Middag Hos John Vu

Idag var vejret heller ikke noget at prale af, desværre. Her er beviset:

Vi var inviteret til eftermiddags-the hos en vi kalder John Vu... Rent faktisk ved vi ikke helt nøjagtigt hvad han hedder og kan slet ikke udtale det, så det er altså det navn vi kalder ham! Han er udsendt fra Danmark fra LEV-organisationen og har lavet nogle projekter ude på børnehjemmet Sao Mai.

Det viste sig så at det der hed the da han inviterede os, blev forvandlet til øl, da vi kom frem... Og massere af dem! Og så fik han sin hushjælp til at bringe mad til os og lave det for os og derefter havde han flere øl han synes vi skulle drikke...

Det var en ganske hyggelig dag! Imorgen har han inviteret os ud og bowle og på kareokebar, så det glæder jeg mig gevaldigt til :-)

Besøg i børnehaven

Idag tog vi ud for at besøge børnehaven, som hedder "Hoa Thuy Tien Kindergarten". Vi havde forsøgt at ringe, men lederen af stedet er lige stoppet og vi havde hendes nummer, tror jeg. Ihvertfald kunne vi ikke få fat på dem og derfor valgte vi så at tage på uanmeldt besøg! Heldigvis havde vi en adresse...

Man må sige de blev lidt overraskede over at se os. En af lærerne, ved navn Ha, er blevet vores kontaktperson og hun sagde at de af en eller anden grund havde ventet os i mandags... Meeen... Der kom vi jo så ikke -eftersom vi ikke vidste vi var ventede... Hehe... Men selvom de var meget overraskede over at se os, blev der straks skænket urte-the, frugt og nødder ved det bord vi satte os ved. Vi sad så der og snakkede lidt med souschefen og nogle af lærerne og derefter blev vi vist rundt...
I børnehaven er der omkring 400 børn, men regeringen har indført en lov der siger at hvis der er under 10 grader behøver børn ikke at gå i skole, fordi det ikke er godt for deres helbred... Derfor var der altså kun ca. 100 børn tilstede i børnehaven idag. De var derfor slået sammen i klasserne, så der kun var omkring 6 klasser åbne... Både alle personaler og alle børnene havde overtøj på inde i klasserne -der er jo heller ikke nogen som helst form for varme, så der er altså meget koldt!
Det var en rigtig skæg oplevelse at være rundt og hilse på klasserne. Børnene var meget søde og nogle af dem havde lært flere engelske remser og sange som de råbte og sang til os. Jeg fik også et lille knus af en lille pige, som lige synes at jeg skulle ha' sådan et, tror jeg :-) Klasselokalerne var meget farverige med tegninger og alle mulige andre kreative ting. Men legetøj var der vist ikke så meget af. Men de havde både et musikrum og en gymnastiksal og en stor gård med gyngestativ, rutjebane m.v. Gården var pyntet med en masse farverige flag og vægmalerier.


Det var rigtig interessant at se børnehaven og jeg er helt vildt spændt på at komme igen og se hvordan det hele foregår og hvad de lægger vægt på i hverdagen. Hele børnehaven er dog lukket hele det kinesiske nytår, så vi skal først starte på arbejde d.12 februar. Lærerne på stedet var rigtig søde og har allerede inviteret os med til... Tja, tror vist nok det er en form for nytårsfest, men for at være ærlig fik jeg ikke lige helt fat i hvad det var... Men sjovt skal det da nok blive!


Efter besøget i børnehaven kørte vi med bussen ned til byen og fandt en lille (lidt snusket og lidt lugtende) restaurant, hvor jeg for første gang siden jeg kom til Vietnam fik vietnamesisk mad -det er faktisk ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at smage maden før, men jeg føler vi har styrtet sådan rundt her de først par dage, at vi ikke har haft så frygteligt meget tid til at spise eller tage stilling til hvor vi spiste... Og jeg må jo sige at dejligt smagte det :-) Er lidt i tvivl om hvad det hele, af det mad vi fik, var men det smagte udemærket...

Trafikken i Hanoi

Nu må jeg jo indrømme at jeg faktisk er ved at vænne mig en lille smule til trafikken hernede. Larmen og alt dytteriet genere mig ikke rigtig mere allerede og jeg er faktisk (hvis jeg selv skal sig det) blevet rigtig sej til at gå over vejen... :-D

Idag har vi igen brugt hele dagen på at handle. Det er ligesom om at alting bare tager længere tid her! Vi har idag været ude for at købe varmeblæsere til alle værelserne i huset og så har vi købt vinterjakker, tykke bluser og tykke sokker! Skøønt... Og ellers har vi faktisk bare... Været rundt og undersøge byen, handlet mad og diverse ting vi manglede og det er vist egentlig det -alligevel endte det med at vi først var hjemme ved huset kl.21. Tiden flyver bare afsted...

Ja, jeg vil jo ikke ligefrem vove at påstå at det er de pænneste, tykke sokker man kan finde her i Hanoi -men tykke det er de da!!

Her er lidt stemningsbilleder fra Hanoi:

Og så mødte vi lige en dame, som Mie købte lidt bananer af -hun blev en anelse hidsig, da Mie forsøgte at få sine penge tilbage fordi hun synes det blev for dyrt...

Billeder fra huset

Synes lige der skulle være et helt indlæg bare med billeder fra huset. Nedenunder er det værelse Tina og mig deler lige pt.

Her sidder vi så den første aften og ser håndboldkamp på computeren over Skype. Som det måske kan ses er her meget meget koldt -godt familien vi lejer huset af har været så søde at give os nogle flere tæpper!

Det her er vores køkken -det er lidt primitivt, men jeg tror heller ikke vi får så frygteligt meget brug for det! Men det kan altså bruges og er helt fint...

Trappen fra første sal og op til etagerne med værelser.

Her er toilettet/badet på 2. sal. Der er i alt 3 toiletter i huset (2 af dem med bad.)

Her er så vores hoveddør. Som det måske kan ses er vi godt og grundigt beskyttet med jerntrammer, hængeløs og en ekstra dør indenunder jerntrammerne.

Og her er gaden som føre ned til vores hus.

Første indtryk af Hanoi

Vi fløj fra Kastrup kl.11.30 (dansk tid) – egentlig troede jeg det ville være rigtig svært at skulle sige farvel til min mor og min kæreste, men jeg synes ikke det var så slemt. Jeg tror det var fordi jeg ikke rigtig kan forholde mig til at jeg rent faktisk skal være væk så længe. Det er meget surrealistisk at tænke på at man ikke skal se dem så længe, så måske min hjerne ikke helt kan overkomme at skulle forholde sig til det.

Jeg havde forventet flyveturen ville blive helt vildt hård, men egentlig gik tiden rigtig stærkt og noget fik vi da slappet af.

De sidste 4 timer af flyveturen til Singapore var meget meget turbulent og jeg må indrømme, at der var tidspunkter hvor jeg troede jeg aldrig ville få Vietnam at se – meeen… Så galt gik det altså ikke!

Vi havde så 4½ times ventetid i Singapore og her begyndte trætheden virkelig at melde sig! Flyveturen til Hanoi var også virkelig kritisk – følte mig så træt, så jeg snart ikke troede det ville være muligt at hænge sammen mere.

Men så kom vi endelig til Hanoi lufthavn og det første der slog mig var, hvor koldt her egentlig er! Vejret er gråt og vådt… Jeg tror her er omkring 10 grader om dagen, men efter min mening føles det meget koldere.

Turen fra lufthavnen og til huset vi har lejet tog omkring en time og den brugte jeg på, at lege turist og tage en masse billeder af de scootere og biler der fór forbi.

Så blev vi sat af ved en lille gade, hvor taxichaufføren pegede nedad, så der gik vi ned. Alle mennesker kiggede på os, som om at de aldrig havde set hvide mennesker før – sådan føltes det i hvert fald. Og vi kom der med vores kufferter og anede ikke hvor vi skulle hen, igennem skrald og vand der lå og flød på vejen. Så stod vi der… Heldigvis havde jeg fået et nummer til datteren af familien, som vi lejer huset af (hun er den eneste i familien der kan tale engelsk nemlig) og da jeg ringede til hende sagde hun bare at hun godt vidste hvor vi var. Der var nemlig en dreng der havde set os og som havde løbet over og fortalt hende, at nu var vi her.

