iblandt dem. Derudover er det også en mulighed for dem at blive lidt bedre til engelsk og det er her vi som frivillige kommer ind i billedet.

Det var en enormt hyggelig aften. Vi startede med at sidde to og to, så de unge kunne træne deres engelsk og derefter tog vi ud i en park og lege forskellige slags lege -det var rigtig hyggeligt!

Og så har vi i børnehaven fået nye studerende fra Singapore, som skal være i børnehaven i 2 uger og deres ophold går bl.a. ud på at give børnehaven nye ideer til indretning af klasserne. I min klasse har vi fået en 19-årig studerende ved navn Vay.

Idag spurgte Vay om jeg ville hjælpe hende med at lave dukketeater for børnene -så det gjorde jeg og børnene de elskede det bare!

Billeder fra SaPa

2008-03-23T01:18:00.000-07:00

Udsigt over byen SaPa.
Rismarker og et lille landsbyhus.

Det er meget mærkeligt. Det kan være nok så klart, men så pludselig kommer tågen og den kommer lynhurtigt.

En dreng der bær på sin mindre bror eller søster.

Et lille barn der er faldet i søvn på ryggen af sin mor.
Et barn på ryggen af sin mor.
En lille dreng der sidder og leger i jorden.
En pige der går ude i rismarkerne.
En dame med sin paraply -det er ikke fordi det regner, det er fordi hun ikke vil have sol.

Der var to små piger der fulgte efter os for at sælge noget, selvom vi sagde nej nej nej... Til sidst gav vi dem hver en chokoladekiks -de så lidt skeptiske ud, men da vi gik væk så jeg de spiste dem.

Forskellige stammedragter i landsbyerne:

Turen går til SaPa

2008-03-22T23:35:00.000-07:00

Vi blev hentet af en lille mand, som fulgte os ned til Hanoi Station, hvor vi skulle have nattoget til SaPa. Egentlig så var jeg af den overbevisning, at vi havde bestilt ”soft beds”, men da vi kom ind i kabinen, så jeg at det ikke var tilfældet. Det var et lille snusket og beskidt rum, med 6 køjer som altså ikke var af et specielt blødt materiale, hvis man kan sige det sådan. Vi fik selskab af en backpacker fra New Zealand, som havde rejst rundt i Asien i de sidste 4 år.
Orielle, som er en frivillig ude fra Sao Mai, satte sit ur så vi ikke sov over os… Men noget gik galt, så vi vågnede af, at en kontrollør hamrede hårdt på vores dør og jeg formoder han sagde at vi skulle se at komme af sted.

På turen til SaPa sov jeg i øverste køje -der er meget trængt deroppe!

Dag 1:

Vi blev kørt fra Lao Cai i minibus op igennem bjergene til SaPa og blev indlogeret på vores hotel SaPa Summit Hotel. Det første der mødte os da vi steg ud af bussen var en mængde kvinder klædt i ens dragter der var ivrige for at snakke og sælge os deres ting. Meget nærgående.

Tina og jeg delte et værelse på hotellet. Det var et meget hyggeligt værelse med god udsigt.

Det tilhørende badeværelse.

Hotellets restaurant, hvor al maden var med i den pris vi havde betalt for opholdet.

Efter et bad og lidt morgenmad mødtes vi med vores guide – en 18-årig indfødt pige ved navn Chai, som oprindeligt er vokset op i bjergene et stykke fra byen Lao Chai og som er fra stammen Black H’mong. Hun er nr. 7 af en søskendeflok på 10 og er flyttet til SaPa for at arbejde som guide. Hun fortalte os at der er 5 forskellige stammer der lever i området og at de alle bærer deres traditionelle stammedragter, som er meget specielle og karakteristiske.
Chai tog os på vandretur ned for at se landsbyen Cat Cat – det er vist nok en gåtur på omkring 4 km, men det føles meget længere fordi der er så stejlt og ujævnt, at koncentrationen virkelig bliver sat på prøvelse.

fantastisk udsigt over rismarkerne.
os 5 foran små vandfald i Cat Cat.

Mie der går og snakker med vores guide Chai.

Det var ikke lige altid helt nemt at komme rundt og jeg må indrømme at jeg blev sat på nogle prøvelser.

Endnu en stejl bakke der skulle bestiges!

Derefter var vi fri til at udforske SaPa på egen hånd og gik rundt på små markeder og kiggede på smykker, tasker, tøj m.v. Jeg blev lidt ubehageligt til mode, fordi folk er så over-ivrige efter at sælge ting til dig og et nej eller ti nej’er er ikke nok til at stoppe dem. Så forfulgt blev man til tider…

Efter mad på hotellet gik vi ned for at drikke en lille øl og fandt en bar der hed ”Pink Floyd” med en meget hyggelig ejer der vist kun kunne ordene ”Same same” og ”Okay okay”. Strømmen var på det tidspunkt gået (det er vist ret normalt her i landet at det sker tit og ofte) så vi sad der og drak øl i stearinlysets skær og med ingen andre lyde end stilheden og en kat der skræmte Tina og Mie i tide og utide…

Den rare bartender.

Dag 2:

Næste morgen mødtes vi med Chai og gik sammen med en flok turister og lokale kvinder og guider, op til endnu en landsby kaldet Lao Chai. Her lavede Chai frokost til os, som hun havde haft med i sin taske, bestående af sandwich. Derefter gik vi videre til landsbyen Ta Van, hvor Dzay-folket bor. Jeg ville enormt gerne fortælle hvor lang tid de her ture egentlig tog, men rent faktisk så ved jeg det ikke… Jeg synes det føltes som lang tid og mine ben og fødder gjorde ubeskriveligt ondt.

Af og til var det rart at gå bagved en indfødt så man kunne træde i hendes fodspor når det blev alt for mudret og stenet.

En af de mange broer vi skulle over.

Sådan så det ud da vi begav os fremad hele gruppen af turister og indfødte.

Vores guide Chai.

I Ta Van skulle vi så på noget de kaldte Homestay, som vidste sig at være en form for ”Bed & Breakfast”, hvor man bor hos en familie, som har indrettet deres hus med en masse soveværelser til indlogerende. Vi var 11 turister der skulle sove der den nat – os 5, 3 franske canadiere og 3 franskmænd. Plus vores guider, som var Chai og to andre piger fra samme stamme i ca. samme alder.
Guiderne lavede aftensmad til os bestående af forskellige små vietnamesiske retter (forårsruller, oksekød m. grøntsager, svinekød m. grøntsager, tofu, ris m.v. Derefter sad vi lidt og drak en lille øl indtil trætheden blev for overvældende og vi måtte gå i seng.

