Sidste indlæg

Det er nu halvanden uge siden, at jeg igen havde fødderne på dansk jord. Jeg fik en stor modtagelse i lufthavnen med flag og det hele... Det var meget rørende, selvom man var godt træt efter den lange tur! Jeg havde troed, at det kun ville være min kæreste, min mor og min søster der ville tage imod mig i lufthavnen. Men de havde samlet en masse mennesker; min fætter, min bedste veninde Lena, min storebror og hans kæreste og deres samboer...

Min kæreste der får et kæmpe kram.

Jeg hilser for første gang på lille Arn, som er nyt medlem af familien imens jeg har været væk.

Anne-Marie og lille Arn.

Det er virkelig befriende at være hjemme igen -til de mennesker jeg holder af og til den "verden" jeg kender og er vant til. Men selvfølgelig er det også helt vildt mærkeligt lige pludselig at være væk fra den dagligdag og de mennesker jeg har været vant til at omgås det sidste halve år...

Pludselig befandt jeg mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle tage mig til, fordi jeg ikke kunne huske hvad jeg egentlig foretog mig herhjemme i Danmark i dagligdagen... Det var en meget spøjs og skræmmende fornemmelse.

Min kæreste og jeg er flyttet ind i lejlighed i Roskilde, så man kan sige at jeg også kom hjem til et helt nyt "hjem" og det skulle man også lige vænne sig til. Men det er et virkelig dejligt sted og jeg er allerede begyndt at føle mig helt hjemme.

Soveværelse.

Stuen.

Køkkenet.

Gangen.

Det er rigtig dejligt at være hjemme igen :-) Lidt efter lidt føles det næsten som om, at man aldrig har været væk.
Men jeg er nu også sikker på, at når der er gået lidt tid vil jeg savne dele af Vietnam, fordi det jo trods alt er et halvt år, hvor jeg har levet i den verden og mødt mennesker, som jeg helt sikkert vil savne. Men indtil videre nyder jeg bare at være herhjemme og nyder de gode det danske land tilbyder.

Afsked med familien og "Famse"

Så kom tiden, hvor vi skulle tage afsked med familien vi har lejet huset af! De har været så ufatteligt søde ved os og har bare hjulpet os med alt mellem himmel og jord... De gav os hver et lille Vietnam-maleri, hvor datteren bagpå havde skrevet en lille afskedshilsen til os hver! Vi gav familien en stor buket blomster og datteren Trang fik en halskæde, fordi hun bare har været helt fantastisk!

Fra ventre: Faren, Trang, mig, Lotte og Mie.

Derefter spurgte vi Trang om hun ikke kunne spørge "Famse", som er damen der bor lige overfor os, om ikke vi kunne få lov at tage et billed af hende! Og det måtte vi...

Fra ventre: Lotte, mig, Famse og Mie.

Klar til hjemrejse!

Nu er min kæreste lige taget hjemad til Danmark og jeg er flyttet ind på Lottes værelse sammen med Mie. Kufferten er pakket og nu er der kun ventetid tilbage...

Jeg er ærlig talt fyldt op af Vietnam lige for tiden og glæder mig bare til at komme hjem -også selvom, at det at komme hjem også bliver noget helt nyt, da Runee og jeg har fået ny lejlighed og tingene derhjemme sikkert har ændret sig...

Men det bliver bare så rart at komme hjem... Og komme videre med livet, hvis man kan sige det sådan! Jeg kommer uden tvivl til at savne Vietnam og tit tænke tilbage på de gode tider vi har haft hernede! Men der er også mange ting jeg bestemt ikke kommer til at savne og jeg glæder mig f.eks. bare til at komme hjem til Roskilde og kunne gå ned af gågaden uden at blive råbt og fløjtet af, af diverse gadesælgere.

Jeg glæder mig til at se min familie, mine venner og min kæreste igen :-) Jeg ved godt han lige er taget hjem, men glæder mig til at se ham i Danske omgivelser og at vi sammen kan tage HJEM til vores nye lejlighed! Det bliver fantastisk...
Måske det også bliver lidt hårdt at komme hjem for der er pludselig helt andre ting som eksamener osv. som man skal tage stilling til...

Men det bliver dejligt :-) Ingen tvivl om det...

Nye studerende i Vietnam

Så er to af de tre nye studerende kommet til Vietnam. Det er lidt mærkeligt pludselig at dele det hus der i et halvt år har været vores med nye mennesker der snart helt skal overtage huset... Men det er også lidt hyggeligt og mange af de nye indtryk de oplever lige pt. kan jeg så tydeligt huske fra da jeg lige var ankommet til Vietnam. Hvis nogle er interessede i, at læse om de nye studerendes oplevelser i Vietnam, står deres blogadresser nederst i højre side på min blog.

Runee på besøg!

Endelig kom min dejlige kæreste på besøg!! Det var så fantastisk at se ham i lufthavnen og jeg kunne slet ikke lade vær med at græde lidt... Jeg havde været lidt nervøs for hvordan det ville være at se ham igen, når vi jo ikke havde set hinanden i 5 måneder, men da han endelig var her var det som om han aldrig havde været væk :-)

Mig og Runee.

Vi startede med et par dage i Hanoi. Jeg skulle lige have lavet det sidste på mit visum og jeg ville også gerne vise ham hvor jeg har boet og arbejdet og levet det sidste halve år.

Runee der spiser dejlig vietnamesisk mad på "Little Hanoi".

SaPa:
Der efter tog vi toget til SaPa. Jeg har godt nok været der to gange før, men jeg ville så gerne have at Runee skulle se den fantastiske natur der findes deroppe! Det sjove ved at have været der flere gange er, at nogle af de indfødte rent faktisk kan kende en igen og så er det helt fantastisk at se hvordan landskabet ændrer sig. Denne gang var alle rismarkerne fulde af risplanter...

Jge tror aldrig nogen sinde jeg kommer til at opleve en natur jeg synes er så smuk, som den i SaPa.

Runee i SaPa.

Mig.

Halong Bay:
Så tog vi til Halong Bay, hvor vi skulle overnatte ude på en båd. Selve turen var noget af en skuffelse. Guiden var pænt belastende og havde slet ikke styr på noget som helt og lod os vente hele tiden uden at sige hvad vi ventede på... Men da vi endelig kom ud på båden og så hvor fantastisk flot det så ud med øer der stak op af vandoverfladen alle vegne, glemte vi alt om guiden og al den ventetid vi havde haft.

Halong Bay.

Vi var inde og se en kæmpemæssig grotte. Jeg vil sige, at det man mest bemærkede var den kæmpe lange kø af turister man gik i og det ødelagde det lidt... Men grotten var uden tvivl fascinerende!

Det dejligste ved turen var at sidde oppe på dækket og bare nyde udsigten og vejret. Om aftenen sad vi deroppe til der var helt bælgmørkt og snakkede og drak øl...

Vi fik en fantastisk dejlig kahyt -det var bare så hyggeligt! Her ses udsigten fra kahytten.

Phu Quoc:
Fra Hanoi fløj vi til Saigon for at komme videre til øen Phu Quoc, som ligger lige ud for Cambodia. Vi var nødt til at overnatte en enkel nat i Saigon, men derefter tog vi en lokal bus ud til byen Rach Kia, hvor der gik en færge ud til øen. Turen i bus tog 6 timer, plus en lille færgetur. Da vi så kom til Rach Kia, gik der ikke flere færger den dag, så vi fandt et billigt hotel, hvor vi overnattede.

Endelig dagen efter kunne vi sætte kurs mod Phu Quoc. Ved et tilfælde havnede vi ved et lille hotel, som bestod af små bungalows nede ved stranden til kun 8$ pr. nat. Det var helt fantastisk...

Vores lille bungalow med udsigt over stranden. Hængekøjerne ude foran hytten blev flittigt brugt!

Stranden ved bungalowen.

Vi lejede en motorbike et par dage, for at udforske øen. Her står Runee og kigger på kortet over øen for at se om vi er hvor vi tror vi er.

Mig bagpå motorbiken ude foran en lille cafe på vejen.

På en af vores ture fandt vi en dejlig strand.

Skønt!

En af dagene brugte vi på at tage på en bådtur, hvor vi kunne komme ud og snorkle.

Mig der snorkler.

På bådturen lagde vi også til ved en dejlig strand, hvor vi kunne slappe af og bade.

Saigon:
Derefter tog vi flyet tilbage til Saigon, hvor vi blev et par dage. Vi var inde og se et krigs-museum om "krigs-forbrydelser" og derefter tog vi en tur ud til Cu Chi-tunnelerne, som VietCong brugte under krigen, for at gemme sig for amerikanerne.

Den tunnel vi var nede og kravle i var lavet næsten dobbelt så stor end de oprindelige, så turister kan komme derned. Og det skal siges, at det viiirkelig et småt!

Nha Trang:
Fra Saigon tog vi sovebussen til Nha Trang, som er en rigtig badeferie-by.

Runee i sovebussen.

I Nha Trang brugte vi tiden på at slappe af og ligge ved stranden.

Runee ved stranden.

Runee der får en "lille" drink...

Mens vi var i Nha Trang havde Runee fødselsdag. Vi fejrede den ved at tage i mudderbad og spise på rigtig god restaurant :-)

Hoi An:
Igen tog vi sovebussen, men denne gang var bussen ikke den samme kvalitet som den anden. Hvilket betød at vi lå 5 turister på en briks bagerst i bussen og Runee og jeg var så heldige, at ligge ved siden af en pige der lugtede en del!
Men frem kom vi og vi fandt et billigt og rigtig flot hotel inde i Hoi An by. Hoi An er en by, hvor det eneste der egentlig er at lave, er at være ved stranden eller få syet en masse skrædder-syet tøj.

Mig der får lavet mig en lille nederdel.

Runee der får lavet jakkesæt.

Runee og jeg har lige fået en lille lejlighed sammen hjemme i Danmark, så vi har også brugt lidt tid på at finde ting til lejligheden. Her finder vi lamper.

Desværre endte turen lidt trist, da Runee blev syg dagen efter vi var ankommet til Hoi An. Da vi kom tilbage til Hanoi, tog vi på hospitalet og fik at vide at det var en virus af en art, der går ind og påvirker hænder, fødder og mund og at det vil gå væk af sig selv. Heldigvis har han det nu allerede meget meget bedre :-)

Det har været så fantastisk at han er taget hele vejen herned for at besøge mig og for at se den verden jeg har levet i så længe... For selvom man forklare og forklare, så kan det bare ikke forklares så man helt forstår hvordan der er her i Vietnam. Det er bare nødt til at opleves!

Afskedsmiddag

Søndag aften holdt vi afskedsmiddag, da det var den sidste weekend vi 4 fra Phô' Hô' Giam-huset, havde i hinandens selskab. Min kæreste kommer i aften og derefter er planen at vi skal rejse rundt en måneds tid og Tina tager hjem til Danmark om 2 uger.

Det er lidt sørgmodigt at tænke på at vi lige pludselig ikke skal bo sammen mere, når man har været vant til at være sammen hele tiden. Det har været rigtig hyggeligt og rart at bo sammen med de andre piger i et halvt år og vi har kunne bruge hinanden meget...

Jeg vil helt sikkert komme til at savne jer :-) Men så er det jo godt, at vi skal se en frygtelig masse til hinanden i Danmark!!

Parfume Pagoda

Lørdag tog vi på en-dagstur til Parfume Pagoda, som er et område, hvor der ligger 15 buddistiske temlper. Det er et meget helligt sted for Vietnameserne og er meget besøgt på søndage og på helligdage, hvor Vietnameserne tager derop for at bede.

Det startede ud med okay vejr, men det varede ca. en halv times tid og så regnede det ellers stortset resten af dagen.

Vi startede med at sejle ned af en flod en times tid, for at komme hen til et sted, hvor vi skulle se to templer.

Vores lille, private båd.

Lotte og mig. Bagved sidder den lille mand som sejlede os. Mie og Tina.

Mie og Tina i regnvejr med deres smarte regnslag.

Lotte og mig med paraply.

Der var en rigtig flot udsigt. Med bjerge og grønne træer og så var der ingen larm fra biler eller noget der mindede om en storby... Dejligt :-)
For at komme op i bjergene til en af templerne skulle vi med en svævebane. Det var meget godt fordi vi kun havde klipklapper på og trapperne var meget meget glatte pga regnen.

Trappen ned til den ene pagoda. Umiddelbart ligner alle templerne her i landet meget hinanden. Denne var lidt anderledes fordi den lå inde i en mørk grotte fyldt med flagermus.

Jeg vil sige, at det ikke er en tur jeg har behov for at komme på igang. Templerne her i landet ligner i mine øjne hinanden alle sammen og derfor kan det godt blive lidt trættende i længden. Der var ikke så meget "parfume" over noget som helt -rent faktisk var der generelt en ret dårlig lugt af affald og kloak.

Visum-jagten!!

Det burde være nemt at få forlænget sit visum... Jeg har indset, at det IKKE er tilfældet -ihvertfald ikke i Vietnam!!

Jeg tror jeg har forsøgt, at finde ud af hvordan jeg kunne få forlænget mit visum i en måneds tid nu... Først kontaktede vi immigrations-afdelingen og den danske ambassade og fik at vide at det var børnehaven som vores arbejdsplads der skulle forlænge vores visum for os.
Det forsøgte børnehaven så at finde ud af hvordan de skulle gøre, men de opgav hurtigt og sagde, at det kunne de ikke...

Jeg troed så, at Jysk Rejsebureau kunne hjælpe mig med visum'et. Til at starte med sagde de, at det kunne de sagtens. Derefter sagde de så at jeg skulle vente til der var en måned til mit visum udløbte og så kunne de forny det. Det ændrede de så til, at det kun var 2 uger før de kunne forny det... Hvilket jeg ikke kan da planen er, at jeg skal rejse rundt i Vietnam med min kæreste i en måned.

Derfter skrev jeg til den danske ambassade, for at høre om de evt. kunne hjælpe. Jeg fik det svar tilbage, at det er børnehaven der som min arbejdsplads skal hjælpe mig.

Så jeg gik til børnehaven igen og vores kontaktperson Ha, gik modvilligt med til at hjælpe mig. Det første der skal ske er, at der skal udfyldes et papir, som er dokumentation for at jeg overhoved arbejder i børnehaven. Det papir skal underskrives af 3 mennesker; rektør af børnehaven, rektør af College som ejer børnehaven og undervisningsministeriet som ejer College.
De to første underskrifter var okay nemme at få og så galt det bare undervisningsministeriet. Onsdag var Ha og jeg første gang ude på Undervisningsministeriet for at få papiret underskrevet. Her fik vi af vide af manden med stemplet, at der skulle bruges to kopirer af papiret og at det ikke bare kunne kopires fordi stemplerne skulle være i rigtig farve osv. Da jeg så spurgte om han ikke kunne skrive under på den blanke kopi vi havde med, som de andre ikke havde skrevet under på endnu... Så behøvede vi ikke at skulle derud igen, men det forslag var lige ved at give manden hikke af grin, så det... Det gik heller ikke!

Dagen efter tog vi så igen til Undervisningsministeriet og pludselig er manden med stemplet ude og rejse til mandag... Vi får at vide, at der måske er en anden mand der kan hjælpe os og sætter os til at vente på at han skal komme. Vi venter i halvanden time indtil frokostpausen og så må vi gå... Jeg spørg Ha om vi ikke godt kan tage derud dagen efter så, fordi det er min sidste dag i børnehaven og jeg gerne vil være i min klasse og sige ordenligt farvel. Og det aftaler vi så...
Men så kommer Ha i pausen og siger, at de har ringet fra ministeriet og sagt, at vi skal komme derind kl.14 samme dag. Vi køre så derind for at finde ud af at manden med stemplet stadigvæk ikke er der og pludselig kommer han først tilbage kl.17. Så vi er nødt til at tage tilbage til børnehaven igen. Vi efterlader så papirerne derinde, så de kan blive underskrevet når der dukker nogen op...

Ha har så været inde og hente de underskrevede papirer sent i eftermiddags og så går turen til Immigrations afdelingen på mandag... Er virkelig spændt på om de så overhoved vil forlænge mit visum, hvor mange penge de vil forlange og hvor lang tid de vil kræve... Min kæreste kommer på mandag og derfor vil jeg gerne have mit pas tilbage så hurtigt som muligt, så jeg krydser fingre for at det vil gå godt!

Men vil sige, at det dog virkelig har været en anstrengende kamp og der har tit været perioder hvor jeg troed at jeg aldrig ville få lavet det visum -nu er der ikke andet at gøre end at håbe!

Sidste dag i børnehaven

Igår havde jeg min aller sidste arbejdsdag i børnehaven.