Hun viste os så hen til huset. Det er et 4 etagers hus med jerngitter for døren, stenklinker i hele huset og man må sige at det er meget utæt. Der er 5 værelser og 3 toiletter (2 af dem med bad). Lige nu er vi jo 7 studerende der bor her så Tina og mig deler værelse, men efter det kinesiske nytår skal vi have fundet et andet hus, så vi har plads til at alle kan få hver deres værelse…

Det der har overrasket mig mest ved at komme hertil, er hvor koldt her er! Her er virkelig virkelig koldt og fordi huset er utæt og alt gulvet er af sten fryser man konstant. Ingen af os var forberedt på, at her på den måde ville være koldt, så vi har slet ikke rigtig varmt tøj med til det – så missionen de næste par dage vil blive at finde noget varmt tøj!

Heldigvis er familien vi lejer huset af rigtig søde og hjælpsomme. Da vi ankom løb moren af familien med det samme ned for at hente mad til os fra et gadekøkken i nærheden – vi brød os ikke så synderligt om selve maden, men det var meget venligt gjort. Datteren har også hjulpet os med mange ting – f.eks. med at bestille drikkevand og i morgen tager hun os med til en butik, hvor vi kan få købt nogle varmeblæsere, for her er intet varme.

Da vi så var ankommet til huset gik vi ned til byen, for at finde lidt mad og noget at drikke. Det var virkelig et kulturchok for mig!! Trafikken er så voldsom, så det slet ikke kan beskrives. Vejene her omkring hvor vi bor er så brede og store og de er fuldstændigt proppede med biler og scooter – det er så voldsomt. Jeg tør virkelig ikke gå over vejene endnu… Har gjort det af og til – primært ved at holde fast i en af de andre og lukke øjnene imens vi går fordi jeg er stensikker på vi vil blive kørt over. Det er virkelig voldsomt!

Jeg tror at det her sted vi bor i er en form for slumkvarter. Der er ikke rigtig nogen rigtige forretninger, men der er mange gadekøkkener, hvor de sælger mad, de sidder der og steger i vejkanten. Det er på en måde meget hyggeligt, men samtidig ufatteligt ulækkert, fordi her viiirkelig er fuldstændig oset og støvet. Når man bare har gået rundt dernede lidt har man en ustyrlig trang til at gå i bad – fordi ens hud og hår føles helt tørt og mærkeligt. Det kan godt være det er mig der er sær, men jeg synes også man kan mærke al den os og støv i halsen – det er virkelig helt ubeskriveligt. Og så lugter der også, fordi der ligger skrald og flyder alle vegne og det kan godt være det bare er mig, men følte bare at alle folk grinede af os i går, da vi gik rundt for at finde noget mad – hvilket i øvrigt nærmest var umuligt, da ingen ville tage imod vores US dollars, som var det eneste vi havde med. Det var først da vi var lige ved at tude, at nogen forbarmede sig over os og solgte lidt mad til os…

Jeg synes virkelig det var en meget hård og ubehagelig dag, den første. Da vi kom hjem efter at have været nede i byen for at lede efter mad, begyndte jeg at græde helt vildt. Kunne slet ikke styre det. Havde virkelig en fornemmelse af at det bare var et forfærdeligt og ubehageligt sted vi var kommet hen og kunne slet slet ikke se noget som helst godt ved det. Men på den anden side havde jeg jo heller ikke sovet i et døgns tid og havde heller ikke haft mulighed for rigtig at slappe af, eller bade i den tid, så da jeg gik i seng håbede jeg inderligt på, at det også var en del af grunden til at jeg synes det hele var frygteligt…

2. dag i Hanoi.