Guiderne laver aftensmad til os.
Hygge på terrassen.

Vi sov 8 mennesker oppe på loftet -under myggenet og farverige dyner. Man følte sig lidt som en prinsesse :-)

Dag 3:

Næste morgen lavede guiderne pandekager til os til morgenmad og så vandrede vi videre. Vi vandrede igennem en Bambusskov, som var ekstremt mudret og derefter holdt vi hvil ved et stort vandfald inden vi gik ned til landsbyen Giang Ta Chai. Her er det primært Red Zao-stammen der bor. Guiderne lavede nudelsuppe til os og derefter gik vi videre op til en stor vej (dvs. en vej af asfalt), hvor en minibus hentede os og kørte os tilbage til hotellet. Her fik vi os et hurtigt bad og aftensmad og så blev vi kørt ned til Lao Cai, hvor vi skulle sidde og vente i 2 timer på toget.

Turen gennem Bambusskoven.

Det store vandfald.

Denne gang synes jeg togturen føltes 100 gange rarere – der var rent og pænt og små madrasser at sove på (selvom klassen og prisen var den samme som sidste tur.)

Lotte der forsøger at komme op i overkøjen -ikke lige det nemmeste i verden.

Jeg synes det har været en helt ubeskriveligt fantastisk tur – mine ben og fødder er ømme, men det har været det hele værd! Menneskene i og omkring SaPa var enormt venlige og snaksaglige og bare man ignorerede sælgerne forstod de fleste et hint… Men generelt var alle smilende, leende og glade. Og naturen var helt fantastisk…

Målformulering for 2. løn

2008-03-18T06:43:00.000-07:00

1. Kommunikation
Pga. sprogbarrieren vil et af mine mål være, at fokusere på kommunikationen – både mig og lærerne imellem og imellem mig og børnene.
For at undgå så mange misforståelser som muligt, vil jeg arbejde med at gøre mit kropssprog tydeligere og gøre det til en del af min måde at kommunikere på, at jeg bruger kropssprog, også selvom jeg kommunikere verbalt.
Mht. børnene, som i min klasse slet ikke kan kommunikere på engelsk, vil mit mål være alligevel at kunne gøre mig forståelig ved hjælp af fagter, lyde og ansigtsudtryk.
Ligeledes vil en del af mit arbejde med kommunikationen også gå ud på at forstå de ting der sker omkring mig, ved hjælp af at måle stemninger, tonefald og kigge på kropssprog og ansigtsudtryk.
Evaluering: Dette mål er et jeg vil arbejde med hele praktikken og som sådan er det svært at sige hvornår målet er nået, da det er en evig udvikling. Men jeg har nået mit mål, når jeg har fundet nogle redskaber og metoder der fungere og som kan styrke kommunikationen imellem mig og børnene og lærerne i børnehaven.

2. Kulturen
Jeg ønsker at få indblik i den vietnamesiske kultur og at lære noget om landets historie. På den måde tror jeg, at jeg bedre vil kunne sætte mig ind i hvorfor mennesker i Vietnam agere som de gør og hvordan børnehaven fungere.
Jeg vil som metode få indblik i landet historie ved at besøge museer og læse om f.eks. Vietnam-krigen. Jeg vil ligeledes snakke med lærerne i børnehaven for at forsøge at sætte mig ind i deres tankegang. Det vil jeg gøre ved først at iagttage og sætte spørgsmålstegn til de ting de siger og gør som er anderledes end vores kultur.
Evaluering: Jeg har nået mit mål, når jeg har fået et indblik i landets kultur og kan begynde at forstå hvorfor vietnamesere agere som de gør.

3. Pædagogikken
Jeg vil gerne sætte mig så vidt muligt ind i pædagogikken i børnehaven og forsøge at forstå hvad deres grundlag for deres pædagogiske tanker og gøren er. Jeg vil forsøge hele tiden at have i baghovedet at ”alting har en grund” også selvom jeg støder ind i ting jeg ikke forstår eller ting jeg synes er ukorrekt. Jeg vil her iagttage og bruge videofilm. Jeg vil stille spørgsmål til mine lærere og min kontaktperson i forhold til de ting jeg er i tvivl om eller nysgerrig omkring. Ligeledes vil jeg bruge min lærer og min kontaktperson til at diskutere forskellige situationer med.
Evaluering: Målet er nået, når jeg kan sætte mig ind i børnehavens pædagogik og kan forholde mig til den pædagogiske praksis og forstå hvorfor de handler som de gør – også selvom jeg muligvis er uenig.

4. Hverdagen i børnehaven
Jeg vil forsøge at blive en del af institutionens dagligdag og få et overblik over hvordan hverdagen er opbygget. Jeg vil til at starte med iagttage dagligdagen og stille spørgsmål omkring dagens opbygning og om hvordan jeg kan være en del af den.
Evaluering: Jeg har nået målet, når jeg så vidt muligt er blevet en aktiv del af børnehavens dagligdag.

5. Pædagogisk forløb
Jeg vil lave nogle forskellige aktiviteter eller lege for børnene i min klasse.
Et af dem skal være et bevægelsesforløb med nogle af drengene fra klassen. Jeg vil lave en plan over hvad forløbet skal gå ud på og hvad formålet er og derefter vil jeg spørge min lærer til råd.
Evaluering: Målet er nået, når jeg har forberedt, lavet og evalueret forløbet.

6. Præsentation af mig
Jeg vil lave et diasshow for børnene, hvor jeg vil vise dem billeder af min familie og mit land. Da jeg ikke verbalt kan kommunikere med børnene håber jeg på denne måde at de vil føle at de vil lære mig lidt bedre at kende. Meningen med diasshowet er også, at børnene skal kunne stille spørgsmål til mig og til de billeder jeg viser dem og så skal læreren i min klasse oversætte, så jeg kan besvare dem.
Evaluering: Jeg har nået målet, når jeg har fuldført diasshowet og har fået mulighed for at svare på spørgsmål fra børnene.

Karakter-tid!

