Det er nu halvanden uge siden, at jeg igen havde fødderne på dansk jord. Jeg fik en stor modtagelse i lufthavnen med flag og det hele... Det var meget rørende, selvom man var godt træt efter den lange tur! Jeg havde troed, at det kun ville være min kæreste, min mor og min søster der ville tage imod mig i lufthavnen. Men de havde samlet en masse mennesker; min fætter, min bedste veninde Lena, min storebror og hans kæreste og deres samboer...
Min kæreste der får et kæmpe kram.
Jeg hilser for første gang på lille Arn, som er nyt medlem af familien imens jeg har været væk.
Anne-Marie og lille Arn.
Pludselig befandt jeg mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle tage mig til, fordi jeg ikke kunne huske hvad jeg egentlig foretog mig herhjemme i Danmark i dagligdagen... Det var en meget spøjs og skræmmende fornemmelse.
Min kæreste og jeg er flyttet ind i lejlighed i Roskilde, så man kan sige at jeg også kom hjem til et helt nyt "hjem" og det skulle man også lige vænne sig til. Men det er et virkelig dejligt sted og jeg er allerede begyndt at føle mig helt hjemme.
Soveværelse.
Stuen.
Køkkenet.
Gangen.
Det er rigtig dejligt at være hjemme igen :-) Lidt efter lidt føles det næsten som om, at man aldrig har været væk.
Men jeg er nu også sikker på, at når der er gået lidt tid vil jeg savne dele af Vietnam, fordi det jo trods alt er et halvt år, hvor jeg har levet i den verden og mødt mennesker, som jeg helt sikkert vil savne. Men indtil videre nyder jeg bare at være herhjemme og nyder de gode det danske land tilbyder.