Vi sov lidt over 12 timer den første nat og jeg må sige det var tiltrængt. Det er den bedste nats søvn jeg har fået i lange tider!! Datteren af familien vi lejer huset af kom over med en huslejekontrakt og svarede på forskellige spørgsmål, vi havde. Derefter drog vi ud for at finde noget at spise – vi tog hver vores taxi og blev selvfølgelig væk fra hinanden…

Det er ikke sådan helt ligetil at finde noget mad, når man ikke rigtig ved hvor man skal lede, så den første mad vi fik i dag var aftensmad. Derefter gik Rasmus, Tina og jeg rundt inde i den del af Hanoi der ligger ved den store sø, for at finde en hæveautomat. Da det endelig lykkedes os at få hævet nogle penge, fik vi en taxi til at køre os hen til et kæmpe shoppingcenter, hvor der i toppen lå et supermarked. Og så blev der også bare handlet helt vildt… Håndklæder, stearinlys, brød og alt det vi nu lige kunne finde på vi manglede… Havde for at være ærlig bare løst til at tomme hele butikken!

Har fået et lidt andet billede af Hanoi-by efter at have set en anden del af byen i dag. Synes det var rigtig rigtig hyggeligt og rart, trafikken var ikke ligeså voldsom og der var mange butikker og en hyggelig stemning… Det har været en rigtig rar dag i dag J Og jeg glæder mig faktisk til at skulle ud og opleve mere af byen i morgen…

Og når vi så har fået varmeblæsere, varmt tøj og fået gjort huset lidt mere hyggeligt og personligt, tror jeg nok det skal blive rigtig hyggeligt og rart at være her! Dejligt…

Jeg har helt sikkert glemt at fortælle 1000 ting – der er bare så mange nye indtryk og oplevelser. Men håber jeg har fået det meste med!

Håber alle hjemme i Danmark har det rigtig godt! Pas godt på jer selv…

Inden afrejse

Nu er der lidt over en uge til afrejse.

Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er, at det skal blive en fantastisk tur! Alt jeg skal lære en masse om mig selv, at jeg skal opleve en ny kultur og et nyt og spændende land og lære nye mennesker at kende. Et af mine mål med rejsen er også at blive lidt mere selvstændig og selvsikker og det håber jeg jo sker :-)
Jeg håber dog også at der vil blive plads til lidt ferie og en masse hygge -nu ved jeg jo at jeg rejser til Vietnam i godt selskab, så det sidste er jeg slet ikke bekymret for.

Den største faglige udfordring tror jeg bliver, når jeg undervejs i praktikken støder på ting der vil gå imod mit menneskesyn og mine værdier. Det er nok meget sandsynligt det vil forekomme, da det er to meget forskellige kulturer der vil møde hinanden og jeg har gjort mig mange overvejelser omkring hvordan jeg skal forholde mig når det sker. Er kommet til den konklusion, at jeg under alle omstændigheder vil stå ved mine meninger -ikke ment på den måde, at det er mine meninger og holdninger der er de korrekte. Det er mere fordi jeg ikke vil gøre noget eller se på noget, der vil gå mig psykisk på senere hen.
Jeg har på forhånd gjort mig tanker om at jeg ikke tager til Vietnam for at ændre noget dernede og jeg skal heller ikke ned og redde nogen, eller noget i den dur. Jeg vil ikke imødekomme personalet i børnehaven med den attitude at det de gør er forkert eller at jeg vil pådutte dem mine holdninger. Jeg er der for at opleve deres kultur og hvis der er nogen ting de gør som jeg ikke forstår vil jeg forsøge at gøre dem forståelige for mig -men igen vil jeg stadig stå ved mine holdninger (jeg vil bare ikke pådutte andre dem.)

Den største personlige udfordring tror jeg bliver, at skulle undvære de trygge rammer som jeg er vant til. Man kan sige det allerede er sket ved at jeg har sagt min lejlighed op og mine ting er pakket i papkasser. Den største personlige udfordring for mig er det her med at efterlade alting og bare tage afsted -til det ukendte og fremmede.

