Og så skulle alle lærerne til møde med rektør idag. I sidste uge skete der det, at en af børnene fra A4 faldt og flækkede øjenbrynet, så han skulle på skadestuen og sys. Vi forstod ikke helt hvorfor lærerne var så oprørte over det, for det er jo hvad der kan ske og lærerne fra hans klasse var både hjemme og besøge ham i deres weekend og sådan...
Men idag skulle alle lærerne jo så til møde for at få karaktere af rektør for deres arbejde. Der bliver afholdt et sådant møde hver måned og her skal lærerne så skrive ned alle de ting de har gjort galt i løbet af måneden og så skal rektør så bedømme hvilken karakter de så skal have...
vores kontaktperson Ha fortalte os at det værste der kunne ske var hvis du undlod at skrive nogle af de ting ned der var sket og så andre opdagede det og fortalte om det -så var straffen hård (tror jeg nok...)
Ihvertfald var der sket det her med drengen fra A4 i sidste uge og derfor fik læreren fra den klasse et C fordi det jo var hendes ansvar at passe på ham (alle andre fik et A.) Og straffen er så at hun får trukket al den løn hun får fra børnehaven (lærerne får nemlig både løn fra børnehaven og fra colleget, så det er vist nok ca. halvdelen af de penge hun får på en måned der ryger. Det svare vist nok til 400 danske kr, sådan som jeg har forstået det...)
Jeg synes det er så forfærdeligt at det fungere sådan, at det er lærerens skyld hvis et barn falder og slår sig. Så forstår man lige pludselig bedre hvorfor børnene aldrig må løbe rundt eller slås. Jeg forstår ihvertfald mange af de ting lærerne gør og siger meget bedre nu når jeg ved at der er så høje konsekvenser for dem, hvis der sker noget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar