Turen går til SaPa

Vi blev hentet af en lille mand, som fulgte os ned til Hanoi Station, hvor vi skulle have nattoget til SaPa. Egentlig så var jeg af den overbevisning, at vi havde bestilt ”soft beds”, men da vi kom ind i kabinen, så jeg at det ikke var tilfældet. Det var et lille snusket og beskidt rum, med 6 køjer som altså ikke var af et specielt blødt materiale, hvis man kan sige det sådan. Vi fik selskab af en backpacker fra New Zealand, som havde rejst rundt i Asien i de sidste 4 år.
Orielle, som er en frivillig ude fra Sao Mai, satte sit ur så vi ikke sov over os… Men noget gik galt, så vi vågnede af, at en kontrollør hamrede hårdt på vores dør og jeg formoder han sagde at vi skulle se at komme af sted.

På turen til SaPa sov jeg i øverste køje -der er meget trængt deroppe!

Dag 1:

Vi blev kørt fra Lao Cai i minibus op igennem bjergene til SaPa og blev indlogeret på vores hotel SaPa Summit Hotel. Det første der mødte os da vi steg ud af bussen var en mængde kvinder klædt i ens dragter der var ivrige for at snakke og sælge os deres ting. Meget nærgående.

Tina og jeg delte et værelse på hotellet. Det var et meget hyggeligt værelse med god udsigt.

Det tilhørende badeværelse.

Hotellets restaurant, hvor al maden var med i den pris vi havde betalt for opholdet.

Efter et bad og lidt morgenmad mødtes vi med vores guide – en 18-årig indfødt pige ved navn Chai, som oprindeligt er vokset op i bjergene et stykke fra byen Lao Chai og som er fra stammen Black H’mong. Hun er nr. 7 af en søskendeflok på 10 og er flyttet til SaPa for at arbejde som guide. Hun fortalte os at der er 5 forskellige stammer der lever i området og at de alle bærer deres traditionelle stammedragter, som er meget specielle og karakteristiske.
Chai tog os på vandretur ned for at se landsbyen Cat Cat – det er vist nok en gåtur på omkring 4 km, men det føles meget længere fordi der er så stejlt og ujævnt, at koncentrationen virkelig bliver sat på prøvelse.

fantastisk udsigt over rismarkerne.
os 5 foran små vandfald i Cat Cat.

Mie der går og snakker med vores guide Chai.

Det var ikke lige altid helt nemt at komme rundt og jeg må indrømme at jeg blev sat på nogle prøvelser.

Endnu en stejl bakke der skulle bestiges!

Derefter var vi fri til at udforske SaPa på egen hånd og gik rundt på små markeder og kiggede på smykker, tasker, tøj m.v. Jeg blev lidt ubehageligt til mode, fordi folk er så over-ivrige efter at sælge ting til dig og et nej eller ti nej’er er ikke nok til at stoppe dem. Så forfulgt blev man til tider…

Efter mad på hotellet gik vi ned for at drikke en lille øl og fandt en bar der hed ”Pink Floyd” med en meget hyggelig ejer der vist kun kunne ordene ”Same same” og ”Okay okay”. Strømmen var på det tidspunkt gået (det er vist ret normalt her i landet at det sker tit og ofte) så vi sad der og drak øl i stearinlysets skær og med ingen andre lyde end stilheden og en kat der skræmte Tina og Mie i tide og utide…

Den rare bartender.

Dag 2:

Næste morgen mødtes vi med Chai og gik sammen med en flok turister og lokale kvinder og guider, op til endnu en landsby kaldet Lao Chai. Her lavede Chai frokost til os, som hun havde haft med i sin taske, bestående af sandwich. Derefter gik vi videre til landsbyen Ta Van, hvor Dzay-folket bor. Jeg ville enormt gerne fortælle hvor lang tid de her ture egentlig tog, men rent faktisk så ved jeg det ikke… Jeg synes det føltes som lang tid og mine ben og fødder gjorde ubeskriveligt ondt.

Af og til var det rart at gå bagved en indfødt så man kunne træde i hendes fodspor når det blev alt for mudret og stenet.

En af de mange broer vi skulle over.

Sådan så det ud da vi begav os fremad hele gruppen af turister og indfødte.

Vores guide Chai.

I Ta Van skulle vi så på noget de kaldte Homestay, som vidste sig at være en form for ”Bed & Breakfast”, hvor man bor hos en familie, som har indrettet deres hus med en masse soveværelser til indlogerende. Vi var 11 turister der skulle sove der den nat – os 5, 3 franske canadiere og 3 franskmænd. Plus vores guider, som var Chai og to andre piger fra samme stamme i ca. samme alder.
Guiderne lavede aftensmad til os bestående af forskellige små vietnamesiske retter (forårsruller, oksekød m. grøntsager, svinekød m. grøntsager, tofu, ris m.v. Derefter sad vi lidt og drak en lille øl indtil trætheden blev for overvældende og vi måtte gå i seng.

Guiderne laver aftensmad til os.
Hygge på terrassen.

Vi sov 8 mennesker oppe på loftet -under myggenet og farverige dyner. Man følte sig lidt som en prinsesse :-)

Dag 3:

Næste morgen lavede guiderne pandekager til os til morgenmad og så vandrede vi videre. Vi vandrede igennem en Bambusskov, som var ekstremt mudret og derefter holdt vi hvil ved et stort vandfald inden vi gik ned til landsbyen Giang Ta Chai. Her er det primært Red Zao-stammen der bor. Guiderne lavede nudelsuppe til os og derefter gik vi videre op til en stor vej (dvs. en vej af asfalt), hvor en minibus hentede os og kørte os tilbage til hotellet. Her fik vi os et hurtigt bad og aftensmad og så blev vi kørt ned til Lao Cai, hvor vi skulle sidde og vente i 2 timer på toget.

Turen gennem Bambusskoven.

Det store vandfald.

Denne gang synes jeg togturen føltes 100 gange rarere – der var rent og pænt og små madrasser at sove på (selvom klassen og prisen var den samme som sidste tur.)

Lotte der forsøger at komme op i overkøjen -ikke lige det nemmeste i verden.

Jeg synes det har været en helt ubeskriveligt fantastisk tur – mine ben og fødder er ømme, men det har været det hele værd! Menneskene i og omkring SaPa var enormt venlige og snaksaglige og bare man ignorerede sælgerne forstod de fleste et hint… Men generelt var alle smilende, leende og glade. Og naturen var helt fantastisk…