Jeg synes stadig det er ret hårdt at være i børnehaven. Jeg synes endnu ikke jeg har ordenligt styr på hvad jeg lige altid skal tage mig til -og måske det bare er sådan det er. Jeg har spurgt mine lærere om de ikke kunne sætte mig lidt mere ind i de ting der foregår for oftest løber de bare rundt uden jeg egentlig er klar over hvad der sker. Så den af mine lærere der kan lidt engelsk har oversat skemaet for næste uge, så jeg har lidt mere overblik og det er enormt rart! Nu er mit næste mål så at forsøge at forklare lærerne hvad det er for et pædagogisk forløb jeg vil lave og hvad formålet med det er -forhåbentligt forklare jeg det på en sådan måde, så de går med til det... Det vil tiden vise!
Jeg er stadigvæk en del frustreret over madsituationen i min klasse. Mine lærere har et par dage forsøgt at sende mig ind i et andet rum mens børnene spiser og jeg har en underlig fornemmelse af at det er så de kan fodre børnene imens jeg ikke ser det. Jeg sagde til en af lærerne at jeg troed de forsøgte at få mig ud af klassen så de kunne fodre børnene -det virkede som om hun forstod det men hun svarede ikke om det var rigtigt eller forkert.
Og så har vi jo haft weekend.
Fredag tog vi ud og mødtes med nogle af de frivillige fra Sao Mai og spiste aftensmad med dem på Little Hanoi Cafe... Så tog de os med på Le Pub, hvor vi sad og drak en lille øl og der mødte vi nogle fyre, som Thuy havde været i byen med aftenen før og de tog os så med på en bar der hed Hair Of The Dog og så sad vi der og spillede kort og pool indtil politiet kom og smed os ud... Så tog vi taxi ud til et sted vi havde hørt var åbent i lang tid og blev sat af på en grusparkeringsplads -jeg må indrømme at jeg var en smule utryk ved situationen for det var bare midt ude i ingenting! Men så gik vi ud på sådan en smal bro ud i floden og lige pludselig kunne vi se en båd der lå for enden. Det var så diskoteket Red River -der var proppet med turister så vi var der en times tid og så snuppede vi en motorbike hjem...
Lørdag var vi så inviteret til Housewarming hos Rasmus, Tina og Thuy. Først tog vi ud og spiste lidt mad sammen på en kinesiske restaurant.
Jeg må sige det var en meget hyggelig fest :-)
1 kommentar:
Ja tusind tak for en god fest!
knus fra Tina O.
Send en kommentar