tirsdag den 27. maj 2008

Nha Trang

Så blev der tid til lidt ferie igen! Denne gang tog Tina, Lotte, Mie og jeg en forlænget weekend til Nha Trang, som er en turistet by ud til stranden.
En motorbike mand fortalte os om et billigt hotel kaldet Nice Hotel og det tog vi så hen på. Det kostede 15 dollar for et dobbeltværelse og der var meget pænt og rent, så det var fantastisk!
Hotellet havde også en masse tilbud på ture man kunne tage på, så det gjorde vi!

Hotelværelset. Mie og jeg delte et værelse.

Første dag tog vi ud til en ø kaldet VinPearl. Ude på øen ligger et stort vandland med tilhørende strand og forlystelser. For at komme ud til øen skal man tage en form for svævebane, som går hen over vandet.

Svævebanen.

Jeg vil skyde på at der var omkring 20 vandrutjebaner og vi prøvede næsten dem alle.

Vandrutjebaner.


En af de forlystelser der var.


Og så var vi inde i et stort akvarium. Noget af tiden stod man på et rullebånd og blev kørt igennem en tunnel, med vand og fisk alle vegne.

Mie og jeg der står på rullebåndet.


En kæmpe skildpadde.


Dagen efter tog vi på heldags-bådtur, hvor vi sejlede rundt og så forskellige øer og snorklede og var på stranden. Det var en virkelig god og frisk guide vi havde og resten af besætningen på båden var også virkelig søde.

Den flydende bar. Det var vældig hyggeligt!

Noget af besætningen spillede musik for os. Jeg vil skyde på at drengen har været omkring 13 år og ejede et temmeligt sølle trommesæt, men faktisk lød det overraskende godt.


Vi var også på en tur ud til et mudderbad. Det var lidt svært at gennemskue helt hvad man skulle, for stedet var ikke så turistet, men vi fandt da et kar som blev fyldt op med tyndt mudder. Jeg synes det var en ret sjov oplevelse. Derefter skulle man gå igennem nogle stærke vandstråler (massage-agtigt) og så skulle man sidde en halv time i meget varmt mineralvand.


Mudderkar.


Vi fik taget nogle billeder, men de var jo ikke elektroniske så kunne ikke få dem på computeren. Men tog et lille billed af det, for at vise hvordan det så ud. Det var meget hyggeligt.


Og så var vi på tur ud til en abeø. Jeg vil sige at det var noget af en skuffelse. Først skulle vi ud til en ø og se nogle strudse og nogle hjorte. Derefter gik turen ud til en anden ø, hvor man kunne ride på strudse og elefanter (elefanterne var på tur den dag vi var der). Og så var der et eller andet form for dyrecirkus med små bjørne klædt i nederdele, som skulle gå på to ben osv. Derefter kom vi så ud på abeøen og blev nærmest overfaldet af en stor flok aber der ville have mad. Det var ikke nogen særlig god oplevelse, vil jeg sige.

Nogle af aberne.


En lille abeunge.

På en af øerne sad vi lige og slappede af i skyggen.

Men til gengæld var udsigten fantastisk!

Efter den tur var jeg en anelse træt.


Og derudover brugte vi resten af ferien på bare at slappe af, være på stranden og drikket et par drinks...

Stranden.

Der er ufatteligt mange strand-sælgere. Jeg tror næppe der går 2 min imellem at de kommer forbi.


Meget fin strand.



Mie der ligger og læser.



Og mig der får mig en lille drink.

Det var en meget dejlig og afslappende tur :-)

Ingen kommentarer: