Fredag d.11 fløj mor og jeg til Da Nang. Derfra troede vi så at vi kunne finde en bus ud til Hoi An -som er kendt for deres dygtighed til at sy tøj og som er en lille hyggelig og turistet fiskerby. Efter at have gået omkring 7 kilometer for at finde et busstoppested opgav vi og tog en taxi.
Vores hotelværelse.
Mig der lige får en lille slapper i poolen.
Der var ikke mange mennesker på vores hotel da vi ankom så vi havde stortset det hele for os selv. Her ligger jeg ved stranden og læser.
Egentlig brugte vi her primært tiden på at ligge ved poolen og slappe af og læse og tog ind til Hoi An by og udforskede den.
Hoi An er indtil videre mit ynglingssted her i Vietnam! Det er virkelig en hyggelig, lille by. Der ligger et væld af butikker, hvor man kan få skræddersyet tøj til ingen penge og byen er meget turistvenlig. Jeg har fået syet lidt tøj, men det er helt sikkert et sted jeg skal hen igen inden jeg forlader Vietnam.
Mie og hendes forældre var i Hoi An samtidig med mig og min mor, så en dag tog vi på tur sammen til My Son. Desværre var det ikke en specielt god guide der var med, så jeg fik for at være ærlig ikke fat i så meget... Men vi så altså på nogle ruiner og fik ikke lige fat i hvornår de var fra... Men i turen går til Vietnam står der, at nogle af de ruiner der ligger i My Son er helt tilbage fra 600-tallet og at det blev brugt som begravelsesplads.
Derefter blev vi sejlet tilbage til Hoi An og det kan man roligt sige var noget af en oplevelse. Jeg tror måske vi var omkring 30 turister der blev presset sammen på en meget lille båd. Og vi var blevet lovet frokost og nedenunder kan I se buffeten:
Stegte ris med dåsekød og dåsegrøntsager.
Her sidder vi i båden på vej hjem til Hoi An.
Efter en uges ferie i Hoi An tog vi videre med toget til Nha Trang. Det tog 9½ time.
I toget. Overfor os sad to ældre vietnamesere.
Da vi ankom til Nha Trang var det ligeledes blevet mørkt så vi skulle bare finde et hotel for natten. Men vi behøvede ikke lede længe for da vi kom ud på perronen kom en mand hen og sagde at han havde billige hotelværelser til 10 dollars. Så vi tog med ham... da vi havde fået vores værelse gik vi ned for at finde noget mad. Det var sent og derfor havde de ikke mad de fleste steder... Vi fandt en bar med piger i små hotpants og små toppe der vartede ældre hvide mænd op. Da vi havde spist et temmeligt ringe måltid der var vi meget enige om, at det ikke lige var et sted for os...
Dagen efter forsøgte vi igen at finde et hotelværelse nede ved vandet, men vi kunne slet ikke finde noget... Da vi stortset havde opgivet mødte vi en taxichauffør der kunne tale engelsk. Han fortalte os om et sted en times kørsel fra Nha Trang, som lå helt øde og lige ud til vandet... Vi var ikke lige helt sikre på hvad det lige var vi sagde ja til, men vi takkede ja til at blive kørt derud.
Og sikke et held! Paradise Resort, hedder det og er ejet af en 81-årig mand oprindeligt fra Kroatien der har giftet sig med en meget yngre vietnamesisk kvinde og har to små børn med hende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at ejeren af stedet specielt ikke var min kop the.
Men hotellet var fantastisk!
Der var oppe ved loftet åbent ud til altanen, så inde i værelset sov man med myggenet. Oppe under loftet fandt vi ud af at der boede en stor flagermuse-familie... Jeg var så uheldig at en af dem en dag tissede på mig.
Udsigten fra vores altan.
Endnu mere udsigt fra altanen. Da vi kom sad vi lige og fik en lille velkomstøl.
Jeg må indrømme at jeg ellers ikke er til strand og sand, men denne her strand var helt anerledes end andre strande. Sandet var hårdt som asfalt... Meget specielt. Her ligger jeg lige og soler mig i vandkanten.
Alle 3 måltider var inkluderet i prisen og alle gæsterne spiste sammen ved et stort bord. Det var lidt specielt, men rigtig hyggeligt og vi mødte en masse søde mennesker.
Og så fik vi lov til at smage det friske kokus!
Og drikke kokusmælket, eller hvad det nu hedder...
Jeg er ikke helt vild med smagen, men jeg må sige at det er dejligt friskt.
Fra altenen så vi nogle af de flotteste solopgange jeg nogen sinde har set. Hver morgen vågnede man klokken lidt over 5 fordi det blev lyst og så kunne man lige snige sig ud på altanen og nyde udsigten.
Det var helt fantastisk.
Det har virkelig været en dejlig og afslappende ferie! Men mærkeligt nok glædede jeg mig også helt til at komme hjem til Hanoi igen... For tro det eller lad vær... Efter 3 måneder her er det virkelig blevet til et "hjem".
Imens jeg har været væk i de her 2 uger er noget af mit tøj mugnet. Jeg havde aldrig forestillet mig at luftfugtigheden kunne være så høj, at tørt tøj mugner. Men så blev jeg klogere...
Her er mine cowboybukser med mug-pletter på.
Og mit jakkeærme. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar