Så sker det snart... Tænk at tiden kan gå så hurtigt!
Jeg må indrømme at jeg er fyldt med en masse blandede følelser omkring det at skulle afsted. Det er bare sådan en uvirkelig og fjern fornemmelse, men alligevel er det jo lige pludselig kommet så tæt på... Tror det er det uvisse der skræmmer mig mest -at det er så fremmed og at man ikke kan vide hvordan det kommer til at blive eller hvad man skal forvente.
Men nu har vi lige fået de sidste vacciner. Jeg mangler bare at betale for min rejseforsikring og et par andre småting og så er jeg klar -ihvertfald i forhold til de praktiske ting.
Samtidig med alt det er man jo også helt vildt spændt og kan næsten ikke vente... Det er ikke lige en eksamen man har lyst til at skulle tænke på eller læse op til lige nu. Jeg kan ærlig talt ikke tænke på andet end Vietnam -hvad jeg skal pakke, hvad jeg skal sørge for lige her inden afrejse, hvad man bør have med i flyveren, hvad vi skal gøre og hvor vi skal hen når vi ankommer til lufthavnen, hvor varmt der mon er og tusindvis af andre spørgsmål og tanker der bliver ved med at poppe op i ens bevidsthed (jeg må så også lige indrømme at jeg nu ikke gør så frygteligt meget for at holde dem tilbage!)
Faktisk må jeg indrømme at jeg synes jeg er ret så sej at jeg tager afsted :-) Jeg må jo nok sige at jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Men nu er lejligheden opsagt, mine ting opmagasineret og pakket i flyttekasser, så nu er der kun en vej... NED TIL VARMEN! Jubiiii...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar