Første indtryk af Hanoi

Vi fløj fra Kastrup kl.11.30 (dansk tid) – egentlig troede jeg det ville være rigtig svært at skulle sige farvel til min mor og min kæreste, men jeg synes ikke det var så slemt. Jeg tror det var fordi jeg ikke rigtig kan forholde mig til at jeg rent faktisk skal være væk så længe. Det er meget surrealistisk at tænke på at man ikke skal se dem så længe, så måske min hjerne ikke helt kan overkomme at skulle forholde sig til det.

Jeg havde forventet flyveturen ville blive helt vildt hård, men egentlig gik tiden rigtig stærkt og noget fik vi da slappet af.

De sidste 4 timer af flyveturen til Singapore var meget meget turbulent og jeg må indrømme, at der var tidspunkter hvor jeg troede jeg aldrig ville få Vietnam at se – meeen… Så galt gik det altså ikke!

Vi havde så 4½ times ventetid i Singapore og her begyndte trætheden virkelig at melde sig! Flyveturen til Hanoi var også virkelig kritisk – følte mig så træt, så jeg snart ikke troede det ville være muligt at hænge sammen mere.

Men så kom vi endelig til Hanoi lufthavn og det første der slog mig var, hvor koldt her egentlig er! Vejret er gråt og vådt… Jeg tror her er omkring 10 grader om dagen, men efter min mening føles det meget koldere.

Turen fra lufthavnen og til huset vi har lejet tog omkring en time og den brugte jeg på, at lege turist og tage en masse billeder af de scootere og biler der fór forbi.

Så blev vi sat af ved en lille gade, hvor taxichaufføren pegede nedad, så der gik vi ned. Alle mennesker kiggede på os, som om at de aldrig havde set hvide mennesker før – sådan føltes det i hvert fald. Og vi kom der med vores kufferter og anede ikke hvor vi skulle hen, igennem skrald og vand der lå og flød på vejen. Så stod vi der… Heldigvis havde jeg fået et nummer til datteren af familien, som vi lejer huset af (hun er den eneste i familien der kan tale engelsk nemlig) og da jeg ringede til hende sagde hun bare at hun godt vidste hvor vi var. Der var nemlig en dreng der havde set os og som havde løbet over og fortalt hende, at nu var vi her.

Hun viste os så hen til huset. Det er et 4 etagers hus med jerngitter for døren, stenklinker i hele huset og man må sige at det er meget utæt. Der er 5 værelser og 3 toiletter (2 af dem med bad). Lige nu er vi jo 7 studerende der bor her så Tina og mig deler værelse, men efter det kinesiske nytår skal vi have fundet et andet hus, så vi har plads til at alle kan få hver deres værelse…

Det der har overrasket mig mest ved at komme hertil, er hvor koldt her er! Her er virkelig virkelig koldt og fordi huset er utæt og alt gulvet er af sten fryser man konstant. Ingen af os var forberedt på, at her på den måde ville være koldt, så vi har slet ikke rigtig varmt tøj med til det – så missionen de næste par dage vil blive at finde noget varmt tøj!

Heldigvis er familien vi lejer huset af rigtig søde og hjælpsomme. Da vi ankom løb moren af familien med det samme ned for at hente mad til os fra et gadekøkken i nærheden – vi brød os ikke så synderligt om selve maden, men det var meget venligt gjort. Datteren har også hjulpet os med mange ting – f.eks. med at bestille drikkevand og i morgen tager hun os med til en butik, hvor vi kan få købt nogle varmeblæsere, for her er intet varme.

Da vi så var ankommet til huset gik vi ned til byen, for at finde lidt mad og noget at drikke. Det var virkelig et kulturchok for mig!! Trafikken er så voldsom, så det slet ikke kan beskrives. Vejene her omkring hvor vi bor er så brede og store og de er fuldstændigt proppede med biler og scooter – det er så voldsomt. Jeg tør virkelig ikke gå over vejene endnu… Har gjort det af og til – primært ved at holde fast i en af de andre og lukke øjnene imens vi går fordi jeg er stensikker på vi vil blive kørt over. Det er virkelig voldsomt!

Jeg tror at det her sted vi bor i er en form for slumkvarter. Der er ikke rigtig nogen rigtige forretninger, men der er mange gadekøkkener, hvor de sælger mad, de sidder der og steger i vejkanten. Det er på en måde meget hyggeligt, men samtidig ufatteligt ulækkert, fordi her viiirkelig er fuldstændig oset og støvet. Når man bare har gået rundt dernede lidt har man en ustyrlig trang til at gå i bad – fordi ens hud og hår føles helt tørt og mærkeligt. Det kan godt være det er mig der er sær, men jeg synes også man kan mærke al den os og støv i halsen – det er virkelig helt ubeskriveligt. Og så lugter der også, fordi der ligger skrald og flyder alle vegne og det kan godt være det bare er mig, men følte bare at alle folk grinede af os i går, da vi gik rundt for at finde noget mad – hvilket i øvrigt nærmest var umuligt, da ingen ville tage imod vores US dollars, som var det eneste vi havde med. Det var først da vi var lige ved at tude, at nogen forbarmede sig over os og solgte lidt mad til os…

Jeg synes virkelig det var en meget hård og ubehagelig dag, den første. Da vi kom hjem efter at have været nede i byen for at lede efter mad, begyndte jeg at græde helt vildt. Kunne slet ikke styre det. Havde virkelig en fornemmelse af at det bare var et forfærdeligt og ubehageligt sted vi var kommet hen og kunne slet slet ikke se noget som helst godt ved det. Men på den anden side havde jeg jo heller ikke sovet i et døgns tid og havde heller ikke haft mulighed for rigtig at slappe af, eller bade i den tid, så da jeg gik i seng håbede jeg inderligt på, at det også var en del af grunden til at jeg synes det hele var frygteligt…

2. dag i Hanoi.

Vi sov lidt over 12 timer den første nat og jeg må sige det var tiltrængt. Det er den bedste nats søvn jeg har fået i lange tider!! Datteren af familien vi lejer huset af kom over med en huslejekontrakt og svarede på forskellige spørgsmål, vi havde. Derefter drog vi ud for at finde noget at spise – vi tog hver vores taxi og blev selvfølgelig væk fra hinanden…

Det er ikke sådan helt ligetil at finde noget mad, når man ikke rigtig ved hvor man skal lede, så den første mad vi fik i dag var aftensmad. Derefter gik Rasmus, Tina og jeg rundt inde i den del af Hanoi der ligger ved den store sø, for at finde en hæveautomat. Da det endelig lykkedes os at få hævet nogle penge, fik vi en taxi til at køre os hen til et kæmpe shoppingcenter, hvor der i toppen lå et supermarked. Og så blev der også bare handlet helt vildt… Håndklæder, stearinlys, brød og alt det vi nu lige kunne finde på vi manglede… Havde for at være ærlig bare løst til at tomme hele butikken!

Har fået et lidt andet billede af Hanoi-by efter at have set en anden del af byen i dag. Synes det var rigtig rigtig hyggeligt og rart, trafikken var ikke ligeså voldsom og der var mange butikker og en hyggelig stemning… Det har været en rigtig rar dag i dag J Og jeg glæder mig faktisk til at skulle ud og opleve mere af byen i morgen…

Og når vi så har fået varmeblæsere, varmt tøj og fået gjort huset lidt mere hyggeligt og personligt, tror jeg nok det skal blive rigtig hyggeligt og rart at være her! Dejligt…

Jeg har helt sikkert glemt at fortælle 1000 ting – der er bare så mange nye indtryk og oplevelser. Men håber jeg har fået det meste med!

Håber alle hjemme i Danmark har det rigtig godt! Pas godt på jer selv…