Koto

I mandags var jeg med Lotte, Mie og Tina til et arrangement for gadebørn der bliver arrangeret af organisationen Koto. Lotte, som jo er i praktik på Sao Mai arbejder sammen med en ved navn Anh og hun er en af de personer der står for Koto-aftenerne.

Kort sagt er Koto en organisation der sørger for at de unge gadebørn får et arbejde i deres restaurant og de sørger for at de får et sted at bo -og det er vist nok en Australsk Organisation så vidt jeg husker...

Koto-børnene er unge der ikke har mulighed for at bo hos deres forældre -enten fordi de kommer fra bjergene og er kommet til byen for at studere eller af andre forskellige grunde...

Hver mandag arrangere Anh sammen med nogle andre frivillige Koto-aftenener, som skal give de unge mulighed for at danne et godt socialt fællesskab iblandt dem. Derudover er det også en mulighed for dem at blive lidt bedre til engelsk og det er her vi som frivillige kommer ind i billedet.

Det var en enormt hyggelig aften. Vi startede med at sidde to og to, så de unge kunne træne deres engelsk og derefter tog vi ud i en park og lege forskellige slags lege -det var rigtig hyggeligt!

Og så har vi i børnehaven fået nye studerende fra Singapore, som skal være i børnehaven i 2 uger og deres ophold går bl.a. ud på at give børnehaven nye ideer til indretning af klasserne. I min klasse har vi fået en 19-årig studerende ved navn Vay.

Idag spurgte Vay om jeg ville hjælpe hende med at lave dukketeater for børnene -så det gjorde jeg og børnene de elskede det bare!

Billeder fra SaPa

Udsigt over byen SaPa.
Rismarker og et lille landsbyhus.

Det er meget mærkeligt. Det kan være nok så klart, men så pludselig kommer tågen og den kommer lynhurtigt.

En dreng der bær på sin mindre bror eller søster.

Et lille barn der er faldet i søvn på ryggen af sin mor.
Et barn på ryggen af sin mor.
En lille dreng der sidder og leger i jorden.
En pige der går ude i rismarkerne.
En dame med sin paraply -det er ikke fordi det regner, det er fordi hun ikke vil have sol.

Der var to små piger der fulgte efter os for at sælge noget, selvom vi sagde nej nej nej... Til sidst gav vi dem hver en chokoladekiks -de så lidt skeptiske ud, men da vi gik væk så jeg de spiste dem.

Forskellige stammedragter i landsbyerne:

Turen går til SaPa

Vi blev hentet af en lille mand, som fulgte os ned til Hanoi Station, hvor vi skulle have nattoget til SaPa. Egentlig så var jeg af den overbevisning, at vi havde bestilt ”soft beds”, men da vi kom ind i kabinen, så jeg at det ikke var tilfældet. Det var et lille snusket og beskidt rum, med 6 køjer som altså ikke var af et specielt blødt materiale, hvis man kan sige det sådan. Vi fik selskab af en backpacker fra New Zealand, som havde rejst rundt i Asien i de sidste 4 år.
Orielle, som er en frivillig ude fra Sao Mai, satte sit ur så vi ikke sov over os… Men noget gik galt, så vi vågnede af, at en kontrollør hamrede hårdt på vores dør og jeg formoder han sagde at vi skulle se at komme af sted.

På turen til SaPa sov jeg i øverste køje -der er meget trængt deroppe!

Dag 1:

Vi blev kørt fra Lao Cai i minibus op igennem bjergene til SaPa og blev indlogeret på vores hotel SaPa Summit Hotel. Det første der mødte os da vi steg ud af bussen var en mængde kvinder klædt i ens dragter der var ivrige for at snakke og sælge os deres ting. Meget nærgående.

Tina og jeg delte et værelse på hotellet. Det var et meget hyggeligt værelse med god udsigt.

Det tilhørende badeværelse.

Hotellets restaurant, hvor al maden var med i den pris vi havde betalt for opholdet.

Efter et bad og lidt morgenmad mødtes vi med vores guide – en 18-årig indfødt pige ved navn Chai, som oprindeligt er vokset op i bjergene et stykke fra byen Lao Chai og som er fra stammen Black H’mong. Hun er nr. 7 af en søskendeflok på 10 og er flyttet til SaPa for at arbejde som guide. Hun fortalte os at der er 5 forskellige stammer der lever i området og at de alle bærer deres traditionelle stammedragter, som er meget specielle og karakteristiske.
Chai tog os på vandretur ned for at se landsbyen Cat Cat – det er vist nok en gåtur på omkring 4 km, men det føles meget længere fordi der er så stejlt og ujævnt, at koncentrationen virkelig bliver sat på prøvelse.

fantastisk udsigt over rismarkerne.
os 5 foran små vandfald i Cat Cat.

Mie der går og snakker med vores guide Chai.

Det var ikke lige altid helt nemt at komme rundt og jeg må indrømme at jeg blev sat på nogle prøvelser.

Endnu en stejl bakke der skulle bestiges!

Derefter var vi fri til at udforske SaPa på egen hånd og gik rundt på små markeder og kiggede på smykker, tasker, tøj m.v. Jeg blev lidt ubehageligt til mode, fordi folk er så over-ivrige efter at sælge ting til dig og et nej eller ti nej’er er ikke nok til at stoppe dem. Så forfulgt blev man til tider…

Efter mad på hotellet gik vi ned for at drikke en lille øl og fandt en bar der hed ”Pink Floyd” med en meget hyggelig ejer der vist kun kunne ordene ”Same same” og ”Okay okay”. Strømmen var på det tidspunkt gået (det er vist ret normalt her i landet at det sker tit og ofte) så vi sad der og drak øl i stearinlysets skær og med ingen andre lyde end stilheden og en kat der skræmte Tina og Mie i tide og utide…

Den rare bartender.

Dag 2:

Næste morgen mødtes vi med Chai og gik sammen med en flok turister og lokale kvinder og guider, op til endnu en landsby kaldet Lao Chai. Her lavede Chai frokost til os, som hun havde haft med i sin taske, bestående af sandwich. Derefter gik vi videre til landsbyen Ta Van, hvor Dzay-folket bor. Jeg ville enormt gerne fortælle hvor lang tid de her ture egentlig tog, men rent faktisk så ved jeg det ikke… Jeg synes det føltes som lang tid og mine ben og fødder gjorde ubeskriveligt ondt.

Af og til var det rart at gå bagved en indfødt så man kunne træde i hendes fodspor når det blev alt for mudret og stenet.

En af de mange broer vi skulle over.

Sådan så det ud da vi begav os fremad hele gruppen af turister og indfødte.

Vores guide Chai.

I Ta Van skulle vi så på noget de kaldte Homestay, som vidste sig at være en form for ”Bed & Breakfast”, hvor man bor hos en familie, som har indrettet deres hus med en masse soveværelser til indlogerende. Vi var 11 turister der skulle sove der den nat – os 5, 3 franske canadiere og 3 franskmænd. Plus vores guider, som var Chai og to andre piger fra samme stamme i ca. samme alder.
Guiderne lavede aftensmad til os bestående af forskellige små vietnamesiske retter (forårsruller, oksekød m. grøntsager, svinekød m. grøntsager, tofu, ris m.v. Derefter sad vi lidt og drak en lille øl indtil trætheden blev for overvældende og vi måtte gå i seng.

Guiderne laver aftensmad til os.
Hygge på terrassen.

Vi sov 8 mennesker oppe på loftet -under myggenet og farverige dyner. Man følte sig lidt som en prinsesse :-)

Dag 3:

Næste morgen lavede guiderne pandekager til os til morgenmad og så vandrede vi videre. Vi vandrede igennem en Bambusskov, som var ekstremt mudret og derefter holdt vi hvil ved et stort vandfald inden vi gik ned til landsbyen Giang Ta Chai. Her er det primært Red Zao-stammen der bor. Guiderne lavede nudelsuppe til os og derefter gik vi videre op til en stor vej (dvs. en vej af asfalt), hvor en minibus hentede os og kørte os tilbage til hotellet. Her fik vi os et hurtigt bad og aftensmad og så blev vi kørt ned til Lao Cai, hvor vi skulle sidde og vente i 2 timer på toget.

Turen gennem Bambusskoven.

Det store vandfald.

