onsdag den 30. januar 2008

Besøg i børnehaven

Idag tog vi ud for at besøge børnehaven, som hedder "Hoa Thuy Tien Kindergarten". Vi havde forsøgt at ringe, men lederen af stedet er lige stoppet og vi havde hendes nummer, tror jeg. Ihvertfald kunne vi ikke få fat på dem og derfor valgte vi så at tage på uanmeldt besøg! Heldigvis havde vi en adresse...

Man må sige de blev lidt overraskede over at se os. En af lærerne, ved navn Ha, er blevet vores kontaktperson og hun sagde at de af en eller anden grund havde ventet os i mandags... Meeen... Der kom vi jo så ikke -eftersom vi ikke vidste vi var ventede... Hehe... Men selvom de var meget overraskede over at se os, blev der straks skænket urte-the, frugt og nødder ved det bord vi satte os ved. Vi sad så der og snakkede lidt med souschefen og nogle af lærerne og derefter blev vi vist rundt...
I børnehaven er der omkring 400 børn, men regeringen har indført en lov der siger at hvis der er under 10 grader behøver børn ikke at gå i skole, fordi det ikke er godt for deres helbred... Derfor var der altså kun ca. 100 børn tilstede i børnehaven idag. De var derfor slået sammen i klasserne, så der kun var omkring 6 klasser åbne... Både alle personaler og alle børnene havde overtøj på inde i klasserne -der er jo heller ikke nogen som helst form for varme, så der er altså meget koldt!
Det var en rigtig skæg oplevelse at være rundt og hilse på klasserne. Børnene var meget søde og nogle af dem havde lært flere engelske remser og sange som de råbte og sang til os. Jeg fik også et lille knus af en lille pige, som lige synes at jeg skulle ha' sådan et, tror jeg :-) Klasselokalerne var meget farverige med tegninger og alle mulige andre kreative ting. Men legetøj var der vist ikke så meget af. Men de havde både et musikrum og en gymnastiksal og en stor gård med gyngestativ, rutjebane m.v. Gården var pyntet med en masse farverige flag og vægmalerier.


Det var rigtig interessant at se børnehaven og jeg er helt vildt spændt på at komme igen og se hvordan det hele foregår og hvad de lægger vægt på i hverdagen. Hele børnehaven er dog lukket hele det kinesiske nytår, så vi skal først starte på arbejde d.12 februar. Lærerne på stedet var rigtig søde og har allerede inviteret os med til... Tja, tror vist nok det er en form for nytårsfest, men for at være ærlig fik jeg ikke lige helt fat i hvad det var... Men sjovt skal det da nok blive!


Efter besøget i børnehaven kørte vi med bussen ned til byen og fandt en lille (lidt snusket og lidt lugtende) restaurant, hvor jeg for første gang siden jeg kom til Vietnam fik vietnamesisk mad -det er faktisk ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at smage maden før, men jeg føler vi har styrtet sådan rundt her de først par dage, at vi ikke har haft så frygteligt meget tid til at spise eller tage stilling til hvor vi spiste... Og jeg må jo sige at dejligt smagte det :-) Er lidt i tvivl om hvad det hele, af det mad vi fik, var men det smagte udemærket...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Mai......
Har os lige læst hva Mie har skrevet.. fuuuck hvor lyder det bare vildt.. og rigtig fede billeder du har taget.. Kan nu godt forstå dig ang. traffikken og ikke mindst os og støv.. men mon ikk jeres maver vender sig til at maden i gaderne.. hihi..
godt og høre du har fået et andet indtryk af byen og kommet dig over det hele..
Pas rigtig godt på hinanden..
Knus fra Naja