2008-03-18T05:21:00.000-07:00

I denne uge er lærerne i fuld sving med at pynte klasserne. Det er nemlig sådan at på torsdag og fredag kommer rektør for det College der ligger lige ved siden af sammen med rektør af børnehaven og de skal sammen give lærerne point for deres udsmykning af klasserne. Jeg spurgte min lærer hvorfor, altså hvad formålet med det var og det vidste hun ikke... Men dvs. at der altså går en del børnetid fra med at lave plakater og hvad der nu ellers skal laves af ting og sager. Og lærerne er nogle dage også nødt til at blive i børnehaven udover deres arbejdsplan (som er på 50 timer om ugen plus engelsk-undervisning og diverse møder.) for at dekorere klasse-værelset.

Og så skulle alle lærerne til møde med rektør idag. I sidste uge skete der det, at en af børnene fra A4 faldt og flækkede øjenbrynet, så han skulle på skadestuen og sys. Vi forstod ikke helt hvorfor lærerne var så oprørte over det, for det er jo hvad der kan ske og lærerne fra hans klasse var både hjemme og besøge ham i deres weekend og sådan...
Men idag skulle alle lærerne jo så til møde for at få karaktere af rektør for deres arbejde. Der bliver afholdt et sådant møde hver måned og her skal lærerne så skrive ned alle de ting de har gjort galt i løbet af måneden og så skal rektør så bedømme hvilken karakter de så skal have...
vores kontaktperson Ha fortalte os at det værste der kunne ske var hvis du undlod at skrive nogle af de ting ned der var sket og så andre opdagede det og fortalte om det -så var straffen hård (tror jeg nok...)

Ihvertfald var der sket det her med drengen fra A4 i sidste uge og derfor fik læreren fra den klasse et C fordi det jo var hendes ansvar at passe på ham (alle andre fik et A.) Og straffen er så at hun får trukket al den løn hun får fra børnehaven (lærerne får nemlig både løn fra børnehaven og fra colleget, så det er vist nok ca. halvdelen af de penge hun får på en måned der ryger. Det svare vist nok til 400 danske kr, sådan som jeg har forstået det...)

Jeg synes det er så forfærdeligt at det fungere sådan, at det er lærerens skyld hvis et barn falder og slår sig. Så forstår man lige pludselig bedre hvorfor børnene aldrig må løbe rundt eller slås. Jeg forstår ihvertfald mange af de ting lærerne gør og siger meget bedre nu når jeg ved at der er så høje konsekvenser for dem, hvis der sker noget...

Shopping-weekenden!

2008-03-15T22:04:00.000-07:00

Det har været en fantastisk dejlig weekend :-) Rent faktisk har vi brugt hele weekenden på at shoppe...

Fredag var vi inde for at betale rejsen til vores Sapa-tur og kigge på sko, tasker og alt muligt andet. Om aftenen tog vi ind til et marked der skulle være det største marked her i Hanoi... Jeg vil sige at meget stort var det ikke, men vi fik da brugt lidt penge alligevel!

jeg var så heldig at finde mig nogle fine sko :-)

Lørdag tog vi ind til Hoan Kiem søen i jagten på rygsække og fandt nogle glimrende tasker til at have med på vores ferier. Og så fandt jeg mig også lige et par kondisko til når vi skal på vandretur...

Om aftenen tog vi ind til Vincom centret, som er et stort shoping-center og gik rundt og kiggede lidt... og derefter fandt vi en rigtig fin og lækker sushi-restaurant... Det var helt fantastisk! Vi betalte 50 kr hver -det er helt bestemt et sted jeg kommer igen :-)

Husdyr

2008-03-13T18:56:00.000-07:00

Vi har fået nogle meget søde husdyr i form af firben... Vi har døbt dem Pelle og Connie, men egentlig tror jeg at der er flere end to. Jeg må sige at jeg er meget glade for vores husdyr, i forhold til de husdyr de kan prale af i det andet hus -prøv at kig på Tina A's blog...

Besøg i andre børnehaver

2008-03-11T06:44:00.000-07:00

Headmaster i børnehaven havde arrangeret det sådan at vi igår, sammen med dem fra Odense Socialpædagogisk seminarium, kunne komme ud og opleve to andre børnehaver her i Hanoi.

Først tog vi ud til Le Quy Don Kindergarten, som er en privat børnehave med 500 børn fordelt i 12 klasser. Generelt synes jeg børnehaven og dens hverdag til forveksling lignede meget Hoa Thuy Tien Kindergarten, men Le Quy Don har kun eksisteret i 2 år, så det er et forholdsvis nyt sted...

Tina A og mig blev placeret i en B-klasse og straks fik vi stukket 2 engelskbøger i hænderne og skulle undervise børnene... Vi prøvede os frem med at vi altså var kommet for at se hvordan de underviste børnene osv, men vi slap ikke... Så fik de sig lige lidt gratis engelskundervisning der!

Senere forsøgte nogle af lærerne også at få vores telefonnumre og adresser, fordi de ville have os til at undervise dem i engelsk -og de forstod overhoved ikke et nej... Men nej fik de altså.

Og så blev vi inviteret på frokost i børnehaven, hvor vi fik serveret alt muligt lækkert... Der forsøgte en af lærerne også at få os overtalt til at komme til deres børnehave i stedet for den børnehave vi jo er i eller bruge vores fridage til at komme, meeen... Jeg følte ikke lige for det :-) Faktisk synes jeg det var ret ubehageligt at de hele tiden ville have os til noget og det var jo slet ikke det der på den måde var hensigten... Ihvertfald ikke vores hensigt!

En lille video der viser hvordan mad-situationen kan være, når personalet ikke er fokuseret på at vi danskere ikke bryder os om deres madning.

Efter middagsluren (som jo er blevet en fast del af dagligdagen) blev vi så hentet og kørt ud til en anden privat børnehave der hedder Linh Linh Kindergarten. Det er et privat hus der bare er blevet indrettet til børnehave og der er kun 50 børn i alt fordelt i 2 klasser med min. 4 lærere i hver -så det er jo ret luksus... I forhold til pladsen og antallet af børn var det jo meget lig med dansk standard og der var bare en rigtig dejlig stemning... Det var en dejlig oplevelse :-)

Vi blev proppet med mad hele dagen! Først med frugt, chokolade og senere frokost det ene sted og så med kage, chokolade og the det andet
sted.

Gave-fangsten!

2008-03-08T21:25:00.000-08:00

Det var en ret vild oplevelse at se hvordan de fejre mærkedage, som "Women's Day" hernede... Torsdag var alle personaler (inklusiv os) inviteret på restaurant af headmaster for at fejre Women's day. Det blev fejret med buffet, taler fra mændene og små gaver til alle kvinderne. Hvis I går ind og ser på Mie's blog kan I se en film om hvor overgearet det gik for sig...

Og fredag fejrede vi så Women's day i børnehaven... Alle mødre der nu havde muligheden var inviteret til at fejre dagen i børnehaven og børnene i min klasse optrådte med morgengymnastik-dans, catwalk og sang/digtopremsning.

I Vietnam er det en tradition at på Women's day skal alle kvinder have blomster og gaver og det gælder også for lærerne... Så forældrene kom med blomster, roser og gaver i et væk... Jeg fik 3 buket blomster, 5 langstilkede roser, et armbånd, en halskæde, 3 hårspænder og en parfume. det var meget overvældende og en lidt mærkelig følelse sådan at få gaver af forældrene... Her har Mie, Tina og jeg lagt vores "fangst" frem på køkkenbordet.

Vi har fået nogle nye små venner her hvor vi bor... Vejens børn. Da vi havde været ude og handle igår synes de lige at de skulle følge os hele vejen ned af vejen og ned til vores hus... De er meget meget søde og kan både sige "hello" og "goodbye" :-D Hehe...

Igår var jeg for første gang ude og lege rigtig turist i den forstand at vi var ude og shoppe lidt... det var bare så skønt så skønt :-) Jeg har købt mig nogle sko og en taske! Og så har vi forhørt os om priser på rejser, da vi snart tager os en weekendtur til Sapa.
Om aftenen mødtes vi med Anja og Rie, som er to studerende fra Odense Socialpædagogiske Seminarium, som lige pt. er hernede på studietur! Vi var ude og spise og drikke en lille drink...

Institutionsbeskrivelse af Hoa Thuy Tien Børnehave

2008-03-07T17:36:00.000-08:00

Hoa Thuy Tien børnehave ligger i yderkanten af Hanoi. Børnehaven har eksisteret siden februar 2001 og rummer lige pt. omkring 350 børn. Børnene er fordelt i 11 klasser, som er delt ind i tre forskellige kategorier; C-klassen (3-4 år), B-klassen (4-5 år) og A-klassen (5-6 år.) Klasserne indeholder imellem 30-40 børn og 2-3 lærere. I alt er der omkring 30 lærere ansat i børnehaven og derudover er der ansat seks køkkenpersonaler, en pedel, en doktor, en inspektør og en viseinspektør. Inspektøren i børnehaven har en master-udannelse i "educational management".
Lærerne har alle en tre år lang uddannelse fra College og nogle af dem læser så videre på Universitetet, som weekendstudie og den ekstra uddannelse tager ca. to år.

Udover de 11 klasselokaler består børnehaven af en skolegård, to gymnastikrum, et musiklokale, et computerrum, et lille bibliotek, kontorer, mødelokaler, spisesal og køkken.

Børnehaven er statsejet og det er derfor regeringen (eller nærmere sagt undervisningsministeriet) der sætter retningslinierne for børnehavens dagligdag og laver et overordnet skema, som lærerne skal følge. Dette skema indeholder syv temaer; Vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed. Disse temaer skal lærerne sørge for bliver en del af deres undervisning, men udover det er det lærerne selv der vælger hvilket overordnet tema for ugen og hvilke aktiviteter de syv punkter skal ind under.
Udover det undervisning lærerne i klasserne står for er der også ekstra undervisning i form af Kung Fu, dans, klaver og tegning. Her kommer lærere udefra og underviser børnene og det er forældrene der vælger fag fra eller til og betaler ekstra for disse.

Børnehaven får både penge af staten og igennem forældrebetaling. Staten betaler for materialer, som f.eks. legetøj, bøger og møbler og de betaler lønnen for de lærere der har været i børnehaven i mere end tre år og som efter de tre år har bestået en eksamen. De resterende læreres løn betaler børnehaven selv for og det er det forældrebetalingen bl.a. går til.
Forældrebetalingen på nuværende tidspunkt, for at have sit barn i børnehaven, ligger på 10-20 US dollars om måneden, alt efter hvilket klassetrin børnene er på. Derudover betaler forældrene også for den mad børnene får – det svare til ca. 14 US dollars om måneden.

En ganske almindelig hverdag i børnehaven starter kl.7.30, hvor børnene begynder at komme. Klokken 8.00 er der morgengymnastik, hvor alle børnene i børnehaven mødes i gården og laver den samme gymnastik-serie.

Derefter er der en form for aktivitet/undervisning i klasserne, som oftest foregår på den måde at klassen bliver delt i to hold der skiftevis får undervisning imens det andet hold opholder sig et andet sted, som f.eks. i skolegården.
Frokosten er fra ca. 10.15-11.00 og derefter bliver der gjort klar til at børnene skal sove til middag indtil klokken 14.00.

Efter middagsluren får børnene eftermiddags-snack, som oftest består af ris ligesom frokosten.
Resten af eftermiddagen kan bestå af undervisning eller hjørne-leg, som kort sagt går ud på at, i de forskellige hjørner af klassen bliver der sat noget forskelligt legetøj, som f.eks. kan være tegnebord, Lego, købmandsbutik og dukkekrog. Her kan børnene så enten selv vælge hvad de har lyst til at lege med eller de kan blive delt op i grupper og fordelt i klassen.
Børnene bliver hentet imellem 16.00 og 17.00 og de børn hvis forældre arbejder sent bliver samlet i et klasselokale, hvor de kan vente på at blive hentet.

Et af børnehavens mål er, at børnene skal udvikle sig verbalt og psykisk og det er grunden til at de fokusere så meget på undervisning, som de gør. Fordi de er af den holdning at, jo mere børnene lære jo mere udvikler de sig.
De fokusere også på at gøre børnene skoleparate og derfor er disciplin et af nøgleordene. Det er vigtigt at børnene er vant til den form for undervisning og disciplin som det indebære at gå i skole.

Women's day

2008-03-05T05:46:00.000-08:00

I denne uge i børnehaven er temaet ”Women’s dag”, da det er international kvindedag på lørdag og det er en af de mærkedage de går meget op i her i Vietnam. Børnene skal i denne uge lave postkort til deres mødre, lære digte som de skal sige til deres mødre og så bliver der fredag holdt en slags fest, hvor mødrene er inviteret til klassen og kan fortælle lidt om hvordan det er at være kvinde (eller noget i den stil, tror jeg nok...)

Vi er på torsdag blevet inviteret ud og spise på restaurant i frokostpausen sammen med inspektøren og lærerne og vi er meget i tvivl om hvad vi skal tage på af tøj og om vi bør give inspektøren og lærerne i vores klasser gaver, i anledning af denne kvindedag. Vi forsøger at få ud af lærerne hvad de synes vi bør gøre, men de siger bare at det må vi selv bestemme og de er ikke helt til at få informationer ud af omkring hvad de gør og hvilket tøj de tager på og sådan… Så vi må lidt gætte os frem… Nu har vi i hvert fald købt chokolade til dem og så kan vi jo altid sige at det er en form for dansk tradition, hvis de nu synes det er helt vildt mærkeligt :-) Hehe…

De vietnamesiske praktikanter i min klasse har i denne uge skulle undervise børnene, som en del af deres mål for praktikken. De har begge lavet en plan for deres undervisning der fylder omkring 4 sider og som er blevet rettet til af lærerne i min klasse… Den ene praktikant Hoa skulle så i tirsdags undervise børnene og det viste sig at hun skulle undervise dem om frugten ananas. De skulle føle på den, lugte til den, smage den og lære hvad de forskellige dele på ananasen hed (det var det af undervisningen jeg mere eller mindre forstod.) Og hun var bare helt vildt nervøs, hende praktikanten – jeg fik helt ondt af hende… Efter hun havde undervist den ene gruppe børn var det så min lærer Thuy der underviste den anden gruppe børn –det virkede som om at det var for at praktikanten kunne se hvordan det ellers kunne have været gjort…

Her er en dreng blevet sat i skammekrogen fordi han sloges med en anden dreng.

Lige ved siden af børnehaven ligger nogle kollegieværelser der formentlig høre til det college der ligger lige ved siden af. Min lærer Hoa havde fortalt mig at de deltes 6 mennesker om et soveværelse derinde og da jeg kiggede underligt på hende, skyndte hun sig at sige at det var store værelser. Så vi var en del nysgerrig omkring hvordan de der værelser egentlig så ud. Så en dag da vi gik rundt inde på området spurgte Anine en flok drenge om vi måtte se deres værelse og det måtte vi så gerne. De var 11 drenge der delte et soveværelse og det var sindsygt småt – der var lige plads til sengene og det var det! De var to om at dele en enmandsseng med en madras bestående af en sivmåtte… Vi fik også lov til at besøge et pigeværelse og der boede 20 piger på to værelser. Det var virkelig spændende at få et lille indblik i deres liv på den måde… Men samtidig også meget fjernt fra den verden vi kommer fra!

I dag har vi sagt farvel til Tina og Nanna fra Ankerhus Seminarium, som tager hjem til Danmark igen i morgen…

Det er virkelig ærgerligt, at I allerede skal hjem! Men jeg håber ikke I er alt for kede af det og at I får en god rejse hjem (selvom den jo er temmelig lang.) Jeg synes det kunne være rigtig hyggeligt at se jer igen, når vi engang kommer tilbage til Danmark… Ha’ det godt og pas godt på jer selv!!

Undervisning i børnehaven

2008-03-02T05:57:00.000-08:00

Kung Fu undervisning som børnene virkelig elsker!

Danseundervisning...

Og så har nogle af børnene fra min klasse klaverundervisning og det foregår altså på denne måde.

Endnu en uge

2008-03-01T21:59:00.000-08:00

Så er endnu en uge gået... Jeg forstår slet ikke hvor tiden bliver af!

Jeg synes stadig det er ret hårdt at være i børnehaven. Jeg synes endnu ikke jeg har ordenligt styr på hvad jeg lige altid skal tage mig til -og måske det bare er sådan det er. Jeg har spurgt mine lærere om de ikke kunne sætte mig lidt mere ind i de ting der foregår for oftest løber de bare rundt uden jeg egentlig er klar over hvad der sker. Så den af mine lærere der kan lidt engelsk har oversat skemaet for næste uge, så jeg har lidt mere overblik og det er enormt rart! Nu er mit næste mål så at forsøge at forklare lærerne hvad det er for et pædagogisk forløb jeg vil lave og hvad formålet med det er -forhåbentligt forklare jeg det på en sådan måde, så de går med til det... Det vil tiden vise!

Jeg er stadigvæk en del frustreret over madsituationen i min klasse. Mine lærere har et par dage forsøgt at sende mig ind i et andet rum mens børnene spiser og jeg har en underlig fornemmelse af at det er så de kan fodre børnene imens jeg ikke ser det. Jeg sagde til en af lærerne at jeg troed de forsøgte at få mig ud af klassen så de kunne fodre børnene -det virkede som om hun forstod det men hun svarede ikke om det var rigtigt eller forkert.

Efter hvert måltid skal børnene vaske hænder og ansigt i en klud der bliver hængt op ude på et stativ. Der er numre på, så børnene kunne få hver deres, men det virker ikke til at det er noget der bliver brugt i min klasse...

Leg i gården. De leger "Tom & Jerry" som er en form for kat efter musen-leg, hvor det gælder om at fange hinanden.
Her er en lærer igang med at trøste en pige der er ked af det fordi hun savner sin far.

Både i sidste uge og i ugen der lige er gået har min klasse haft tema om frø og hvordan de kan vokse op og blive til planter hvis de kommer i jord og får sol og vand. Her har det været lærerne der har plantet og vandet imens børnene har kigget med. Og når de så har skulle tegne i klassen har de hele denne uge skulle tegne den samme tegning -netop af frøet nede i jorden og solen og regnen ovenover...

Og så har vi jo haft weekend.

Fredag tog vi ud og mødtes med nogle af de frivillige fra Sao Mai og spiste aftensmad med dem på Little Hanoi Cafe... Så tog de os med på Le Pub, hvor vi sad og drak en lille øl og der mødte vi nogle fyre, som Thuy havde været i byen med aftenen før og de tog os så med på en bar der hed Hair Of The Dog og så sad vi der og spillede kort og pool indtil politiet kom og smed os ud... Så tog vi taxi ud til et sted vi havde hørt var åbent i lang tid og blev sat af på en grusparkeringsplads -jeg må indrømme at jeg var en smule utryk ved situationen for det var bare midt ude i ingenting! Men så gik vi ud på sådan en smal bro ud i floden og lige pludselig kunne vi se en båd der lå for enden. Det var så diskoteket Red River -der var proppet med turister så vi var der en times tid og så snuppede vi en motorbike hjem...

Lørdag var vi så inviteret til Housewarming hos Rasmus, Tina og Thuy. Først tog vi ud og spiste lidt mad sammen på en kinesiske restaurant.

Og senere kom John Vu og Simba, Nanna og Tina (som er de to piger der også er i praktik i børnehaven fra Ankerhus Seminarium) og dem fra den danske ambassade, som vi var til Housewarming med i sidste weekend.

Jeg må sige det var en meget hyggelig fest :-)

Fodretid!

2008-02-25T05:18:00.001-08:00

Idag er der startet 2 studerende fra det vietnamesiske college der ligger lige ved siden af børnehaven. De skal være i min klasse i de næste 3 uger og så vidt jeg har forstået får de point af lærerne for hvor gode de har været i deres praktik. Det er formentlig grunden til at de hopper og springer rundt og laver alt hvad de nu kan finde på der skal laves...

Det kan godt virke lidt presset når der er 34 børn og 5 voksne inde i sådan et lille lokale, som klasselokalet er.

Indtil nu har lærerne i min klasse godt vidst at jeg bestemt ikke kunne lide at børnene blev madet -derfor har de lavet et smart trick og sat de børn der er hurtige til at spise til at fodre de børn der er mindre hurtige...

Men idag kan jeg love for der blev fodret alle vegne... Hvor jeg end kiggede hen sad der en voksen og stoppede mad ind i hovedet på et barn. Forsøgte ihærdigt at filme, men mine lærere er meget opmærksomme på at jeg ikke kan lide det og forsøger at skjule det så godt de kan. Pludselig kom en lærer fra en af de andre klasser ind i min klasse og gav sig til at fodre et barn -jeg tror hun fik besked på at stoppe fordi jeg sad lige ved siden af... Men da jeg så senere rejste mig og kiggede rundt, så jeg at de bare havde sat hende i den modsætte ende af klassen, gemt bag en af de andre lærere i fuld gang med at fodre et andet barn.

Det er en meget meget mærkelig verden jeg lever i lige nu, synes jeg!

Forvirring

2008-02-23T22:40:00.000-08:00

Så har jeg været 2 uger i Hoa Thuy Tien Kindergarten og jeg må indrømme, at jeg stadigvæk er ligeså forvirret som da jeg startede... Hvis ikke mere! Skolens leder vil allerede have at vi skal have vores mål for praktikken og for workshoppen klar så hurtigt som muligt, så de kan invies i dem. Så jeg forsøger virkelig at lægge hovedet i blød for at se hvad jeg kan finde på. Jeg tror måske de er lidt stressede ved tanken om at de danske lærere kommer ned og skal være med til workshoppen og det er derfor de gerne vil have så meget styr på alting som overhoved muligt...

Jeg synes stadig det er svært at være i børnehaven. Lærerne i min klasse er ikke forfærdeligt gode til engelsk og de er heller ikke så gode til at sætte mig ind i hvad der sker eller sætte mig til noget at lave... Så jeg går lidt rundt i min egen verden og må hele tiden spørge ind til hvad der sker og om jeg må hjælpe... F.eks. fik jeg i fredags lov til at hjælpe til med maden, da børnene skulle spise! Glad det var jeg...

Og generelt så synes jeg der er mange ting jeg er uenig i mht. de ting lærerne gør... F.eks. så ved lærerne godt at jeg ikke kan lide at børnene bliver fodret. Så istedet for at de fodre børnene, så sætter de nogle af de andre børn til at fodre dem der er langsomme. Og når jeg så spørg dem hvorfor de gør det, så siger lærerne bare at børnene godt kan lide at made hinanden...

Hele tiden er man bare nødt til at tænke over "Hvorfor synes jeg det her er forkert eller rigtigt?" og "Hvilket grundlag har jeg for at mene det jeg mener?". Det er mange nye tanker der dukker op i løbet af sådan en dag i børnehaven og det kan godt være vældig frustrerende...

Den berømte morgengymnastik. Hver morgen laver børnene morgengymnastik ude i gården til den samme sang. Sangen bliver kun udskiftet en gang om året.

Hver morgen har vi de college-studerende som tilskuere -hvorfor ved jeg ikke helt. Grunden til at de er klædt som de er, er fordi de lige for tiden træner militær disciplin, da alle skal trænes til krig -fordi krig kan komme når som helst.

I denne uge har de et tema i børnehaven der handler om ting der gror op af jorden. Her har læreren så plantet nogle frø i en kop og så kan alle børnene kigge på det.

Og så har en af børnene haft fødselsdag -det blev fejret med kage, chips og slikpinde... Og en lille "Happy Birthday" blev det da også til.

Og så har jeg oplevet computerrummet. Der er 6 børnecomputere og børnene må max være i rummet en halv time ellers er det dårligt for deres øjne, sagde min lærer. Det pudsige var at efter vi havde været i computerrummet satte hun børnene til at se fjernsyn.

Børnene har haft tegneundervisning med en mand der vist nok var vaske ægte kunstner.

Og her er kunstværket så! Jeg må indrømme at jeg altså ikke helt lige kan gennemskue hvad det skal forestille eller om der er en mening med det...

Tror måske heller ikke børnene helt forstod det, men de gjorde da deres bedste!

Sådan sover børnene i min klasse til middag.

Lidt sommer i Hanoi

2008-02-23T22:03:00.000-08:00

Idag er der præcis gået 4 uger siden vi kom til Hanoi. Jeg synes det går helt vildt stærkt, men samtidig synes jeg også der er mange ting der er hårdt ved at være her... Det er ikke alle mennesker der er lige søde ved os (springer os over i køer i supermarkeder, griner og peger af os m.v.) og jeg synes det er enormt svært at acceptere og forstå, at folk behandler os dårligt pga. den måde vi ser ud på. Det påvirker mig meget...

Men alligevel har man jo fået en hverdag op og køre hernede og vi har det godt :-) Jeg synes det er rigtig rart at vi er så mange studerende hernede, så vi kan bruge hinanden og så der er god mulighed for at snakke om hvad man oplever og hvordan det påvirker én.

Men så sur kan jeg altså komme til at se ud efter en indkøbstur!

I ugen der er gået er dagens timer jo primært blevet brugt i børnehaven, så der har ikke været tid til særlig meget andet. Men i torsdags skete der noget helt fantastisk! Lige pludselig kom varmen... Vi har hørt at det i næste uge skal blive koldt igen, så vi har nydt det i fulde drag!!

Fordi det har været så dejligt vejr tog vi igår ud til en lille sø for at nyde vejret og varmen. Vi sejlede i svaner...

Jeg har aldrig set det her før... Men det er altså en plastikbold, hvor man kan kravle ind i den og så bliver den fyldt op med luft og kastet i vandet... Så kan man så ligge derude og rulle rundt.

Og så betalte vi en billet for at komme ind og se noget vi troede var en form for tivoli... Det viste sig så at det var det slet ikke! Det var en zoologisk have af en art og jeg gik rundt derinde og blev helt deprimeret af at se alle de dyr der levede under så dårlige vilkår, som de gjorde. det var ikke særlig rart...

Alle folk fodre dyrene med alt muligt. Der bliver kastet chips, slik, tomme poser og alt muligt andet ind til dem.

Elefanterne herinde lignede nogen der var blevet sindsyge. De stod bare og rokkede frem og tilbage og de var lænket fast, så de kunne ikke enfang bevæge sig.

Alle dyrene var generelt bare slappe og lå og sov. Her ligger en tiger og sover på ryggen.

Men selvom vi jo har haft lidt travlt har vi da haft tid til en lille drink eller to ;-)

Og så har vi været til Housewarming hos de danskere der lige er startet i praktik på den Danske Ambassade hernede... Det var meget hyggeligt og faktisk synes jeg det er rigtig rart at kende andre danskere, som skal være hernede ligeså længe som os.

Og inden vi tog afsted til Housewarmingen sad vi lige hjemme hos os på vores altan og fik os en lille øl og pizza.

En uge i børnehaven

2008-02-16T23:31:00.000-08:00

Så er en uge i børnehaven allerede gået. Jeg vil sige, at det er meget anerledes end børnehaver i Danmark og at lærerne fokusere på andre ting end vi gør derhjemme... Indtil nu synes jeg egentlig det har været ret kedeligt fordi jeg ikke lige føler der sker så meget for de børn. Men måske det også har noget at gøre med, at jeg stadigvæk ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv eller hvad jeg skal stille op... Synes stadigvæk det er meget anerledes og jeg forstår ikke rigtig altid lige hvad der foregår og slet ikke de agumenter lærerne kommer med til diverse ting. Sådan skal det nok bare være :-) Hehe...

Solen kom lige frem en eftermiddag og så var det bare med at komme ud og lege i gården. I forhold til at legepladsen kun er en flisebelagt gårdsplads, synes jeg at lærerne i børnehaven har formået at gøre den meget funktionel og farverig.
Bemærk prikkerne der er malet på fliserne i gården -det er dem børnene skal stå på når de laver morgengymnastik så de står på lige linjer...

Børnene har også haft fri tegning, hvor de fik lov til at tegne lige hvad de havde lyst til.

En typisk spisesituation i min klasse. Børnene er rigtig dygtige til at spise (og enormt hurtige.) De spiser virkelig meget... Lærerne går bare rundt og fylder op i deres skåle indtil alt maden er væk og børnene spiser det bare uden at beklage sig (også selvom jeg synes det ser ud på deres ansigtsudtryk af og til at de ikke er særligt begejstrede!)

At lege med duplo-lego er indtil videre det børnene har foretaget sig mest! Hver dag faktisk, og flere gange om dagen. Og tror måske kun der er 50 stykker lego, så det er bare om at slås om at få et par klodser, så man lige kan bygge lidt.

Endnu en af yndlings-beskæftigelserne. At se Tom & Jerry! Det har de indtil videre også gjort flere gange om dagen -og gerne de samme afsnit om og om igen. Jeg spurgte en af lærerne om børnene ser fjernsyn hver dag, men hun sagde at det kun var nogle gange... Så er lidt spændt på hvordan næste uge ser ud...

Hver dag efter middagsluren får alle pigerne sat deres hår med mange små elastikker (det tager en del tid, må jeg sige) Imens må drengene bare sidde og vente...

En dag hentede læreren bøger og læste højt for børnene. De var meget begejstrede...

Fredag morgen slæbte børnene pompomerne ud i gården til morgengymnastik. Men pludselig begyndte det at dryppe lidt og børnehavens doktor beordrede alle indenfor med det samme... Forstod ikke lige helt præcist hvorfor, men vist noget om, at det var dårligt for børnenes helbred at være ude i regnvejr og de er bange for at de skal blive syge... Jeg forsøgte at forklare mine lærere at i Danmark er vi ude i alt slags vejr -regn, sne og sol. Og at vi jo så også har tøj til det forskellige vejr... Det tror jeg måske bare de synes var lidt mærkeligt.

Og så har hele min klasse været til Kong Fu undervisning! Det var en meget sjov og anerledes oplevelse og børnene elskede det bare helt vildt! det var enormt dejligt at se... (og larmende!)

Jeg har i min klasse hængt et brev op på døren til forældrene, for at fortælle dem lidt om mig selv og hvorfor jeg er her i Vietnam. Der var nogle af børnene der så mit billed på brevet og skulle vist lige snakke lidt om mig, tror jeg...

De fleste af børnene elsker mit kamera og vil helst at jeg tager billeder af dem mens de står med hovederne helt oppe foran. For det meste når man lige ser en hyggelig situation i klassen og finder sit kamera frem så slipper alle hvad de har i hænderne og løber over for at få taget billed.

3 uger er gået

2008-02-16T23:14:00.000-08:00

Så har vi faktisk allerede været her i 3 uger og jeg synes faktisk tiden flyver afsted... Jeg vil sige, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til denne her store by endnu, men det bliver bedre og bedre dag for dag! Men det er virkelig meget anerledes end Danmark og også anerledes end jeg havde forestillet mig det ville være.
Men vi har det godt og er ved godt mod og det er jo det vigtigste :-)

Vi har været på den Danske Ambassade for at få os en lille øl og hilse på de andre danskere der er i landet.Og så har Mie og jeg sammen med Tina A, Rasmus og Thuy været nede for at få massage. Vi valgte først at komme i dampbad og derefter fik vi Hot Stone massage i halvanden time... Det var meget meget lækkert! Det kunne helt sikkert godt blive til en vane...

Igår var vi ude for at prøve nattelivet af og få et par drinks...

Og i morges har Tina og jeg brugt vores løbesko for første gang hernede... Stolt, det er jeg :-)

Endnu en dag i børnehaven

2008-02-13T05:09:00.000-08:00

Dagen startede med at der skulle være morgengymnastik. Det foregår sådan at alle børnene skal ud i gården og stå på lige rækker (der er tegnet på fliserne præcis hvor de skal stå.) Så får de sådan nogle pompomer og så er der ellers synkron-gymnastik for alle pengene... Tina A og mig blev så placeret med pompomer i hænderne oppe foran børnene og så skulle vi stå der og vise børnene hvordan det skulle gøres -og vi fattede ingenting! Men sjovt var det...

Derefter havde vi i min klasse tegneundervisning. Det foregår sådan at læreren tegner noget på tavlen (idag var det så en skål med frugt i) og så skulle alle børnene tegne efter... Og de børn der ikke tegnede det godt nok blev der grinet af (det var ihvertfald sådan jeg opfattede det...)

Ellers må jeg sige at dagen idag forløb ligesom igår... Børnene legede med legoklodser, var udenfor og lege, spiste, så Tom&Jerry, sov i 3 timer, spiste, så Tom&Jerry og legede til slut med legoklodser igen... Og det var så den dag! Jeg har forsøgt at forklare lærerne at hvis der er noget de vil have mig til at gøre er de nødt til at sige det til mig. For da jeg ikke rigtig fatter hvad der sker kan jeg ikke gætte det... Så nu må vi se!

Men det er virkelig nogle søde børn, det må jeg sige! Har allerede fået nogle søde, så venner... Som hjælper mig -tager mig i hånden og følger mig et sted hen eller viser mig ting og lære mig diverse navne. Og de snakker helt vildt til én, selvom man ikke forstår noget som helst af hvad de siger... Men det er altså meget meget hyggeligt!

Første dag i børnehaven

2008-02-12T05:58:00.000-08:00

Så kom dagen endelig!

Vi tog bussen ude foran Litteraturtemplet imorges og var i Hoa Thuy Thien Kindergarten kl.7.30. Så sad vi og ventede på at de andre skulle komme og kl.8 var der så et møde for os danske studerende, headmaster og viseheadmaster og lærerne fra klasserne... De havde købt kage og et lille billed til os hver som en velkomst til børnehaven. Vi blev så fordelt i klasserne og gik efter mødet med lærerne ned i klasserne.

Jeg er kommet i klasse B3, som er for børn mellem 4-5 år. Lærerne i klassen hedder Hoa og Thuy. Da jeg kom ind i klassen sad alle børnene og legede med legoklodser, de blev bedt om at ryde det op og sætte sig i en rundkreds. Der skulle de så på skift rejse sig op og og sige "My name is..." og præsentere sig for mig... Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke husker et eneste navn! Det er meget lange og meget kringlede navne de har. Efter rundkredsen fik de lov til at lege videre med lego -det var meget sjovt at se at drengene sad i en rundkred og pigerne i en anden. Undtagen en dreng som gik rundt for sig selv. Lærerne forklarede mig at han endnu ikke kunne tale og hver dag gik til noget specialundervisning og grunden til han ikke så tit legede med de andre var fordi han ikke kunne kommunikere rigtigt med dem...

Pga det kolde vejr var der idag kun 14 ud af 36 børn i min klasse.

Klasseværelset er indrettet med mange farver -klippeklisterting, malerier, flag i loftet m.v. Der er også en del mere legetøj end jeg umiddelbart havde forestillet mig. De har købmandsting, legetøjskøkken, lego, klodser (det er de ting jeg kunne se ved at kigge rundt) og så havde de TV med DVD-afspiller, keyboard og CD-afspiller...

Kl.10.10 spiste de frokost. Lærerne stillede nogle sammenklappelige borde frem og børnene henter stole og tager alle sammen hagesmækker på. Imens de venter på maden lægger børnene madrasser ud på gulvet. Jeg tror maden bestod af noget ris med kylling og noget suppevand, som lærerne øste op til børnene. Kl.10.40 pakkede lærerne bordene sammen igen.

Så fik børnene sad DVD med Tom&Jerry på (en film som det var meget tydeligt at de havde set mange mange gange før pga. deres tilråd) imens lærerne ryddede op efter maden. Derefter sov de 3 timer til middag. Normalt sover de vist kun et par timer, men fordi det er så koldt besluttede lærerne at de skulle sove lidt længere...

Imens børnene sov fik vi mad i et lokale ved siden af køkkenet og derefter fik vi vist et rum frem som vi også kunne sove til middag i... Jeg var virkelig træt så jeg forsøgte at sove, men det var virkelig så koldt at jeg ikke kunne!

Da børnene vågner får de et ekstra måltid bestående af en form for risengrød med kød i og derefter så de så igen Tom&Jerry imens læreren gjorde rent. Og så fik jeg fri...

Jeg synes det var en lidt mærkelig dag... Der skete ikke så meget og lærerne lavede ikke det store andet end at gøre rent og ryde op. Er meget spændt på at se, om alle dage er som denne...

Men det var også en enormt sjov oplevelse og blev taget rigtig godt imod både af lærere og børn.

Der var en lille pige, som hele dagen faktisk har taget sig af mig... Har sørget for at rykke de andre børn sammen så jeg kunne komme op på madrasserne og sidde og hun har hevet rundt i mig for at få mig til at gøre forskellige ting... Måden hun kom i kontakt med mig på var at pege på sig øje og derefter sige "eye" -derefter tror jeg, at hun har fortalt mig alle ord hun overhoved kan på engelsk og det var faktisk slet ikke så lidt... Så hun har stortset snakket til mig hele dagen.

Men dagen idag har været lidt kedelig, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle tage mig til, rigtigt... Har brugt dagen på at observere alt hvad der er sket. Børnene er meget lydige og gør alt hvad der bliver sagt. Lærerne er meget søde overfor dem og hæver slet ikke stemmen eller noget.

Jeg glæder mig allerede til imorgen for at se hvad der skal ske der :-) Men må sige, at jeg virkelig er smadret... Det har været en meget lang dag!

Efter dagen i børnehaven tog vi ud på den Danske Ambassade, hvor der var danskeraften... Så der fik vi lige et par øl og mødte de danskere der er hernede lige for tiden...

Lidt billeder fra byen

2008-02-10T10:12:00.000-08:00

Gadesælgere der sidder og sælger grøntsager og urter
En dame der leder efter affald
Endnu en gadesælger der sælger grøntsager
En lille lidt primitiv restuarant med plastikborde og små stole
En hund der har fundet noget lækkert affald på gaden
Affald der er blevet smidt i en af søerne
En hund der er bundet til en knallert