Denne gang synes jeg togturen føltes 100 gange rarere – der var rent og pænt og små madrasser at sove på (selvom klassen og prisen var den samme som sidste tur.)

Lotte der forsøger at komme op i overkøjen -ikke lige det nemmeste i verden.

Jeg synes det har været en helt ubeskriveligt fantastisk tur – mine ben og fødder er ømme, men det har været det hele værd! Menneskene i og omkring SaPa var enormt venlige og snaksaglige og bare man ignorerede sælgerne forstod de fleste et hint… Men generelt var alle smilende, leende og glade. Og naturen var helt fantastisk…

Målformulering for 2. løn

1. Kommunikation
Pga. sprogbarrieren vil et af mine mål være, at fokusere på kommunikationen – både mig og lærerne imellem og imellem mig og børnene.
For at undgå så mange misforståelser som muligt, vil jeg arbejde med at gøre mit kropssprog tydeligere og gøre det til en del af min måde at kommunikere på, at jeg bruger kropssprog, også selvom jeg kommunikere verbalt.
Mht. børnene, som i min klasse slet ikke kan kommunikere på engelsk, vil mit mål være alligevel at kunne gøre mig forståelig ved hjælp af fagter, lyde og ansigtsudtryk.
Ligeledes vil en del af mit arbejde med kommunikationen også gå ud på at forstå de ting der sker omkring mig, ved hjælp af at måle stemninger, tonefald og kigge på kropssprog og ansigtsudtryk.
Evaluering: Dette mål er et jeg vil arbejde med hele praktikken og som sådan er det svært at sige hvornår målet er nået, da det er en evig udvikling. Men jeg har nået mit mål, når jeg har fundet nogle redskaber og metoder der fungere og som kan styrke kommunikationen imellem mig og børnene og lærerne i børnehaven.

2. Kulturen
Jeg ønsker at få indblik i den vietnamesiske kultur og at lære noget om landets historie. På den måde tror jeg, at jeg bedre vil kunne sætte mig ind i hvorfor mennesker i Vietnam agere som de gør og hvordan børnehaven fungere.
Jeg vil som metode få indblik i landet historie ved at besøge museer og læse om f.eks. Vietnam-krigen. Jeg vil ligeledes snakke med lærerne i børnehaven for at forsøge at sætte mig ind i deres tankegang. Det vil jeg gøre ved først at iagttage og sætte spørgsmålstegn til de ting de siger og gør som er anderledes end vores kultur.
Evaluering: Jeg har nået mit mål, når jeg har fået et indblik i landets kultur og kan begynde at forstå hvorfor vietnamesere agere som de gør.

3. Pædagogikken
Jeg vil gerne sætte mig så vidt muligt ind i pædagogikken i børnehaven og forsøge at forstå hvad deres grundlag for deres pædagogiske tanker og gøren er. Jeg vil forsøge hele tiden at have i baghovedet at ”alting har en grund” også selvom jeg støder ind i ting jeg ikke forstår eller ting jeg synes er ukorrekt. Jeg vil her iagttage og bruge videofilm. Jeg vil stille spørgsmål til mine lærere og min kontaktperson i forhold til de ting jeg er i tvivl om eller nysgerrig omkring. Ligeledes vil jeg bruge min lærer og min kontaktperson til at diskutere forskellige situationer med.
Evaluering: Målet er nået, når jeg kan sætte mig ind i børnehavens pædagogik og kan forholde mig til den pædagogiske praksis og forstå hvorfor de handler som de gør – også selvom jeg muligvis er uenig.

4. Hverdagen i børnehaven
Jeg vil forsøge at blive en del af institutionens dagligdag og få et overblik over hvordan hverdagen er opbygget. Jeg vil til at starte med iagttage dagligdagen og stille spørgsmål omkring dagens opbygning og om hvordan jeg kan være en del af den.
Evaluering: Jeg har nået målet, når jeg så vidt muligt er blevet en aktiv del af børnehavens dagligdag.

5. Pædagogisk forløb
Jeg vil lave nogle forskellige aktiviteter eller lege for børnene i min klasse.
Et af dem skal være et bevægelsesforløb med nogle af drengene fra klassen. Jeg vil lave en plan over hvad forløbet skal gå ud på og hvad formålet er og derefter vil jeg spørge min lærer til råd.
Evaluering: Målet er nået, når jeg har forberedt, lavet og evalueret forløbet.

6. Præsentation af mig
Jeg vil lave et diasshow for børnene, hvor jeg vil vise dem billeder af min familie og mit land. Da jeg ikke verbalt kan kommunikere med børnene håber jeg på denne måde at de vil føle at de vil lære mig lidt bedre at kende. Meningen med diasshowet er også, at børnene skal kunne stille spørgsmål til mig og til de billeder jeg viser dem og så skal læreren i min klasse oversætte, så jeg kan besvare dem.
Evaluering: Jeg har nået målet, når jeg har fuldført diasshowet og har fået mulighed for at svare på spørgsmål fra børnene.

Karakter-tid!

I denne uge er lærerne i fuld sving med at pynte klasserne. Det er nemlig sådan at på torsdag og fredag kommer rektør for det College der ligger lige ved siden af sammen med rektør af børnehaven og de skal sammen give lærerne point for deres udsmykning af klasserne. Jeg spurgte min lærer hvorfor, altså hvad formålet med det var og det vidste hun ikke... Men dvs. at der altså går en del børnetid fra med at lave plakater og hvad der nu ellers skal laves af ting og sager. Og lærerne er nogle dage også nødt til at blive i børnehaven udover deres arbejdsplan (som er på 50 timer om ugen plus engelsk-undervisning og diverse møder.) for at dekorere klasse-værelset.

Og så skulle alle lærerne til møde med rektør idag. I sidste uge skete der det, at en af børnene fra A4 faldt og flækkede øjenbrynet, så han skulle på skadestuen og sys. Vi forstod ikke helt hvorfor lærerne var så oprørte over det, for det er jo hvad der kan ske og lærerne fra hans klasse var både hjemme og besøge ham i deres weekend og sådan...
Men idag skulle alle lærerne jo så til møde for at få karaktere af rektør for deres arbejde. Der bliver afholdt et sådant møde hver måned og her skal lærerne så skrive ned alle de ting de har gjort galt i løbet af måneden og så skal rektør så bedømme hvilken karakter de så skal have...
vores kontaktperson Ha fortalte os at det værste der kunne ske var hvis du undlod at skrive nogle af de ting ned der var sket og så andre opdagede det og fortalte om det -så var straffen hård (tror jeg nok...)

Ihvertfald var der sket det her med drengen fra A4 i sidste uge og derfor fik læreren fra den klasse et C fordi det jo var hendes ansvar at passe på ham (alle andre fik et A.) Og straffen er så at hun får trukket al den løn hun får fra børnehaven (lærerne får nemlig både løn fra børnehaven og fra colleget, så det er vist nok ca. halvdelen af de penge hun får på en måned der ryger. Det svare vist nok til 400 danske kr, sådan som jeg har forstået det...)

Jeg synes det er så forfærdeligt at det fungere sådan, at det er lærerens skyld hvis et barn falder og slår sig. Så forstår man lige pludselig bedre hvorfor børnene aldrig må løbe rundt eller slås. Jeg forstår ihvertfald mange af de ting lærerne gør og siger meget bedre nu når jeg ved at der er så høje konsekvenser for dem, hvis der sker noget...

Shopping-weekenden!

Det har været en fantastisk dejlig weekend :-) Rent faktisk har vi brugt hele weekenden på at shoppe...

Fredag var vi inde for at betale rejsen til vores Sapa-tur og kigge på sko, tasker og alt muligt andet. Om aftenen tog vi ind til et marked der skulle være det største marked her i Hanoi... Jeg vil sige at meget stort var det ikke, men vi fik da brugt lidt penge alligevel!

jeg var så heldig at finde mig nogle fine sko :-)

Lørdag tog vi ind til Hoan Kiem søen i jagten på rygsække og fandt nogle glimrende tasker til at have med på vores ferier. Og så fandt jeg mig også lige et par kondisko til når vi skal på vandretur...



Om aftenen tog vi ind til Vincom centret, som er et stort shoping-center og gik rundt og kiggede lidt... og derefter fandt vi en rigtig fin og lækker sushi-restaurant... Det var helt fantastisk! Vi betalte 50 kr hver -det er helt bestemt et sted jeg kommer igen :-)