Om kulturen i Vietnam

Den vietnamesiske kultur er så anderledes fra kulturen i Danmark, at det virker helt uoverskueligt hvor man skal starte eller slutte. Og jeg er kommet frem til den konklusion at selvom jeg boede her i Hanoi de næste 10 år ville der stadigvæk være mange sider af den vietnamesiske kultur jeg ikke ville forstå. Nu har jeg været i Vietnam i 3 måneder og lige når jeg tror at snart har jeg forstået et eller andet angående de ting der sker omkring mig sker der noget nyt, som forvirrer mig endnu mere. Det er bare alt der er anderledes; hvordan man behandler hinanden, hvordan man snakker til hinanden, manere, humør, traditioner, hvilke ting man vægter i livet, hvordan man holder fester osv. osv. osv.… Jeg har pludselig fået et helt andet syn på hvor svært det egentlig er f.eks. at være flygtning og komme til et fremmed land. For det er langt fra bare sproget der er en barriere for at blive integreret i et fremmed land. Alt er anderledes… Og selvom man måske lære nogle ting, er der bare så mange ting der er så anderledes fra ens egen tankegang at det kan være virkelig svært for ikke at sige umuligt, at sætte sig ind i.

Trafikken i Hanoi er så voldsom når man kommer fra et lille land som Danmark. Selvom jeg jo havde hørt at Hanoi var enormt trafikeret og at man bare skulle gå over vejen med lukkede øjne og håbe på at overleve, kunne jeg umuligt have forberedt mig på hvad der mødte mig da jeg ankom. Man kan roligt kalde mig chokeret og skræmt fra vid og sans, da jeg stod der foran en kæmpe vej med knallerter, biler og busser farende forbi. Jeg ville have påstået stædigt, at jeg aldrig nogen sinde ville lære at gå over en vej, for slet ikke at tale om at vænne mig til alt dytteriet og larmen. Men jeg tror der gik lidt under en uge og så tager jeg pludselig mig selv i at gå over en stor og trafikeret vej imens jeg skriver sms’er.
Det er umuligt at forklare hvor voldsom trafikken i Hanoi er, fordi man på ingen måde kan forestille sig det. Der er ingen regler, få trafiklys og fodgængerfelter som sjældent bliver overholdt. Man er hele tiden nødt til at have overblik og man er også bare nødt til at kaste sig ud på vejen og tage et skridt af gangen, for ellers kommer man aldrig over…

En anden ting der er helt anderledes hernede er, at det ikke er de samme manere der gælder. Her piller folk næse, smasker og snotter hvor det passer dem. Man kan stå og snakke med den venligste dame og lige pludselig begynder hun bare at pille næse helt vildt og voldsomt mens hun fortsat snakker til en.
Til gengæld gør de meget ud af at tage skoene af før de går ind nogle steder og har andre manere som virker mærkelige for mig, f.eks. at de når de renser tænder skjuler deres ansigt i hænder, bag gardiner og hvad ved jeg…

Noget jeg blev godt og grundigt provokeret af lige da jeg ankom til Vietnam var at folk springer over i køer, som hvis man f.eks. står i en kø i et supermarked. Til at starte med troede jeg, at de gjorde det fordi vi var hvide og at de følte sig bedre end os. Men senere fandt jeg ud af, at de også springer hinanden over i køer, så køkultur er ikke noget der er vigtigt at overholde i dette land.

En ting der stadigvæk kan provokere mig, er at hvis man er hvid hernede bliver man snydt hvad angår priser. F.eks. kom min mor og jeg ind på et apotek for at købe noget myggebalsam, hvorefter damen piller prisen af varen og siger en højere pris end den oprindelige. Og sådan er det bare alle vegne; når man køre i taxa, når man skal købe tøj, når man vil købe flybilletter m.v. Og det er ligesom noget andet hvis man bare er på ferie hernede, men det her er vores hjem og vi skal bo her i et halvt år og derfor er det enormt svært bare at acceptere at alle prøver at snyde dig.

Et sted, hvor vi oplever den vietnamesiske kultur tydeligt er i bussen. Busserne er altid proppet til bristepunktet med mennesker så man står ubeskriveligt tæt op af fremmede. Og at skubbe og mase er heller ikke dårlige manere hernede – det virker som om at mennesker hernede på en anden måde end derhjemme tænker på egne behov frem for andres. Hvis man står lige foran døren og kan se at der er trykket på knappen og nogle andre skal ud, så flytter man sig heller ikke – selvom man bliver skubbet.
Her må jeg også lige sige, at det nok virker som egoisme for mig fordi jeg har svært ved at se andre grunde til den måde folk opføre sig på. Men det er jo igen fordi jeg ser det som dårlige manere og det har jeg ikke fornemmelsen af at de gør hernede.
Hvis der kommer ældre mennesker ind i bussen er folk hurtige til at rejse sig op så de ældre kan komme ned og sidde. Og hvis de ikke har set det, skal de ældre mennesker nok få de unge mennesker væk i en fart. Nogle gange synes jeg ikke de ”ældre” mennesker der kommer ind i bussen og forlanger en plads ser særligt gamle ud, men måske er reglen at den der er ældst har krav på siddepladsen – jeg ved det ikke helt… Men ved de meget ældre mennesker er folk gode til at holde dem i hånden, gøre plads og følge dem ud af bussen så de ikke skal vælte.

Selvfølgelig er der mange andre sider af kulturen jeg kunne fortælle om, men så kunne jeg blive ved i en uendelighed. Det er bare sådan et stort emne, at det næsten er umuligt bare sådan at skrive ned. Men nu har I fået et par af mine synspunkter på de forskelle der er imellem Danmark og Vietnam og jeg håber at det gav lidt forståelse for hvordan vores hverdag er her i Hanoi.

Om kulturen i børnehaven

Mange af de ting der står i denne beskrivelse har jeg skrevet ned før, så derfor gør jeg det rimelig kort noget af det. Ligeledes er alle beskrivelser udfra observationer af hvordan jeg tolker situationer i min klasse. Dvs. at ikke alle ting der står her er ens for alle klasser i børnehaven og der er mulighed for at nogle ting er misforståede.

De forældre der har deres børn i børnehaven er fra overklassen eller den rigeste middelklasse – af den simple grund, at det er forholdsvist dyrt at have sit barn i børnehaven.

De har et par helligdage og en masse mærkedage, som de fejre her i Vietnam. Bl.a. var der Women’s Day, som børnehaven fejrede og snakkede om en hel uge og afsluttede ugen med modeopvisning og sang for forældrene og en stor fest for personalet. De går enormt meget op i de højtider der er og har f.eks. julepynt hængende overalt hele året rundt og ligeledes hører de også julemusik selvom det er juni måned.

I børnehaven har vi også været med til et par fester, som f.eks. afskedsfesten for de Singaporeanske studerende der var her. Festen startede med at der blev taget et hav af fællesbilleder og gruppebilleder med forskellige baggrunde – det tog meget lang tid. Derefter fik vi mad, som vi dårligt nåede at spise inden karaoke-anlægget blev sat til og alle begyndte at synge og danse helt vildt. Under aftenen var der en masse lege og aktiviteter der blev sat i gang.
Det jeg synes der er særligt anderledes fra Danmark ved sådan en fest er, at det kun er mændene der drikker. Mændene drikker ren vodka (hjemmebrygget) imens kvinderne ingenting drikker…
Da klokken blev 21 havde alle stort set pakket sammen og var taget hjem, så man kan sige at det er nogle korte fester de holder.

Forældre-inddragelsen i børnehaven er sparsom. Når børnene starter i børnehaven bliver der holdt et møde for alle forældrene, hvor de får at vide hvad dagligdagen i børnehaven går ud på m.v. Forældrene kommer aldrig ind i klasserne, men står i døren ved aflevering og hentning. Her får forældrene at vide om barnet har opført sig dårligt i løbet af dagen og her er der også mulighed for at forældrene kan spørge ind til hvad børnene har lært og hvad de har lavet.

Det er ledelsen i børnehaven der bestemmer og kontrollere at tingene bliver gjort korrekt. Viseinspektøren går af og til rundt med en lille sort bog og notere ned hvis hun ser nogle af lærerne gøre noget forkert. Det er også hende der tjekker om klasselokalerne er ordentligt rengjorte og hvis hun ikke er tilfreds må lærerne blive udover arbejdstid og gøre rent.
Den dagsorden ledelsen sætter for børnehaven er udfra retningslinier, som undervisningsministeriet og det college der ejer børnehaven har bestemt.
Hver uge holder ledelsen møde med lærerne, hvor de bestemmer hvilket tema børnenes undervisning skal have for den følgende uge. Her sørger de også for at få inddraget de 7 punkter (vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed), som undervisningsministeriet har besluttet, så de sikre sig at børnene udvikler og lære det de skal.