På en måde følte jeg lidt, at jeg allerede havde sagt farvel til de børn jeg havde lært at kende og har brugt tid på det sidste halve år, da de allerede er rykket videre til en anden klasse. Men jeg var et smut oppe i deres klasse for at sige rigtig farvel til dem, nu de ikke ser mig mere... Jeg tror mildest sagt man kan sige at de overfaldt mig med kram og kys imens de råbte "Cô Mai, Cô Mai!" (Cô betyder lærer.) På en måde var det sværeste, at sige farvel til disse børn. Fordi jeg føler, at jeg kom rigtig tæt på dem og lærte dem godt at kende...

Derefter var jeg rundt for at give gaver til køkkendamen og Mies lærer Hoa, som har været meget sød og hjælpsom overfor os.

I min klasse stilte vi skåle med slik på gulvet, som børnene kunne gå og ta' af. Jeg fik masser af kindkys og fik at vide "at hvis jeg kom til Vietnam igen ville de være glade for at se mig!"
Mine lærere virkede ret overraskede over at jeg gav dem gaver -jeg forsøgte at forklare dem at det bare var en lille gave til at sige farvel og tak for hjælpen. Er lidt bange for at de nu føler sig forpligtiget til at give mig en gave nu når jeg kommer på besøg i næste uge -selvom det ved gud ikke er nødvendigt... Den nye lærer i min klasse Thu var meget overrasket over at jeg gav hende en lille gave, når jeg kun havde kendt hende så kort tid, men jeg tror da hun blev glad :-)

Derefter mødtes vi alle i spisesalen for at give Ha en gave fra os alle sammen. Vi gav hende et gavekort til en "Spa og massage" til 500 danske kr. Det svare til over halvdelen af hendes månedsløn, så hun var meget meget rørt... Vi prøvede at fortælle hende, at det var for at takke hende for alt det hun har gjort for os og alt det hun har hjulpet os med.
Hun gav os hver en ramme med billeder i. På den ene side af min var der et billed af hende og mig og på den anden side havde hendes kæreste lavet et billed på computeren, hvor det ligner at jeg er på forsiden af "Vogue". Det var meget sjovt og sødt :-)

Jeg kan stadig ikke rigtig forstå at jeg er stoppet i børnehaven. Jeg tror først jeg rigtig indser det når de andre fra huset skal på arbejde på mandag...

Afskedsfest

Onsdag aften holdt børnehaven afskedsfest for os. Da vi stopper på forskellige tidspunkter var det lidt svært for dem at finde ud af hvornår og hvordan de helt skulle gøre det, men nu blev det altså på denne måde :-)

Det var virkelig en flot fest og børnehaven havde gjort så meget ud af det! Vi fik blomster og gaver og selv Lotte der var med, blev præsenteret og fik blomster -de havde bare tænkt på det hele!

Mie der får blomster, gave og kram af rektor.

Os alle sammen! Sammen med Ha og Duang.

Så blev der sunget sange. Vi lærte en sang om en and der hopper i søen og plasker med vingerne. Og vi lærte dem "En lille and med vinge". Vi havde dog øvet dem om eftermiddagen, så vi kunne dem... Lidt!

Der blev leget forskellige lege. Her er det "Sæt halen på æslet."

Og en leg der gælder om, at få en blyant i en snor om maven ned i en coladåse.

Ballon-dans. Her står jeg med min lærer Hoa og er klar til at danse.

Mie og hendes lærer Hoa vandt.

Lærerne der sidder og kigger på al underholdningen.

Mande-flokken, bestående af Rasmus, pedellen og køkken-mændene.

Og naturligvis blev der sunget en masse Karaoke!

Det var en virkelig god fest. Føler mig helt beæret over, at de gider at bruge så meget tid og gøre så meget ud af at sige farvel til os. Det får mig til at føle mig helt velkommen og føle det lidt sørgmodigt pludselig at skulle sige farvel...

Selvom det på mange måder har været et hårdt og frusterende halvt år og jeg af og til har været ved at slå mine lærere ihjel... Så har det jo også på mange måder været et rigtig godt og lærerigt år! Man har på en eller anden måde været meget igennem her i børnehaven og derfor er det en mærkelig fornemmelse at skulle tage afsked -det er ihvertfald ikke helt gået op for mig endnu...