1. rejsebrev

Min hverdag i Vietnam kan man godt kalde triviel. Jeg står op kl.5.50 om morgenen, går i bad og spiser morgenmad sammen med Mie og Tina. Vi tager derefter bussen der ca. går fra Litteraturtemplet mellem 6.50-7.10.

Klokken 6.30 møder jeg i børnehaven. Jeg klæder om til uniform og går ind i min klasse. De børn der er kommet sidder på gulvet og leger med LEGO, imens den ene lærer står i døren og tager imod børn og forældre og den anden lærer ordre praktiske ting, som f.eks. rengøring. Det sker at en af lærerne spørg om jeg vil hjælpe med noget praktisk, men primært sidder jeg på gulvet sammen med børnene og leger med LEGO.

Resten af dagen er også ret ensformig. Jeg deltager i børnenes morgengymnastik og derefter er der undervisning, som lærerne står for. Her iagttager jeg og tager evt. billeder eller filmklip.
Til frokost hjælper jeg til med at øse op til børnene og sidder ved et af bordene sammen med børnene der spiser.

Til frokost har jeg en del bøvl med mine lærere. De er klar over at jeg ikke bryder mig om at de fodre børnene og de bryder sig ikke om at jeg stiller spørgsmålstegn ved dette. Derfor forsøger de på alle mulige måder at få mig til at forlade lokalet, så jeg ikke ser at børnene bliver fodret. De kan f.eks. finde på at få de børn der er færdige med at spise, til at komme og hive fat i mig og pege ud af klassen, for at jeg skal gå med dem ind i et andet værelse.

Efter frokosten skal gulvet vaskes og madrasser lægges ud som børnene skal sove på. Af og til hjælper jeg her til med gulvvasken, men primært hjælper jeg nogle af børnene med at lægge madrasser ud, eller er inde og lege i et andet rum med de resterende børn.

Derefter går jeg op og mødes med de andre danske studerende, hvor vi spiser frokost sammen med vores kontaktperson Ha og med køkkenpersonalet.
Efterfølgende har vi halvanden times middagslur, som jeg enten bruger på at gå tur, snakke med de andre eller til at sove i… Primært vælger jeg 3. løsning!

Så går jeg igen ned i min klasse. Her skal madrasserne samles sammen, tæpperne lægges sammen og på plads og pigernes hår skal sættes. Her vælger jeg primært at hjælpe til med at sætte pigernes hår.

Herefter er der igen mad og derpå bliver børnene igen undervist eller leger i ”hjørnerne” (for mere information se ”institutionens pædagogik” under ”krav fra seminariet”.)
Efterfølgende leger børnene igen med LEGO og bliver hentet en efter en… Her sidder jeg enten og observere hvordan børnene leger sammen eller deltager.

Generelt er dagen i børnehaven meget skemalagt og lærernes primære fokus er på de praktiske ting og på undervisning i form af matematik m.v.
Selvom jeg nu har været i børnehaven i lidt under 3 måneder, synes jeg stadigvæk det er svært at finde min egen rolle i børnehavens dagligdag. Jeg prøver så vidt muligt, at hjælpe til med de praktiske ting for at blive en del af hverdagen og ellers bruger jeg min tid på at lege med børnene eller iagttage.

Hvis jeg spørg om jeg gerne må lave en aktivitet for børnene er lærerne meget åbne overfor det, selvom det godt kan tage lidt tid før der er plads til nye aktiviteter i skemaet. F.eks. har jeg lavet et diasshow, hvor jeg viste børnene billeder fra min familie og mit land. Her var min lærer meget hjælpsom og oversatte for børnene og oversatte de spørgsmål børnene måtte have.

Kl.16.45 har jeg fri fra børnehaven og følges hjem i bussen med Tina og Mie. Bussen i sig selv er noget af en oplevelse. Her kan man nemt komme til at dele håndtag med 3-4 mennesker og oftest er bussen så tætpakket, at det kan være umuligt at komme af der hvor man skal – især fordi folk har en tendens til ikke at flytte sig når man skal ud. Vi er blevet ekstremt gode til at skubbe, mase og har vænnet os til folk der stirre og snakker om os – hvide mennesker i en offentlig bus er sandsynligvis meget anderledes og spændende for vietnameserne.

Da vi er kommet hjem spiser vi aftensmad bestående af sandwich – ingen af os er særligt glade for at lave mad og når man kommer hjem efter sådan en lang dag er man helt færdig. Her sidder vi sammen og snakker om dagen der er gået og går efterfølgende hver til sit. Jeg går ind på mit værelse –skriver blog, e-mails, snakker med familie og kæreste og så er den dag gået og jeg skal i seng…

Selvfølgelig er det ikke alle dage der ser ud som denne, men størstedelen. Af og til er der også forskellige arrangementer i hverdagene, som vi deltager i. F.eks. KOTO-aften, som er hver mandag og ”dansker-aften” på den danske ambassade, som er første tirsdag i måneden.

I weekenderne sker der oftest en masse. Vi kan tage på forlængede weekender for at se andre dele af Vietnam, som f.eks. SaPa.
Ellers tager vi ud og spiser alle dagene i weekenden, tager i byen, mødes med de andre danske studerende, udforsker byen, shopper eller hygger derhjemme. De praktiske ting, som f.eks. indkøb er også noget vi bruger weekenden på. Søndag kommer rengøringsdamen og imens hun er her sidder vi primært alle sammen og skriver blogindlæg.

Jeg synes det er vildt at tænke på, at vi allerede har været her i 3 månederne. På den ene side føles det som om det er en evighed siden man sidst var i Danmark, men alligevel er tiden bare gået helt vildt stærkt.

Jeg synes det var en rigtig hård start at komme her til Vietnam… Her var virkelig koldt og gråt, alle stirrede på en og trafikken var så voldsom at ord ikke kan beskrive det. Kulturchok, tror jeg er det rette ord.
Jeg synes også starten i børnehaven var rigtig hård –man vidste ikke hvad man skulle stille op med sig selv og halvdelen af de ting der skete og de ting lærerne foretog sig forstod man slet ikke logikken i.

Når jeg tænker på hvordan jeg havde det lige da vi ankom til landet, synes jeg der er sket usandsynligt mange ting på de måneder. Jeg troede aldrig jeg skulle vænne mig til at bo i denne by, skulle vænne mig til trafikken, til folk der griner af en og snyder en osv. Generelt er der bare så stor forskel på Danmark og Vietnam og på menneskerne og kulturen, at det er svært at beskrive det med ord. Men efter at have været på ferie kan jeg virkelig mærke, at det er her er blevet mit hjem… Jeg glæder mig til at komme hjem til mit hus og mit værelse, til at kigge ud over søen fra mit vindue og til at færdes på veje og gader man kender og er vant til. Det er enormt mærkeligt at man kan vænne sig til en hel anden tilværelse så hurtigt og at man faktisk kan savne det bare man er væk i 2 uger… Men egentlig er det en rigtig rar følelse – at føle sig hjemme…

Samtidigt er det også helt vildt hårdt at være væk fra de mennesker man elsker og holder af. At være så lang tid væk fra min kæreste er virkelig langt hårdere end jeg havde forestillet mig – jeg vidste godt det til tider ikke ville være særligt sjovt, men… Havde nok når det kommer til stykket ikke forestillingsevne til at forestille mig hvordan det egentlig ville være.

En ting jeg er glad for er at mine forældre og min kæreste kommer herned og besøger mig. Det er nemlig på en måde som om man har levet i en helt anden verden end den i Danmark og det er umuligt at forklare om hvordan det er at leve hernede… Det skal ses, høres, føles og opleves!

I den tid jeg har været hernede er jeg helt sikker på at jeg har ændret mig en del. Jeg kommer nok først rigtigt til at bemærke det når jeg kommer hjem, men det at tage i udenlandspraktik er uden tvivl en personlighedsudvikling og selvom jeg ikke har været i praktik i en dansk børnehave har jeg lært enormt meget om hvordan og hvorfor vi gør som vi gør i Danmark når det kommer til pædagogikken. Når man oplever noget hernede i børnehaven kommer man hele tiden til at reflektere over hvordan det er i Danmark og hvorfor vi egentlig gør og opdrager som vi gør. Pædagogisk synes jeg selv, at jeg har fået mange nye synsvinkler og perspektiver til mit fremtidige arbejde som pædagog.