Lærerne er konstant bange for at gøre noget forkert, da de hvis det sker, bliver trukket i løn hvilket er en hård straf, da de i forvejen ikke tjener meget. Det kan f.eks. være hvis et barn falder og slår sig – så bliver lærerne trukket i løn, da de jo ikke har passet ordentligt på barnet.
I starten var jeg meget undrende over, at der kun var ”pige-aktiviteter” i børnehaven – med pige-aktiviteter mener jeg stillesiddende lege. Hvis børnene gør tiltag til at løbe rundt bliver de stoppet. Men efter jeg har fundet ud af, at lærerne bliver trukket i løn hvis børnene kommer til skade, giver det pludselig mening hvorfor børnene ikke får lov til at løbe rundt og lege vildt.

En måde at undervise på og opdrage på hernede er ved at ”mobbe” de børn der svare forkert eller gør noget forkert. Lærerne griner af børnene og får også de resterende børn til at grine med. Ligeledes hvis børnene bliver kede af det bruger lærerne mobning af denne art, for at vise børnene at det er forkert at græde. De efterligner børnenes grædelyde og griner af dem.
Hvis børnene i min klasse gør noget forkert (f.eks. hvis de har sloges med hinanden.) har mine lærere 3 måder at takle det på; 1. De kan true børnene med, at hvis de gør det igen vil de aldrig nogen sinde lege med dem mere. 2. De kan finde på at slå børnene over fingrene. 3. De kan stille børnene i skammekrogen – f.eks. blev en dreng på et tidspunkt stillet op af væggen med armene oppe over hovedet og der skulle han stå i 5 minutter. En dreng blev også engang sat i et hjørne med en dukke i hånden, så alle de andre børn kunne grine af ham m.v.

Hygiejne er ikke noget de lægger stor vægt på i børnehaven. Børnene må gerne vaske hænder, men der er ingen sæbe og de bliver ikke opfordret til at gøre det. På et tidspunkt lærte børnene i min klasse at vaske hænder, men det foregik i en rundkreds på gulvet uden vand og sæbe og det der var det vigtige var, at børnene lærte de rigtige bevægelser i den rigtige rækkefølge.

En ting jeg har undret mig over er, at lærerne tit overskrider børnenes grænser for fysisk kontakt. Børnene bliver tvunget til kram og kys og bliver holdt fast, selvom man tydeligt kan se at de ikke bryder sig om det.
I forhold til mig er børnene i min klasse langt tættere på mig fysisk end jeg har været vant til at børn er hjemme i Danmark. En dreng fra min klasse synes f.eks. det er sjovt at gnide hans næse imod min og generelt føler jeg, at de søger en langt tættere fysisk kontakt end jeg før har prøvet.
Ligeledes er lærerne i min klasse også utroligt tæt på mig fysisk, hvilket også er noget helt andet fra hvordan man er i forhold til mennesker man ikke kender så godt i Danmark. Mine lærere sidder helt tæt op af mig, lægger hovedet på min skulder, piller mig i håret, mærker på mine arme m.v.

En anden ting der har undret mig meget ved kulturen i børnehaven er mad-situationen. Min lærer fortalte mig den første uge jeg var i børnehaven, at børnene i klassen spiste så godt og hurtigt selv, at der var ingen grund til at fodre dem. Men efter et par uger begyndte de alligevel på at fodre børnene og selvom jeg virkelig har forsøgt at finde logikken er jeg ikke blevet klogere på hvad grunden til fodringen er. Jeg tror det er en kultur-ting og at det er noget de altid har gjort, så det bliver de ved med. Hvis jeg spørg til grunden har de intet svar. Men det kan godt virke meget voldsomt at være tilskuer til, da fodringen nogle gange kan gå så stærkt at børnene kaster op af det…

Alle de ting jeg skriver i denne beskrivelse er min opfattelse af kulturen i børnehaven er skrevet udfra observationer og de svar jeg har fået fra mine lærere når jeg har spurgt. Det kan derfor godt være, at ikke alt er helt korrekt i forhold til hvorfor lærerne gør som de gør… Men jeg har udelukkende skrevet ned hvad jeg har set og tolket udfra det.

1. rejsebrev

Min hverdag i Vietnam kan man godt kalde triviel. Jeg står op kl.5.50 om morgenen, går i bad og spiser morgenmad sammen med Mie og Tina. Vi tager derefter bussen der ca. går fra Litteraturtemplet mellem 6.50-7.10.

