Om kulturen i børnehaven

Mange af de ting der står i denne beskrivelse har jeg skrevet ned før, så derfor gør jeg det rimelig kort noget af det. Ligeledes er alle beskrivelser udfra observationer af hvordan jeg tolker situationer i min klasse. Dvs. at ikke alle ting der står her er ens for alle klasser i børnehaven og der er mulighed for at nogle ting er misforståede.

De forældre der har deres børn i børnehaven er fra overklassen eller den rigeste middelklasse – af den simple grund, at det er forholdsvist dyrt at have sit barn i børnehaven.

De har et par helligdage og en masse mærkedage, som de fejre her i Vietnam. Bl.a. var der Women’s Day, som børnehaven fejrede og snakkede om en hel uge og afsluttede ugen med modeopvisning og sang for forældrene og en stor fest for personalet. De går enormt meget op i de højtider der er og har f.eks. julepynt hængende overalt hele året rundt og ligeledes hører de også julemusik selvom det er juni måned.

I børnehaven har vi også været med til et par fester, som f.eks. afskedsfesten for de Singaporeanske studerende der var her. Festen startede med at der blev taget et hav af fællesbilleder og gruppebilleder med forskellige baggrunde – det tog meget lang tid. Derefter fik vi mad, som vi dårligt nåede at spise inden karaoke-anlægget blev sat til og alle begyndte at synge og danse helt vildt. Under aftenen var der en masse lege og aktiviteter der blev sat i gang.
Det jeg synes der er særligt anderledes fra Danmark ved sådan en fest er, at det kun er mændene der drikker. Mændene drikker ren vodka (hjemmebrygget) imens kvinderne ingenting drikker…
Da klokken blev 21 havde alle stort set pakket sammen og var taget hjem, så man kan sige at det er nogle korte fester de holder.

Forældre-inddragelsen i børnehaven er sparsom. Når børnene starter i børnehaven bliver der holdt et møde for alle forældrene, hvor de får at vide hvad dagligdagen i børnehaven går ud på m.v. Forældrene kommer aldrig ind i klasserne, men står i døren ved aflevering og hentning. Her får forældrene at vide om barnet har opført sig dårligt i løbet af dagen og her er der også mulighed for at forældrene kan spørge ind til hvad børnene har lært og hvad de har lavet.

Det er ledelsen i børnehaven der bestemmer og kontrollere at tingene bliver gjort korrekt. Viseinspektøren går af og til rundt med en lille sort bog og notere ned hvis hun ser nogle af lærerne gøre noget forkert. Det er også hende der tjekker om klasselokalerne er ordentligt rengjorte og hvis hun ikke er tilfreds må lærerne blive udover arbejdstid og gøre rent.
Den dagsorden ledelsen sætter for børnehaven er udfra retningslinier, som undervisningsministeriet og det college der ejer børnehaven har bestemt.
Hver uge holder ledelsen møde med lærerne, hvor de bestemmer hvilket tema børnenes undervisning skal have for den følgende uge. Her sørger de også for at få inddraget de 7 punkter (vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed), som undervisningsministeriet har besluttet, så de sikre sig at børnene udvikler og lære det de skal.

Lærerne er konstant bange for at gøre noget forkert, da de hvis det sker, bliver trukket i løn hvilket er en hård straf, da de i forvejen ikke tjener meget. Det kan f.eks. være hvis et barn falder og slår sig – så bliver lærerne trukket i løn, da de jo ikke har passet ordentligt på barnet.
I starten var jeg meget undrende over, at der kun var ”pige-aktiviteter” i børnehaven – med pige-aktiviteter mener jeg stillesiddende lege. Hvis børnene gør tiltag til at løbe rundt bliver de stoppet. Men efter jeg har fundet ud af, at lærerne bliver trukket i løn hvis børnene kommer til skade, giver det pludselig mening hvorfor børnene ikke får lov til at løbe rundt og lege vildt.

En måde at undervise på og opdrage på hernede er ved at ”mobbe” de børn der svare forkert eller gør noget forkert. Lærerne griner af børnene og får også de resterende børn til at grine med. Ligeledes hvis børnene bliver kede af det bruger lærerne mobning af denne art, for at vise børnene at det er forkert at græde. De efterligner børnenes grædelyde og griner af dem.
Hvis børnene i min klasse gør noget forkert (f.eks. hvis de har sloges med hinanden.) har mine lærere 3 måder at takle det på; 1. De kan true børnene med, at hvis de gør det igen vil de aldrig nogen sinde lege med dem mere. 2. De kan finde på at slå børnene over fingrene. 3. De kan stille børnene i skammekrogen – f.eks. blev en dreng på et tidspunkt stillet op af væggen med armene oppe over hovedet og der skulle han stå i 5 minutter. En dreng blev også engang sat i et hjørne med en dukke i hånden, så alle de andre børn kunne grine af ham m.v.

Hygiejne er ikke noget de lægger stor vægt på i børnehaven. Børnene må gerne vaske hænder, men der er ingen sæbe og de bliver ikke opfordret til at gøre det. På et tidspunkt lærte børnene i min klasse at vaske hænder, men det foregik i en rundkreds på gulvet uden vand og sæbe og det der var det vigtige var, at børnene lærte de rigtige bevægelser i den rigtige rækkefølge.

En ting jeg har undret mig over er, at lærerne tit overskrider børnenes grænser for fysisk kontakt. Børnene bliver tvunget til kram og kys og bliver holdt fast, selvom man tydeligt kan se at de ikke bryder sig om det.
I forhold til mig er børnene i min klasse langt tættere på mig fysisk end jeg har været vant til at børn er hjemme i Danmark. En dreng fra min klasse synes f.eks. det er sjovt at gnide hans næse imod min og generelt føler jeg, at de søger en langt tættere fysisk kontakt end jeg før har prøvet.
Ligeledes er lærerne i min klasse også utroligt tæt på mig fysisk, hvilket også er noget helt andet fra hvordan man er i forhold til mennesker man ikke kender så godt i Danmark. Mine lærere sidder helt tæt op af mig, lægger hovedet på min skulder, piller mig i håret, mærker på mine arme m.v.

En anden ting der har undret mig meget ved kulturen i børnehaven er mad-situationen. Min lærer fortalte mig den første uge jeg var i børnehaven, at børnene i klassen spiste så godt og hurtigt selv, at der var ingen grund til at fodre dem. Men efter et par uger begyndte de alligevel på at fodre børnene og selvom jeg virkelig har forsøgt at finde logikken er jeg ikke blevet klogere på hvad grunden til fodringen er. Jeg tror det er en kultur-ting og at det er noget de altid har gjort, så det bliver de ved med. Hvis jeg spørg til grunden har de intet svar. Men det kan godt virke meget voldsomt at være tilskuer til, da fodringen nogle gange kan gå så stærkt at børnene kaster op af det…

Alle de ting jeg skriver i denne beskrivelse er min opfattelse af kulturen i børnehaven er skrevet udfra observationer og de svar jeg har fået fra mine lærere når jeg har spurgt. Det kan derfor godt være, at ikke alt er helt korrekt i forhold til hvorfor lærerne gør som de gør… Men jeg har udelukkende skrevet ned hvad jeg har set og tolket udfra det.