Min største bekymring er lige nu om jeg når at få styr på alle de ting jeg skal have styr på inden jeg rejser. Jeg er også bekymret for om familien vi skal leje hus af i Hanoi når at kontakte mig inden vi rejser, for ellers har vi ikke noget sted at tage hen når vi står i lufthavnen.
Og så bekymre jeg mig da også om om det bliver en god eller dårlig oplevelse, om jeg får det ud af det som jeg havde håbet på, om det bliver hårdt, om jeg vil savne alle dem herhjemme alt for meget og alt muligt andet der fare rundt inde i mit hoved. Generelt tror jeg bare jeg er en del bekymret for tiden ;-)

Det jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet... Synes det er svært at svare på. Når jeg rejser ud i verden som dansker tænker jeg på at jeg repræsentere det land jeg kommer fra og at jeg gerne vil være et godt forbilled.
Jeg synes det bliver spændende at prøve at skulle være "udlændning" blandt en helt fremmed kultur og et helt andet sprog. Glæder mig til at opleve hvordan det er at skulle forsøge at tilpasse sig (hvis man kan sige det sådan) ind i en helt anden verden.

Det jeg kommer mest til at savne bliver helt klart min kæreste, min familie og venner. Jeg synes lige pt ikke det er en særlig sjov tanke, at jeg om en uge rejser væk fra alt det jeg kender og finder trygt. Det er enormt skræmmende.
Mest af alt kommer jeg til at savne min kæreste -synes det er rigtig rigtig svært at skulle være væk fra ham så længe. Også fordi at man jo ikke kan garantere at alting vil være, som da man tog afsted. Der er ingen garanti, det er bare et kæmpe sats. Og det er en skræmmende følelse...

Når jeg kommer hjem håber jeg at have udviklet mig på den måde, at jeg vil være mere selvsikker og mere bevidst om at det jeg siger og mener også er okay. Jeg håber på at være blevet mere selvstændig og så håber jeg på at jeg vil føle mig bedre rustet til lige om lidt at skulle ud på arbejdsmarkedet som uddannet pædagog -med alt som det nu indebære.
Jeg håber på at jeg personligt vil have udviklet mig rigtig meget og jeg er spændt på hvordan et så nært indblik i en anden kultur vil påvirke mig -om jeg måske vil opfatte Danmark med nye øjne, efter at have oplevet en kultur som den vietnamesiske... Men alt det vil tiden jo vise :-)

Faglige elementer

Dette indlæg omhandler de krav seminariet har til hvad bloggen skal indeholde og hvilke ting vi skal nå på hvilke tidspunkter... osv...

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …
B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering
C: Beskriv dine mål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?
E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet
H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

17 dage til afgang!

Så sker det snart... Tænk at tiden kan gå så hurtigt!

Jeg må indrømme at jeg er fyldt med en masse blandede følelser omkring det at skulle afsted. Det er bare sådan en uvirkelig og fjern fornemmelse, men alligevel er det jo lige pludselig kommet så tæt på... Tror det er det uvisse der skræmmer mig mest -at det er så fremmed og at man ikke kan vide hvordan det kommer til at blive eller hvad man skal forvente.
Men nu har vi lige fået de sidste vacciner. Jeg mangler bare at betale for min rejseforsikring og et par andre småting og så er jeg klar -ihvertfald i forhold til de praktiske ting.

Samtidig med alt det er man jo også helt vildt spændt og kan næsten ikke vente... Det er ikke lige en eksamen man har lyst til at skulle tænke på eller læse op til lige nu. Jeg kan ærlig talt ikke tænke på andet end Vietnam -hvad jeg skal pakke, hvad jeg skal sørge for lige her inden afrejse, hvad man bør have med i flyveren, hvad vi skal gøre og hvor vi skal hen når vi ankommer til lufthavnen, hvor varmt der mon er og tusindvis af andre spørgsmål og tanker der bliver ved med at poppe op i ens bevidsthed (jeg må så også lige indrømme at jeg nu ikke gør så frygteligt meget for at holde dem tilbage!)

Faktisk må jeg indrømme at jeg synes jeg er ret så sej at jeg tager afsted :-) Jeg må jo nok sige at jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Men nu er lejligheden opsagt, mine ting opmagasineret og pakket i flyttekasser, så nu er der kun en vej... NED TIL VARMEN! Jubiiii...