Klokken 6.30 møder jeg i børnehaven. Jeg klæder om til uniform og går ind i min klasse. De børn der er kommet sidder på gulvet og leger med LEGO, imens den ene lærer står i døren og tager imod børn og forældre og den anden lærer ordre praktiske ting, som f.eks. rengøring. Det sker at en af lærerne spørg om jeg vil hjælpe med noget praktisk, men primært sidder jeg på gulvet sammen med børnene og leger med LEGO.

Resten af dagen er også ret ensformig. Jeg deltager i børnenes morgengymnastik og derefter er der undervisning, som lærerne står for. Her iagttager jeg og tager evt. billeder eller filmklip.
Til frokost hjælper jeg til med at øse op til børnene og sidder ved et af bordene sammen med børnene der spiser.

Til frokost har jeg en del bøvl med mine lærere. De er klar over at jeg ikke bryder mig om at de fodre børnene og de bryder sig ikke om at jeg stiller spørgsmålstegn ved dette. Derfor forsøger de på alle mulige måder at få mig til at forlade lokalet, så jeg ikke ser at børnene bliver fodret. De kan f.eks. finde på at få de børn der er færdige med at spise, til at komme og hive fat i mig og pege ud af klassen, for at jeg skal gå med dem ind i et andet værelse.

Efter frokosten skal gulvet vaskes og madrasser lægges ud som børnene skal sove på. Af og til hjælper jeg her til med gulvvasken, men primært hjælper jeg nogle af børnene med at lægge madrasser ud, eller er inde og lege i et andet rum med de resterende børn.

Derefter går jeg op og mødes med de andre danske studerende, hvor vi spiser frokost sammen med vores kontaktperson Ha og med køkkenpersonalet.
Efterfølgende har vi halvanden times middagslur, som jeg enten bruger på at gå tur, snakke med de andre eller til at sove i… Primært vælger jeg 3. løsning!

Så går jeg igen ned i min klasse. Her skal madrasserne samles sammen, tæpperne lægges sammen og på plads og pigernes hår skal sættes. Her vælger jeg primært at hjælpe til med at sætte pigernes hår.

Herefter er der igen mad og derpå bliver børnene igen undervist eller leger i ”hjørnerne” (for mere information se ”institutionens pædagogik” under ”krav fra seminariet”.)
Efterfølgende leger børnene igen med LEGO og bliver hentet en efter en… Her sidder jeg enten og observere hvordan børnene leger sammen eller deltager.

Generelt er dagen i børnehaven meget skemalagt og lærernes primære fokus er på de praktiske ting og på undervisning i form af matematik m.v.
Selvom jeg nu har været i børnehaven i lidt under 3 måneder, synes jeg stadigvæk det er svært at finde min egen rolle i børnehavens dagligdag. Jeg prøver så vidt muligt, at hjælpe til med de praktiske ting for at blive en del af hverdagen og ellers bruger jeg min tid på at lege med børnene eller iagttage.

Hvis jeg spørg om jeg gerne må lave en aktivitet for børnene er lærerne meget åbne overfor det, selvom det godt kan tage lidt tid før der er plads til nye aktiviteter i skemaet. F.eks. har jeg lavet et diasshow, hvor jeg viste børnene billeder fra min familie og mit land. Her var min lærer meget hjælpsom og oversatte for børnene og oversatte de spørgsmål børnene måtte have.

Kl.16.45 har jeg fri fra børnehaven og følges hjem i bussen med Tina og Mie. Bussen i sig selv er noget af en oplevelse. Her kan man nemt komme til at dele håndtag med 3-4 mennesker og oftest er bussen så tætpakket, at det kan være umuligt at komme af der hvor man skal – især fordi folk har en tendens til ikke at flytte sig når man skal ud. Vi er blevet ekstremt gode til at skubbe, mase og har vænnet os til folk der stirre og snakker om os – hvide mennesker i en offentlig bus er sandsynligvis meget anderledes og spændende for vietnameserne.

Da vi er kommet hjem spiser vi aftensmad bestående af sandwich – ingen af os er særligt glade for at lave mad og når man kommer hjem efter sådan en lang dag er man helt færdig. Her sidder vi sammen og snakker om dagen der er gået og går efterfølgende hver til sit. Jeg går ind på mit værelse –skriver blog, e-mails, snakker med familie og kæreste og så er den dag gået og jeg skal i seng…

Selvfølgelig er det ikke alle dage der ser ud som denne, men størstedelen. Af og til er der også forskellige arrangementer i hverdagene, som vi deltager i. F.eks. KOTO-aften, som er hver mandag og ”dansker-aften” på den danske ambassade, som er første tirsdag i måneden.

