Tanker om børnehaven

Nu har jeg faktisk kun 8 arbejdsdage tilbage i børnehaven. Grunden er, at vi har arbejdet rigtig meget i starten af praktikken og derfor har vi sparet en masse timer op. For at være ærlig er jeg glad for at opholdet i børnehaven snart er slut.

Jeg synes stadigvæk det er rigtig hårdt at være i børnehaven. En del af det er fordi mine lærere ikke er så gode til engelsk og derfor bruger de ikke tid på at sætte mig ind i hvad der sker i dagligdagen. Så jeg skal hele tiden spørge om alting, som f.eks. "Hvorfor sætter du borde op? Hvad skal der foregå?", "Hvorfor skælder du ham ud?", "Hvorfor griner I af hende når hun er ked af det?" osv. osv.

En anden grund til, at jeg synes det godt kan være svært er, at lærerne efter min overbevisning er meget hårde overfor børnene og gør mange ting som jeg synes er svære at se på, fordi jeg mener det er forkert. F.eks. hvis en af børnene ikke kan spise mere mad, har ondt i maven og græder... Så tager min lærer barnet med ud på gangen så jeg ikke kan se det og fodre barnet færdigt..."

Der er bare så mange ting, som jeg føler jeg har brugt meget tid på at snakke med mine lærere om og på at forklare dem... Men når det kommer til stykket kan de ikke sætte sig ind i min tankegang og derfor kan de ikke se, at de ting de gør f.eks. mindsker børnenes selvtillid (efter min overbevisning.)

Jeg f'øler ikke der er så meget mere jeg kan stille op i børnehaven, fordi mine læreres tankegang og min tankegang er så langt fra hinanden. Jeg har brugt meget tid på at forsøge at sætte mig ind i hvorfor de gør som de gør. For jeg ved jo godt, at der er en grund og at alt de gør, gør de fordi de mener det er bedst for børnene. Jeg har ingen forestilling om at de prøver at være onde eller noget i den stil. Men det jeg mener er godt for børn og det de mener er godt for børn er så fjernt fra hinanden på mange punkter. F.eks. så mener min lærer at det er forkert at græde (og det tror jeg er en generel vietnamesisk overbevisning.) Når et barn græder sker der derfor det, at mine lærere håner barnet og gør barnet til grin overfor de andre børn. Det er for, at vise at der ikke kommer noget godt ud af at græde, vil jeg tro (også selvom der er en god grund til det.) Men det kan bare være enormt hårdt at se på til tider... Og selvom jeg forsøger, at trøste børnene er de ikke vant til at blive trøstet og derfor vil de fleste af børnene ikke trøstes.

Men når alt kommer til alt synes jeg, at jeg har lært virkelig meget om mig selv og om børneopdragelse af at være i praktik i en vietnamesisk børnehave. Det har givet mig mange nye vinkler på forskellige ting og nye tanker. Så ingen tvivl om, at selvom jeg har syntes det har været hårdt, ville jeg ikke have byttet det for noget i verden. Og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog i udenlandspraktik :-)