I weekenderne sker der oftest en masse. Vi kan tage på forlængede weekender for at se andre dele af Vietnam, som f.eks. SaPa.
Ellers tager vi ud og spiser alle dagene i weekenden, tager i byen, mødes med de andre danske studerende, udforsker byen, shopper eller hygger derhjemme. De praktiske ting, som f.eks. indkøb er også noget vi bruger weekenden på. Søndag kommer rengøringsdamen og imens hun er her sidder vi primært alle sammen og skriver blogindlæg.

Jeg synes det er vildt at tænke på, at vi allerede har været her i 3 månederne. På den ene side føles det som om det er en evighed siden man sidst var i Danmark, men alligevel er tiden bare gået helt vildt stærkt.

Jeg synes det var en rigtig hård start at komme her til Vietnam… Her var virkelig koldt og gråt, alle stirrede på en og trafikken var så voldsom at ord ikke kan beskrive det. Kulturchok, tror jeg er det rette ord.
Jeg synes også starten i børnehaven var rigtig hård –man vidste ikke hvad man skulle stille op med sig selv og halvdelen af de ting der skete og de ting lærerne foretog sig forstod man slet ikke logikken i.

Når jeg tænker på hvordan jeg havde det lige da vi ankom til landet, synes jeg der er sket usandsynligt mange ting på de måneder. Jeg troede aldrig jeg skulle vænne mig til at bo i denne by, skulle vænne mig til trafikken, til folk der griner af en og snyder en osv. Generelt er der bare så stor forskel på Danmark og Vietnam og på menneskerne og kulturen, at det er svært at beskrive det med ord. Men efter at have været på ferie kan jeg virkelig mærke, at det er her er blevet mit hjem… Jeg glæder mig til at komme hjem til mit hus og mit værelse, til at kigge ud over søen fra mit vindue og til at færdes på veje og gader man kender og er vant til. Det er enormt mærkeligt at man kan vænne sig til en hel anden tilværelse så hurtigt og at man faktisk kan savne det bare man er væk i 2 uger… Men egentlig er det en rigtig rar følelse – at føle sig hjemme…

Samtidigt er det også helt vildt hårdt at være væk fra de mennesker man elsker og holder af. At være så lang tid væk fra min kæreste er virkelig langt hårdere end jeg havde forestillet mig – jeg vidste godt det til tider ikke ville være særligt sjovt, men… Havde nok når det kommer til stykket ikke forestillingsevne til at forestille mig hvordan det egentlig ville være.

En ting jeg er glad for er at mine forældre og min kæreste kommer herned og besøger mig. Det er nemlig på en måde som om man har levet i en helt anden verden end den i Danmark og det er umuligt at forklare om hvordan det er at leve hernede… Det skal ses, høres, føles og opleves!

I den tid jeg har været hernede er jeg helt sikker på at jeg har ændret mig en del. Jeg kommer nok først rigtigt til at bemærke det når jeg kommer hjem, men det at tage i udenlandspraktik er uden tvivl en personlighedsudvikling og selvom jeg ikke har været i praktik i en dansk børnehave har jeg lært enormt meget om hvordan og hvorfor vi gør som vi gør i Danmark når det kommer til pædagogikken. Når man oplever noget hernede i børnehaven kommer man hele tiden til at reflektere over hvordan det er i Danmark og hvorfor vi egentlig gør og opdrager som vi gør. Pædagogisk synes jeg selv, at jeg har fået mange nye synsvinkler og perspektiver til mit fremtidige arbejde som pædagog.

På ferie med mor!

Fredag d.11 fløj mor og jeg til Da Nang. Derfra troede vi så at vi kunne finde en bus ud til Hoi An -som er kendt for deres dygtighed til at sy tøj og som er en lille hyggelig og turistet fiskerby. Efter at have gået omkring 7 kilometer for at finde et busstoppested opgav vi og tog en taxi.

Da vi ankom til Hoi An var det mørkt og derfor uoverskueligt at få et overblik så vi fandt et værelse det første og billigste sted vi kunne finde. Næste dag blev vi vækket kl.5 om morgenen af højtalere der fortæller nyheder og spiller musik... Så vi stod op og kig ud for at finde et hotel der lige var os -det skal lige siges at min mor og jeg elsker luksus :-) Efter et par timers vandren op og ned af stranden fandt vi det! Agribank Beach Resort -det er umiddelbart en stor bank her i Vietnam der altså har invisteret penge i et hotel.

Vores hotelværelse.

Mig der lige får en lille slapper i poolen.

Der var ikke mange mennesker på vores hotel da vi ankom så vi havde stortset det hele for os selv. Her ligger jeg ved stranden og læser.

Egentlig brugte vi her primært tiden på at ligge ved poolen og slappe af og læse og tog ind til Hoi An by og udforskede den.

Hoi An er indtil videre mit ynglingssted her i Vietnam! Det er virkelig en hyggelig, lille by. Der ligger et væld af butikker, hvor man kan få skræddersyet tøj til ingen penge og byen er meget turistvenlig. Jeg har fået syet lidt tøj, men det er helt sikkert et sted jeg skal hen igen inden jeg forlader Vietnam.

Mie og hendes forældre var i Hoi An samtidig med mig og min mor, så en dag tog vi på tur sammen til My Son. Desværre var det ikke en specielt god guide der var med, så jeg fik for at være ærlig ikke fat i så meget... Men vi så altså på nogle ruiner og fik ikke lige fat i hvornår de var fra... Men i turen går til Vietnam står der, at nogle af de ruiner der ligger i My Son er helt tilbage fra 600-tallet og at det blev brugt som begravelsesplads.

Derefter blev vi sejlet tilbage til Hoi An og det kan man roligt sige var noget af en oplevelse. Jeg tror måske vi var omkring 30 turister der blev presset sammen på en meget lille båd. Og vi var blevet lovet frokost og nedenunder kan I se buffeten:

Stegte ris med dåsekød og dåsegrøntsager.

Her sidder vi i båden på vej hjem til Hoi An.

Efter en uges ferie i Hoi An tog vi videre med toget til Nha Trang. Det tog 9½ time.

I toget. Overfor os sad to ældre vietnamesere.

Da vi ankom til Nha Trang var det ligeledes blevet mørkt så vi skulle bare finde et hotel for natten. Men vi behøvede ikke lede længe for da vi kom ud på perronen kom en mand hen og sagde at han havde billige hotelværelser til 10 dollars. Så vi tog med ham... da vi havde fået vores værelse gik vi ned for at finde noget mad. Det var sent og derfor havde de ikke mad de fleste steder... Vi fandt en bar med piger i små hotpants og små toppe der vartede ældre hvide mænd op. Da vi havde spist et temmeligt ringe måltid der var vi meget enige om, at det ikke lige var et sted for os...
Dagen efter forsøgte vi igen at finde et hotelværelse nede ved vandet, men vi kunne slet ikke finde noget... Da vi stortset havde opgivet mødte vi en taxichauffør der kunne tale engelsk. Han fortalte os om et sted en times kørsel fra Nha Trang, som lå helt øde og lige ud til vandet... Vi var ikke lige helt sikre på hvad det lige var vi sagde ja til, men vi takkede ja til at blive kørt derud.

Og sikke et held! Paradise Resort, hedder det og er ejet af en 81-årig mand oprindeligt fra Kroatien der har giftet sig med en meget yngre vietnamesisk kvinde og har to små børn med hende. Det skal ikke være nogen hemmelighed at ejeren af stedet specielt ikke var min kop the.

Men hotellet var fantastisk!

Hotellet set nede fra stranden. Det store hus i midten var der min mor og jeg boede øverst oppe.

Der var oppe ved loftet åbent ud til altanen, så inde i værelset sov man med myggenet. Oppe under loftet fandt vi ud af at der boede en stor flagermuse-familie... Jeg var så uheldig at en af dem en dag tissede på mig.

Udsigten fra vores altan.

Endnu mere udsigt fra altanen. Da vi kom sad vi lige og fik en lille velkomstøl.

Jeg må indrømme at jeg ellers ikke er til strand og sand, men denne her strand var helt anerledes end andre strande. Sandet var hårdt som asfalt... Meget specielt. Her ligger jeg lige og soler mig i vandkanten.

Alle 3 måltider var inkluderet i prisen og alle gæsterne spiste sammen ved et stort bord. Det var lidt specielt, men rigtig hyggeligt og vi mødte en masse søde mennesker.

Køkkenet. Der var ansat en del søde, unge piger, som lavede mad og gjorde rent m.v.

Ejeren af hotellet sagde at når kokusnødderne i palmerne blev for tunge var de nødt til at få dem ned for at der ikke var nogen der skulle komme til skade når de faldt ned af sig selv... Jeg var dybt imponeret af en af de ansatte der uden hjælpemidler bare klatrede op i de ca. 8 meter høje palmer og skar kokusnødderne ned.

Han var virkeligt højt oppe!

Og så fik vi lov til at smage det friske kokus!

Og drikke kokusmælket, eller hvad det nu hedder...

Jeg er ikke helt vild med smagen, men jeg må sige at det er dejligt friskt.

Fra altenen så vi nogle af de flotteste solopgange jeg nogen sinde har set. Hver morgen vågnede man klokken lidt over 5 fordi det blev lyst og så kunne man lige snige sig ud på altanen og nyde udsigten.

Det var helt fantastisk.

Det har virkelig været en dejlig og afslappende ferie! Men mærkeligt nok glædede jeg mig også helt til at komme hjem til Hanoi igen... For tro det eller lad vær... Efter 3 måneder her er det virkelig blevet til et "hjem".

Imens jeg har været væk i de her 2 uger er noget af mit tøj mugnet. Jeg havde aldrig forestillet mig at luftfugtigheden kunne være så høj, at tørt tøj mugner. Men så blev jeg klogere...

Her er mine cowboybukser med mug-pletter på.

Og mit jakkeærme.

Kan man andet end at holde af dem??

I denne uge har jeg været ude og købe lidt legetøj for nogle af de penge der blev doneret af studerende fra seminariet... Jeg købte 30 legetøjsbiler, men vil ikke sige det er den aller bedste kvalitet. Men børnene elsker dem simpelthen bare og det er jo helt klart det vigtigste!

Hoa Thuy Tien Kindergarten's pædagogik

Her i Vietnam findes pædagoguddannelsen ikke, som vi kender den derhjemmefra. I vietnamesiske børnehaver bliver der lagt vægt på undervisning og læring og derfor er det lærere der er ansat.
Alle lærerne i børnehaven har en 3-årig grunduddannelse fra college. Derefter kan de vælge at tage weekend-studie på universitetet som tager 2 år.
Lederen af børnehaven har efter hun gik på universitetet taget en masteruddannelse i ”educational management”.

De aktiviteter der er i børnehaven er meget nøje gennemtænkt. Undervisningsministeriet tildeler retningslinier og en plan til børnehaven som de følger. Denne plan indeholder 7 punkter, som lærerne skal sørge for bliver opfyldt; Vietnamesisk, matematik, bevægelse, musik, kreativitet, personlig & socialudvikling og kulturbevidsthed.
Lærerne laver hver uge en ugeplan i samarbejde med ledelsen om hvad ugens indhold skal være, så de sikre sig at de 7 punkter bliver en del af deres undervisning. Alle aktiviteterne er nøje planlagt udfra tanker omkring hvad børnene får ud af aktiviteterne, så lærerne hele tiden sikre sig at børnenes udvikling er i fokus.
Hver uge er der ligeledes et tema, som f.eks. kunne handle om blomster. I den uge er al undervisning planlagt udfra dette tema, så børnene på forskellige måder og udfra forskellige aktiviteter lære om dette emne. Nogle gange er temaet ens for alle klasserne, andre gange er de forskellige – det kommer an på hvad der er passende for de enkelte børnegrupper. Temaet kan vælges udfra børnenes behov eller udfra særlige mærkedage og det er lærerne der bestemmer hvad temaet skal være. Ligeledes fokusere lærerne også på hvor begejstrede børnene er for temaet – sådan så temaet kan vare over en uge, hvis lærerne ser et behov for det.

Hver formiddag bliver klassen delt op i to grupper, som skiftes til at få undervisning i f.eks. at lære en sang, matematik m.v. Undervisningsmetoderne der oftest bliver brugt er ”efterligning”. Lærerne gør noget og børnene efterligner, f.eks. som i tegneundervisning, hvor læreren tegner en tegning og alle børnene skal tegne efter.
Når børnene har fri leg i klassen er det også en del af deres undervisningsplaner. Klassen bliver her delt ind i 4 hjørner; ”Dramatic area”, ”Block area”, ”Arts area” og ”Learning area”. Børnene kan selv vælge hvilket hjørne af klassen de har lyst til at lege i og hjørnerne bliver så vidt muligt påvirket af det tema ugen har, så der f.eks. bliver tegnet blomster i ”Arts area” og bliver plantet blomster i ”Learning area”.

"Dramatic area"

"Block area"

"Arts area"

"Learning area"

Forældresamarbejdet kan man godt kalde for sparsomt. Kommunikationen mellem lærere og forældre sker ved til – og afhentning og ellers skriftligt ved hjælp af bog og tavle. Når hver uge er gået får de børn der har fortjent det et klistermærke med hjem, så forældrene kan se at børnene har været dygtige. De børn der ikke får klistermærker med hjem er primært børn der har været oppe og slås med hinanden.
Forældrene har stor magt over hvad dagligdagen i børnehaven indeholder. Det er forældrene der bestemmer hvor mange positioner mad børnene skal have og lærerne siger selv at forældrene har mange ”ordre” og spørgsmål når de henter deres børn omkring hvad børnene har lært, hvordan de spiser, hvordan de sover m.v. Hvis forældrene er utilfredse beklager de sig til kontoret.

Børnehavens primære mål er at børnene skal få en god opvækst og få udviklet deres personlighed, færdigheder og selvværd. Deres holdning er at jo mere undervisning børnene får (dvs. jo mere de lærer) jo mere udvikler de sig verbalt og psykisk.
Ligeledes lægger børnehaven også vægt på at gøre børnene skoleklar. Dvs. at der bliver fokuseret på disciplin og gruppeaktiviteter i form af fælles morgengymnastik og opremsning af digte i kor. Børnene skal vænne sig til disciplin, fordi det er sådan skolesystemet fungere. Derfor lære børnene f.eks. at stå på lige rækker og gøre som der bliver sagt.

Sko bliver sat pænt på lige rækker.

Børnene står pænt på lige rækker. Her i forhold til Kung Fu-undervisning.

Lærerne har ikke særligt mange økonomiske ressourcer og derfor er de meget kreative i deres undervisning af børnene. De er gode til at genbruge ting, som gamle kalendere og computerskrevne papirer og bruge dem til andre ting (tegnepapir, blancher m.v.) Børnene har f.eks. fået undervisning i hvordan et simpelt stykke papir kan lave mange forskellige lyde – når man banker på det med en finger, når man krøller det, river det i stykker osv.

Hvis et barn falder og slår sig bliver læreren fra klassen straffet med nedskæringer i lønnen. Derfor har de i børnehaven ikke på samme måde som i Danmark fokus på betydningen af ude-leg og ”vild” leg. Lærerne er bange for at børnene kommer til skade og derfor bliver der ikke opfordret til at børnene skal løbe rundt – det bliver stoppet.

Når børnene har gjort noget forkert, som bl.a. at slås bliver skammekrogen brugt. Her kan børnene tænke over hvad de har gjort. Der bliver umiddelbart ikke snakket med børnene om hvad der er sket og oftest bliver de resterende børn indviet i hvad børnene har gjort.
Når børnene svare rigtigt på spørgsmål i undervisningen bliver de mødt af tilråb og bifald, men svare de forkert reagere lærerne ved at grine af dem eller ryste på hovedet. Her indvier læreren også de resterende børn, så de også skal grine af fejlen.

En dreng der er blevet sat i skammekrogen.

Dagsrytmen i børnehaven:

07.15 Børnehaven åbner og børnene begynder at komme.
Børnene leger med klodser (oftest lego.)
07.50 Morgengymnastik for alle børnene i skolegården.
08.10 Børnene sidder i rundkreds.
Børnene drikker et glas mælk.
08.30 Undervisning; klassen bliver delt i to hold som skiftevis får undervisning i f.eks. Matematik eller lærer en ny sang.
Eller
Hjørne-leg.
10.15 Middagsmad; bestående af ris, kød/tofu og suppe.
11.15 Middagslur.
14.00 Børnene bliver vækket.
14.30 Snack – oftest bestående af en form for ris.
15.00 Undervisning; f.eks. i Kung Fu, dans, tegning eller musik.
Eller
Hjørne-leg.
16.00 Børnene leger med klodser.
Forældrene begynder at komme og hente.
17.00 Børnehaven lukker.

(selvom børnehaven lukker kl.17 bliver nogle af lærerne i børnehaven og passer på de børn der bliver hentet endnu senere af deres forældre.)

Morgengymnastik.

Middagsmad.

Undervisning i matematik.

Middagslur.